Superstjernen Lin Dan kommer til Odense

Når badmintonturneringen Denmark Open begynder i Odense i næste måned bliver det med verdens største badmintonstjerne som deltager.

Kina sender 37 spiller til Odense og her i blandt altså Lin Dan og den nykårede verdensmester Chen Long.

- I Odense glæder vi os rigtig meget til at tage imod de mange internationale stjerner og ikke mindst en legende som Lin Dan. At der kommer spillere af den kaliber til byen er med til at understrege, hvor stor og prestigefyldt en turnering Yonex Denmark Open er, siger borgmester i Odense Anker Boye.

Blandt de danske deltagere er alle de danske medaljetagere fra verdensmesterskabet: Viktor Axelsen, Mathias Boe, Carsten Mogensen, Joachim Fischer og Christinna Pedersen. Jan Ø. Jørgensen der desværre fik sin VM-medaljedrøm ødelagt af en skade deltagere også i turneringen, og han kan udover kineserne blandt andet løbe ind i verdens nummer et Lee Chong Wei.

Oversigt

    Oversigt