Tøm en operakulisse: Det hele skal væk - og det er gratis!
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Den Fynske Opera inviterer fynboerne til at hjælpe med at tømme deres fjernlager for en masse ting. Mange har allerede været forbi.
Opdatering
Det, som for nogle er skrot, kan være guld for andre.
Den Fynske Opera flytter fra sit fjernlager, og derfor åbnede de onsdag dørene op, så alle kunne komme og tømme lageret helt gratis.
- Jeg havde egentlig tænkt, at det hele bare skulle smides ud. Jeg havde bestilt to store containere og nogle folk, der bare skulle tømme det. Men igår da jeg gik og gjorde klar til, at det hele skulle tømmes, der falder det mig ind, at der jo er noget af det her, som for mig bare er skrot, men for andre jo er guld, fortæller Karsten Pudselykke, der er administrerende direktør ved Den Fynske Opera, til TV 2/Fyn.
Kostumer fra populær musical ryger på museum
Musicalen om kongedatteren Leonora Christina var så populær blandt publikum, at Odense Teater åbnede for en ekstraforestilling i Odeon, hvor der er plads til 1.500 tilskuere.
Nu får interesserede så endnu en mulighed for at se nogle af de flotte kostumer fra musicalen på tæt hold, når Møntergården i Odense udstiller fire af de mest centrale kostumer.
Kostumerne er alle et resultat af kostumedesignerens frie fortolkning af klædedragten i slutningen af 1600-tallet.
Stof fra Frankrig og Tyskland
Arbejdet med at skabe kostumerne til musicalen har været en længerevarende proces.
Først blev der købt flere hundrede meter stof i Aarhus, Lyon og Tyskland, hvor der især var fokus på at få kostumerne til at passe sammen med scenekoreografien.
Derfor faldt valget på syntetiske stoffer med blå som den gennemgående farve.
Efterfølgende blev der arbejdet på kostumerne i ni måneder fra maj 2018 til januar i år. Derfor er Møntergårdens museumsinspektør, Dyveke Skov Larsen, også rigtig glad for at få mulighed for at udstille kostumerne.
- Det er fedt, at vi kan samarbejde med Odense Teater omkring flotte, historiske opsætninger som musicalen “Leonora Christina”.
- De smukke kostumer fortjener at blive set helt tæt på, og selvom der er tale om moderne fortolkninger af historiske dragter, er de med til at formidle om vores historie – og det er netop det, vi gerne vil her på Møntergården, siger hun.
Et stort samarbejde
Musicalen “Leonora Christina” blev til i et samarbejde mellem Odense Teater, Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester.
Og hos Odense Teater er man glad for, at fortællingen om Leonora Christina bliver forlænget med udstillingen på Møntergården.
Det siger Julie Lindegaard, der er Kommunikations- og salgschef på Odense Teater.
- Vi er glade for det nye samarbejde med Odense Bys Museum på Møntergården. Det hele begyndte med en række ”før-forestillingen”-foredrag i februar om tiden omkring Leonora Christinas liv.
- Og så opstod ideen til udstillingen af kostumerne, som giver de besøgende mulighed for at se detaljeret på de storslåede kostumer. Det er jo helt oplagt at teater og museer arbejder sammen, og vi håber at rigtig mange vil gå forbi og se kostumerne, siger hun.
Udstillingen med de fire kostumer varer frem til den 17. marts på Møntergården.
Jytte Jakobsen fra Odense er én af dem, der er mødt op på fjernlageret for at få fingrene i nogle operating.
- Jeg synes, det er så fedt. Ellers var det jo bare blevet smidt ud, siger hun og fortsætter:
- Jeg har fået en stigereol, og min søn og svigerdatter har fået et spejl og noget andet også.
Scenelamper, værkstedsborde og operaplakater
Så hvis du sidder med en lille samler gemt i maven, eller du bare godt kunne bruge en ny lampe eller en operaplakat til væggen derhjemme, så har du muligheden for at få fingrene i de ting, når Den Fynske Opera inviterer til tømning af deres lager.
- Det er jo sådan noget, som vores gamle lamper, som vi ikke kan bruge mere, fordi det er glødepære, men som er gået hen og blevet samlerobjekter. Der er jo nogen, der skifter hele indmaden i dem og sætter ganske almindelige LED-pære i og bruger dem hjemme i husholdningen, fortæller Karsten Pudselykke.
Lang kø og stor interesse
Du skal være hurtig, hvis du vil have nogle af tingene, for allerede en halv time før dørene åbnede onsdag formiddag, stod der mange mennesker i kø for at kigge i operaens gemmer spredt ud på omkring 700 kvadratmeter og tre etager.
- Folk stod jo i kø og kom allerede klokken halv ti, og jeg havde jo ikke lige været forberedt på, at interessen var så stor, siger Karsten Pudselykke og fortsætter:
- Jeg blev nødt til at sige til dem alle sammen, at de altså lige skulle vente lidt, så det blev fair for alle.
Unik natur opkøbt: Fynske guldblommer og orkideer er statens nu
Den fynske natur er skøn og på mange måder unik, og den skal passes på.
Det bakker Naturstyrelsen op om. Styrelsen har nemlig opkøbt to af Fyns mange smukke naturområder for blandt andet at sikre flere levesteder for truede arter og sjældne naturtyper.
- Den danske natur er kendetegnet ved at den er fragmenteret. Det vil sige, at vi har mange små spredte arealer. Og med de her erhvervelser har vi haft mulighed for to steder her på Fyn at lave større arealer og mere sammenhængende natur, fortæller Jakob Harrekilde, der er skovrider i Naturstyrelsen Fyn, til TV 2/Fyn.
Sjældne blomster på Fyn
Et af områderne er en åben eng, der ligger nordvest for Svendborg. Rødme Svinehaver, som er omkring otte hektar, er det eneste sted på Fyn, hvor den sjældne blomst guldblomme vokser sammen med en masse forskellige orkideer.
- Rødme Svinehaver er tørt og sandet og ligger højt, fortæller Jakob Harrekilde og fortsætter:
- Det er nok det fineste af sin slags på Fyn. Vi har så købt et naboareal, hvor vi håber, at vi kan få udvidet området med den her sjældne naturtype.
Et andet fynsk naturområde, som Naturstyrelsen har opkøbt, er Arreskov Sø på Sydfyn. Her har styrelsen købt cirka to hektar eng, der sammenbinder nogle mindre områder, hvilket giver græssende dyr en bedre mulig.
- Arealet er kendetegnet ved, at der ligger et rigkær på. Det er sådan et kalkrigt engområde, hvor der blandt andet vokser orkideer. Der får vi så mulighed for nu at komme i gang med en god naturpleje og sikre det areal, siger skovrideren.
41 hektar natur
Ud over de to fynske naturområder har staten købt fire andre, der ligger spredt over hele landet. Det drejer sig om i alt 41 hektar natur, der altsammen ligger tæt op ad eksisterende statslige skove og naturområder.
- Plads er et nøgleord, når det kommer til natur, og derfor vil vi gerne skabe en bedre sammenhæng mellem statslige naturområder. Når staten opkøber arealer, der ligger i forlængelse af statslige naturområder, får vi større mulighed for at pleje og beskytte værdifuld natur. Det gavner naturen, at vi kan hjælpe sjældne arter med bedre levesteder, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.
De mange opkøb er en del af Aftalen om Naturpakken, hvor regeringen sammen med Dansk Folkeparti har afsat ti millioner kroner årligt fra 2017 til 2019 til opkøb af områder, der giver bedre dansk natur.
Allerede klokken 12 kunne operadirektøren fortælle til TV 2/Fyn, at der havde været omkring 250 mennesker forbi fjernlageret i Odense.
- Det er gået rigtig hurtigt, konstaterer han.
Fjernlageret ligger på Wichmansgade 11 i Odense, og det har åbent indtil klokken 18 onsdag.