Truede med pistol: Fyns Politi har anholdt efterlyst røver

Fyns Politi efterlyste oplysninger om en yngre mand efter et røveri mod brugsen på Skt. Jørgensgade i Odense lørdag aften. Nu er den formodede gerningsmand anholdt.

Opdatering
Clock03. jan 2021, kl. 19:30
Fyns Politi fortæller på Twitter, at de har foretaget anholdelse af den formodede gerningsmand.

En yngre mand mistænkes for at stå bag et røveri mod Lokalbrugsen i Skt. Jørgensgade i Odense.

- Vi har en formodning om, hvem det kan være, men vi vil stadig meget gerne høre fra vidner. Vi skal stadig have be- eller afkræftet det, vores efterforskning har vist, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.

Butikken i Skt. Jørgensgade har også tidligere været udsat for røveri.

Fyns Politi oplyser på Twitter, at røveriet fandt sted klokken 20.15 lørdag aften, hvor manden truede personalet I butikken med en pistol.

Vagtchefen oplyser, at manden slap afsted med et mindre kontantbeløb efter røveriet.

Han beskrives som værende mellem 25 og 30 år gammel og cirka 185 centimeter høj. Han var under røveriet iført en halvlang sort jakke og lysebrune støvler og bar mundbind.

Fyns Politi efterlyser fortsat vidner. De kan kontaktes på telefonnummer 114.

På butikkens facade er der flere skilte, hvor det fremgår, at personalet ikke har adgang til kontanter.
På butikkens facade er der flere skilte, hvor det fremgår, at personalet ikke har adgang til kontanter.
Foto: Local Eyes

Oversigt

    Oversigt