Tyr slap ud af indhegningen og blev ramt af bil
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En tyr mistede livet, da den slap ud af sin indhegning og efterfølgende blev påkørt af en bil. Bilisten slap uden skader.
Fredag eftermiddag blev en tyr af racen skotsk højlandskvæg påkørt på Middelfartvej ved Stegsted.
Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 14.56.
Stor bøde: Tæve med fem hvalpe lukket inde på varmt badeværelse
I et hus i Vissenbjerg hos en uautoriseret kvindelig hundeavler gik i alt 14 hunde rundt i deres egen afføring. De fik hverken mad eller vand nok.
“Det svarer til, at man kan tælle dyrets ribben på lang afstand og i mørke”
Blandt de 14 hunde var en tæve med sine fem kun 15 dage gamle hvalpe. Tæven og hvalpene var lukket inde på et lille og meget varmt badeværelse.
- En kvinde på 49 år har på sin bopæl drevet et erhvervsmæssigt dyrehold, hvor hun primært opdrættede hunde med henblik på videresalg, fortæller specialanklager ved Fyns Politi Claus Holten Kristensen til TV 2/Fyn.
For kvindens behandling af dyrene modtog hun en bøde på 50.000 kroner.
- Man kunne tælle ribbenene på lang afstand
Når man skal vurdere, om dyr får den rette mængde mad og vand, vurderer man ud fra det, man kalder deres huld. Til vurderingen gør man brug af en skala fra 1-9, hvor 9 er meget overvægtig, og 1 er ekstremt unerernæret.
Kvindens 14 hunde placerede sig mellem 1-3 på den skala.
- Den første hund, der er beskrevet i sagen, lå på huldskalaens nummer 1, og jeg plejer at sige, at det svarer til, at man kan tælle dyrets ribben på lang afstand og i mørke. Der er altså ikke tvivl om, at et dyr på skalens nummer 1 er ekstremt underernæret, siger Claus Holten Kristensen.
Disse forhold vurderes til at være uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af hundene.
- I en sådan vurdering er der tre trin. Det mildeste trin er det, man kalder uforsvarlig behandling. Det næste trin kalder man grov uforsvarlig behandling og sidste trin er mishandling, og der landede kvinden altså ikke, fortæller Claus Holten Kristensen.
Heste og papegøjer også groft uforsvarligt behandlet
Det var dog ikke kun hunde, kvinde havde på sin adresse i Vissenbjerg.
Ud over de 14 hunde havde kvinden også fire hopper og to papegøjer, der heller ikke var blevet behandlet ordenligt.
Hoppernes placering på huldskalaen lå mellem 2,5 og 3, og papegøjerne havde ingen plads til at flyve.
- De to papegøjer boede i så lille et bur, at de ingen chance havde for at leve bare en brøkdel, som de ville ude i naturen, siger Claus Holten Kristensen.
“Hun har fået det, jeg kalder det gule kort”
Da politiet kom til adressen og så forholdene, kunne kvinden også selv hurtigt se, at det ikke varm som det skulle være, fortæller Claus Holten Kristensen.
- Kvinden endte med at tilstå samtlige forhold. Hun reagerede meget hurtigt, da politiet kom ud på adressen, og det er faktisk sjældent, at folk er så modtagelige over for de tiltag, myndighederne kommer med, siger han.
En bøde og det gule kort fra politiet
For alle forholdene blev kvinden idømt en bøde på 50.000 kroner og med bøden fulgte også en betinget frakendelse mod at have dyr i tre år.
- Hun har fået det, jeg kalder det gule kort. Hun må stadig gerne have dyr, men skulle hun behandle dem på en uforsvarlig måde igen inden for de tre år, så kan hun få en ubetinget frakendelse og må dermed ikke have dyr, siger Claus Holten Kristensen.
Egentlig skulle kvindens bøde have lydt på omkring 100.000 kroner, men hun slap med det halve grundet sin forholdsvist lave indkomst.
Dommen blev afsagt den 2. juni, og kvinden har fra den dato 14 dage til at anke dommen.
50.000 kr. i bøde til uautoriseret hundeavler fra #Vestfyn, som behandlede hunde og hvalpe uforsvarligt/groft uforsvarligt. Flere af hundene fik ikke mad og vand nok og en hund med 5 hvalpe var lukket inde i et lille, meget varmt badeværelse. #anklager
— Fyns Anklagere (@FynsAnklagere) June 4, 2020
- Vi får en anmeldelse om, at en bilist har påkørt en tyr på Middelfartvej. Uheldet er sket i vestgående retning i det inderste spor, forklarer vagthavende Henrik Krøjgaard.
Henrik Krøjgaard fortæller, at en 54-årig mandlig bilist ramte tyren med højre side af bilen, hvorefter tyren blev slynget ind på cykelstien.
- Bilisten slipper uden skrammer, men tyren er i meget dårlig forfatning, da vores patrulje ankommer til stedet, siger han til TV 2/Fyn.
Døde inden dyrlægen nåede frem
Da betjentene fra Fyns Politi ankom til ulykkesstedet, besluttede de at tilkalde en dyrlæge til vurdere, om dyret skulle aflives, eller om det kunne reddes. Men inden dyrlægen nåede frem, afgik tyren ved døden.
Ulykkesstedet er omkranset af marker med græssende kreaturer, og det er politiets vurdering, at tyren er sluppet ud af indhegningen, hvorefter den er blevet påkørt.
- Landmanden, som ejer tyren, er blevet kontaktet. Han sørger for, at tyren bliver afhentet af Daka, forklarer vagthavende Henrik Krøjgaard.
Den 54-årige mandlige bilist kom ikke til skade ved uheldet, men der er sket betydelig materiel skade på bilen.
Fyns Politi nedgraderer: Færre corona-hotspots på Fyn
Fra og med den 5. juni fjerner Fyns Politi Byens Ø i Odense og Krøyers Have i Svendborg fra listen over corona-hotspots, hvor politiet de seneste måneder har øget patruljeringen for at sikre, at forsamlingsforbuddet overholdes.
De to steder fjernes fra fokuslisten, da Fyns Politi vurderer, at den øgede tilstedeværelse ikke længere er nødvendig. Dermed er det fremadrettet kun Munke Mose, Eventyrhaven og Skovsøen i Odense samt Christiansminde i Svendborg, som politiet har særligt fokus på.
- Jeg synes, det er glædeligt, at vi kan fjerne to steder fra vores hotspot-liste, for årsagen er jo, at borgerne har opført sig fornuftigt og overholdt reglerne, siger politidirektør Arne Gram i en pressemeddelelse.
Fortsætter den øgede patruljering
På de seks fynske fokusområder har Fyns Politi patruljeret flere gange i døgnet, siden de blev oprettet den 24. april. I perioden er der ifølge politiet kun uddelt få bøder, og der har ikke været grundlag for at oprette et decideret opholdsforbud.
Hvad er et "hotspot"?
Et ”hotspot” er et område, hvor politiet patruljerer ekstra, fordi det vurderes at være et sted, hvor der er risiko for at (for) mange mennesker forsamles. Hotspotsne blev oprettet den 24. april 2020.
Kilde: Fyns Politi.
Alligevel fastholder Fyns Politi det øgede fokus på de fire resterende hotspots på Fyn, da det vurderes, at der fortsat er øget risiko for store og tætte forsamlinger, som øger risikoen for coronasmitte.
- Vi håber og regner med, at de gode takter, som borgerne har udvist indtil nu, fortsætter – også på Byens Ø i Odense og i Krøyers Have i Svendborg, selvom de altså ikke er hotspots længere. Vi patruljerer stadig alle de steder, hvor fynboerne er og bødeblokken er også stadig med, siger Arne Gram.
Politiinspektør Christian Rasmussen fra Fyns Politi forklarer til TV 2/Fyn, at politiet fortsat vil have øget fokus på steder, hvor fynboerne tænkes at samles i sommervarmen - for eksempel parker og badestrande.
- Er det godt vejr, så har vi en god ide om, hvad vi kunne finde på, hvis vi selv havde fri. Derfor kigger vi de steder hen for at vejlede og hjælpe hinanden med, at det ikke går galt igen, siger politiinspektør Christian Rasmussen.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Designbutik uddeler millioner til medarbejdere
Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.
Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.
Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.
Fyns Politi oplyser til DR, at man skal være forberedt på meget vand på vejene. Særligt på motorvejen ved Vissenbjerg er der angiveligt store mængder vand på kørebanen.
De store mængder regn skyldes ifølge DMI et lavtryk, som man i Holland har døbt Conall. Det har natten til torsdag bevæget sig ind over det sydlige Danmark.
Omkring klokken 6.30 i torsdag morgen har det allerede givet omkring 40 millimeter vand i det fynske.
Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner
Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.
De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.
- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.
Blæst giver udfordringer på flere fynske broer
Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.
På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.
Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.