Kraftig regn på ulykkestidspunktet
Kraftig regn var formentlig årsag til at en 32-årig bilist overså den 27-årige kvinde, der omkring klokken 6.45 cyklede på Bavnedamsvej i det sydvestlige Odense.
Bilisten, har forklaret at han først bemærkede kvinden og cyklen med cykelanhænger umiddelbart før påkørslen.
Kvinden stod på det tidspunkt ved siden af cyklen. Ved påkørslen blev først cykelanhængeren påkørt ved venstre hjul og efterfølgende blev kvinden påkørt. Hun var efter alt at dømme dræbt på stedet. Den 2 årige pige i cykeltraileren slap mirakuløst med en skramme over det ene øje.
Den 32 årige fører af varebilen er uskadt, men er kørt til behandling på psykiatrisk skadestue i Odense.
Politiet har testet ham for spiritus, men han havde ingen promille.