Det bør være fagligt professionelle bestyrelsesmedlemmer, der udgør kernen i de fem kommunalt ejede selskaber i Odense.
Det mener Venstres politiske ordfører Araz Kahn, og han ser den aktuelle sag om Fjernvarme Fyns arbejdsklausuler, der ikke levede op til byrådets krav, som et eksempel på, at det kan være andre hensyn end de rent faglige, der kan spænde ben for, at bestyrelsesarbejdet bliver udført optimalt.
- Det skaber jo en form for politikerlede, at vi hen over en valgnat skal stå og fordele bestyrelsesposter afhængig af, hvordan kabalen kan gå op. Hvis vi kigger på Fjernvarme Fyn og på de tunge bestyrelsesposter, så mener jeg ikke, at hverken formand eller næstformand, har den faglige indsigt, som man i andre virksomheder går op i. Jeg kunne ikke forestille mig, at man i medicinalbranchen ville sammensætte bestyrelser på samme vis, siger Araz Kahn.
- Er der en berøringsangst?
Fjernvarme Fyns formandskab består af socialdemokraten Mads Søndergård Thomsen og det tidligere konservative byrådsmedlem Lars Havelund. Men byrådsmedlemmerne Michael Eskamp Witek (S) fra Odense og Jane Yndgaard (DF) fra Nordfyn sidder også i bestyrelsen.
- Jeg kan da godt se i bakspejlet, hvem der sidder i bestyrelsen. Jamen er der måske så en berøringsangst, og er der nogen, der er håndplukket hist og pist?
- Det kan vi jo komme helt udenom, hvis det er folk, der er headhuntet med henblik på deres kompetencer inden for fjernvarme. Det er skatteborgernes penge, der forvaltes i de virksomheder, som er ejet af kommunen. Og der skal vi have de bedste og de mest professionelle og faglige indsigt, siger Araz Kahn.
Det er ellers ikke mere end to år siden, at Araz Kahns partifælle Venstres rådmand Christoffer Lilleholt selv hævede et honorar på 150.000 kroner som bestyrelsesmedlem i kommunens havneselskab oveni sin rådmands løn på 881.000 kroner.
Hertil siger Araz Kahn:
- Reglerne gælder uanset, om det er Venstre, om det er socialdemokrater eller konservative. Jeg mener sagen om Fjernvarme Fyn grundlæggende giver stof til eftertanke og en refleksion over, om det fortsat er måden, vi skal fortsætte på, siger Araz Kahn.
Konservative afviser forslag
Konservatives rådmand i Odense, Tommy Hummelmose, mener dog ikke, man kan bedømme Fjernvarme Fyns bestyrelse på baggrund af en enkelt sag.
- Man kan altid i bagklogskabens lys sige, jamen bestyrelsen burde have stillet nogle spørgsmål, men de skal jo så også vide på, hvilken baggrund de skal stille spørgsmålene, siger Tommy Hummelmose.
Han mener, at der også fortsat bør være politikere i kommunale selskabers bestyrelser.
- Det er selskaber, som er sat i verden for at betjene borgerne i Odense ikke for at generere overskud. Derfor mener jeg også, at det er den korrekte konstellation, at vi har en kombination af folkevalgte og eksperter eller professionelle udpeget til de selskaber, som kommunen ejer, siger Tommy Hummelmose.
Han mener, at letbanen er et godt eksempel på, at der skal sidde politikere i kommunalt ejede selskaber.
- Det har jo været ekstremt teknisk projekt. Der er mange forhold, som har krævet meget høj ekspertviden i bestyrelsen, men efter de mange støjproblemer er opstået, kan man da godt som politiker tænke, at nu burde der faktisk være en borgerrepræsentant i form af en politisk udpeget i bestyrelsen for letbanen, siger den konservative rådmand.
Det er Reza Javid fra Enhedslisten enig i.
- Det er vigtigt, der er en balance mellem de politiske repræsentanter og den faglige ekspertise.
EL: Drop vederlag
Enhedslistens byrådsmedlem mener, at den aktuelle sag om social dumping taler for at have politikere i bestyrelsen.
- Netop de politiske repræsentanter i bestyrelsen kan sikre, at det (at der føres tilsyn, red.) sker. Nu er det ikke sket i det her tilfælde, men det handler ikke om selve konstruktionen, siger Reza Javid.
Enhedslisten mener derimod ikke, at rådmænd og borgmester skal have vederlag for deres arbejde i kommunale bestyrelser.
- Det, mener vi, er dobbeltløn og problematisk, men almindeligt bestyrelsesarbejde kræver tid, og det skal belønnes, siger Reza Javid.
I Odense tjener rådmand Søren Windell (K) og borgmester Peter Rahbæk Juel (S) for eksempel henholdsvis 150.000 kroner og 200.000 kroner årligt på at være bestyrelsesmedlem og næstformand i Odense Havns bestyrelse.