Fyns Politi er alvorligt presset på ressourcer. Men presset og ressourcemanglen rammer ikke blot de operative politibetjente hos Fyns Politi. Også anklagemyndigheden ved Fyns Politi har svært ved at følge med.
Antallet af sager, som har verseret i mere end 180 dage, og hvor der er en sigtelse af en eller flere personer, men hvor anklagemyndigheden endnu ikke har taget stilling til, om der skal rejses tiltale, er nærmest eksploderet hos Fyns Politi på bare tre år.
Det viser datamateriale, som Berlingske har fået af rigsadvokaten.
Antallet af mere end 180 dage gamle sager, hvor det altså endnu ikke er besluttet, om der skal rejses tiltale, er ifølge Berlingske steget fra 467 sager per 28. juli 2016 til 5.732 sager den 31. august 2019. Altså mere end en 12-dobling på lidt mere end bare tre år.
Det bekræfter Ulla Greibe, der er chefanklager ved Fyns Politi og leder af anklagemyndigheden ved Fyns Politi.
Chefanklageren erkender, at tallene er for høje, men hun vil dog gerne nuancere tallene en smule.
- Sagerne har ikke nødvendigvis ligget hos anklagemyndigheden i 180 dage. Hvis politiet for eksempel sigter én i en sag og så bruger 179 dage på efterforskning, inden de sender den til os, jamen så tæller den i statistikken, selv om vi kun har haft sagen i én dag, siger Ulla Greibe til TV 2/Fyn.
Hun nævner derudover også en enkelt sag, som alene har mere end 1.300 sigtelser i sig. Altså er det reelle tal noget lavere, påpeger chefanklageren.
- Det nuancerer billedet, men antallet er stadig højt. Og det er stadig for mange og flere, end vi ønsker os, siger Ulla Greibe.
Kan ramme retssikkerheden
Berlingske fortæller tirsdag, at avisen har talt med i 12 forskellige anklagere, hvoraf størstedelen beretter, at de har bunker af straffesager om tyveri, stalking og færdsel liggende på deres skriveborde.
Siden 2009 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid - ifølge Berlingske - steget hos anklagemyndigheden ved Fyns Politi. I 2009 lå den på 147 dage, mens den i år er steget til 169 dage.
Flere anklagere fortæller til avisen, at konsekvenserne blandt andet er, at det på grund af den lange tidshorisont er svært for vidnerne at huske de afgørende detaljer, og at det samtidig også er sværere at fremskaffe beviser, hvis sagerne senere skal løftes. Derudover ender det i mange tilfælde med rabat i straffen, fordi sagsbehandlingen har været så lang.
Det oplever Ulla Greibe ikke som et problem på Fyn.
- Jeg kan godt se, at andre anklagere i andre kredse siger, at det kan give anledning til frifindelse, og at vidnerne ikke kan huske sagerne længere og lignende. Men det er ikke mit indtryk, at det er sket hos os. At det har truet nogens retssikkerhed. Vi prøver at gøre det ordentligt, siger chefanklageren og uddyber:
- Men det er klart, at de borgere, der er berørt af de sager, både sigtede og ofre, har et rimeligt krav på, at det her går hurtigere. Der er meget fokus på anklagernes arbejdsforhold, men det allervigtigste er jo de borgere, der er berørte af de her lovovertrædelser, og som skal vente længere tid på retfærdighed. Det er det reelle problem i det.
For mange sager fra politiet
Anklagemyndighederne i alle politikredse i landet er fra politisk side blevet bedt om at prioritere sager omkring vold, våben og voldtægt. Kravet er, at 75 procent af sager på de tre områder skal ordnes inden for 30 dage.
Det gør samtidig også, at for eksempel færdselssager, der ifølge Ulla Greibe udgør 40 procent af alle sager med gamle sigtelser hos Fyns Politi, ikke bliver prioriteret højst.
- Vi er blevet skarpere på at prioritere. Men vi kan simpelthen ikke følge med i det tempo, som politiet i øjeblikket leverer sager i. Der er ikke noget, der tyder på, at det stilner af foreløbigt. Det er ikke nogen favorabel situation, vi står i, men sagerne bliver ekspederet over tid, og vi skal nok komme igennem bunken og få nogle normale forhold, siger Ulla Greibe.
Ifølge chefanklageren har Fyns Politi nogenlunde de samme ressourcer at gøre med, som de havde for tre år siden.
- Andre må afgøre, om vi har de rette ressourcer. Det er jo i sidste ende et spørgsmål om, hvad politikerne synes, vores skattekroner skal bruges til. Vi er blevet mere effektive for de samme ressourcer. Men vi er nået dertil, hvor vi ikke kan nå meget længere ad den vej. De store gevinster er taget, siger Ulla Greibe.