Betonklodsdrab: Person fra video har meldt sig

En ung mand fanget på overvågningsvideo fra en tankstation i Vissenbjerg har nu meldt sig selv.

Fyns Politi offentliggjorde mandag er overvågningsvideo fra en tankstation i Vissenbjerg i forbindelse med sagen, hvor en betonklods dræbte en kvinde på motorvejen.

Nu har manden på videoen meldt sig selv.

- Det gik ikke lang tid, efter at vi havde offentliggjort videoen, så ringede en far , og fortalte os,  at der var hans 15-årige søn, der var på billederne, siger politikommissær Michael Lichtenstein.

For Fyns Politi er betragter han nu som et muligt vidne i sagen.

- Han skal nu til afhøring, så vi kan høre, om han har set noget, der har betydning for sagen, siger politikommissær Michael Lichtenstein.

Det er ganske overvældende med de mange henvendelser fra offentligheden, der er med til at hjælpe os videre i efterforskningen, siger Michael Lichtenstein.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt