2,3 milliarder kroner. Så meget vurderer regeringen, at der kan hentes i administrative besparelser ved at nedlægge de fem regionsråd, der har som deres primære opgave at drive sygehuse.
Blandt andet sparer man udgiften til at have 41 folkevalgte politikere siddende i hver region.
Regeringen foreslår dog, at de nuværende 41 medlemmer af hvert regionsråd skal have honorar frem til udgangen af 2021, selv om regionsrådene nedlægges med udgangen af 2020.
De nuværende regionsråd blev valgt i 2017, og deres valgperiode udløber med udgangen af 2021. Det sparede honorar til politikerne er med til at finansiere regeringens plan for fremtidens sundhedsvæsen.
Regeringen har regnet sig frem til, at der vil kunne hentes 1,5 milliarder kroner frem til 2025 ved at lukke regionsrådene og ved at administration af opgaver uden for sundhedsområdet "falder bort", som det formuleres i sundhedsudspillet.
Ifølge Danske Regioner udgør udgifterne til regionsråd knap 80 millioner kroner om året - til blandt andet vederlag, diæter og partistøtte.
Regeringen foreslår også, at de nuværende regionsformænd skal være formænd for de fem sundhedsforvaltninger, der skal styre området fremover.
Men de fem formænd pointerer i en fælles udtalelse, at det ikke er det vigtigste for dem:
- Det her handler ikke om os og vores fremtidige job, skriver de.
- Regeringen forslår, at knap 99 procent af økonomien på sundhedsområdet skal ligge uden for demokratisk indflydelse i en statslig forvaltning - det er en klar degradering af det danske demokrati.
Ud over besparelserne ved ikke at have folkevalgte politikere siddende sætter regeringen også et mål om årlige administrative besparelser på 75 millioner kroner. Det giver knap 0,8 milliarder kroner i 2022-2025, som regeringen vil lade blive i sundhedsvæsnet.
Dertil påpeger regeringen, at regionerne har ansat flere administrative medarbejdere siden 2007.
- Den udvikling vil regeringen gerne vende, står der i udspillet.
Regeringen regner i alt med at kunne spare 2,3 milliarder på administration frem til 2025.
