En "nærhedsfond" på seks milliarder kroner skal frem til 2025 være med til at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienten er i centrum.
Sådan lyder ambitionen i regeringens sundhedsudspil, der er offentliggjort onsdag.
Der skal bygges sundhedshuse, ansættes ergoterapeuter og købes akutlægebiler, fremgår det blandt andet. Men når det kommer til spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, er regeringens udspil mindre detaljeret.
Det konstaterer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, der har kigget tallene i udspillet efter i sømmene.
- Det lyder meget flot med en "nærhedsfond" på seks milliarder. Men når man kigger det igennem, bliver det det, jeg kalder tryllestavsøkonomi, siger han.
- Via antagelser får man pengene til at stemme. Problemet er så, om antagelserne har rod i virkeligheden.
Regeringen regner blandt andet med at kunne spare 2,3 milliarder på administration. De 320 millioner kroner findes ved at nedlægge de folkevalgte regionsråd.
Derudover flytter nogle af regionernes mindre opgaver - som jordforurening og transport - til stat og kommuner. Men de områder skal stadig administreres. Og der er ikke erfaring for, at stat og kommuner gør det billigere, påpeger Kjeld Møller Pedersen.
Derudover har regeringen sat et mål om at spare 75 millioner kroner årligt på administration uden at konkretisere hvordan.
- Det er et mysterium for mig, hvordan de 2,3 milliarder kommer til verden. Man kan godt lave det som en antagelse, men hvordan de kommer frem, bliver man ikke meget klogere på ved at læse oplægget, siger Kjeld Møller Pedersen.
Spørgsmål: Er regeringen lidt for optimistisk?
- Det er den positive version.
Spørgsmål: Hvad er konsekvensen, hvis antagelserne ikke holder?
- Så glemmer man det, når det viser sig, at økonomien ikke holdt. Så finder man anden finansiering. Og dårlige forklaringer.
- Men det er ikke sådan, at det kommer til at gå ud over patienterne, det tror jeg ikke.
Reformens overordnede retning, at skabe mere ensartethed og øge patienternes rettigheder, er Kjeld Møller Pedersen enig i er den rigtige.
- Patientrettigheder er altid godt, hvis man vil betale for dem, siger han.
