15-årige Milo Abelgren Ehlers stiller en sort plastikkasse med computer, bøger og papirer på det forreste bord under de skrå vægge i 9.b på Tåsingeskolen. Han kommer lige fra en time i specialklassen i skolens centerafdeling, hvor han har været elev siden 0. klasse.
I 7. klasse besluttede skolen og hans forældre, at sluse ham langsomt ind i den almindelige undervisning, hvor han nu har halvdelen af sine timer. Og øvelsen er gået godt.
- Det føles naturligt. Jeg synes, skolen har gjort det godt, fordi jeg langsomt fik flere timer i den almindelige skole, siger Milo Abelgren Ehlers.
Hans egen analyse af, hvorfor han havnede i specialskole og blev så længe, lyder sådan her:
- De voksne kunne ikke styre mig, derfor blev der sagt, at jeg skulle på centerafdelingen (specialskole, red.), hvor der var flere voksne. Jeg havde svært ved at koncentrere mig. Jeg ville have løbet rundt midt i en time eller have lavet ballade.
Med strategien ”Mangfoldige læringsmiljøer” besluttede Svendborg Kommune i 2019, at flere elever som Milo Abelgren Ehlers skulle gå i folkeskolen. Præcis det samme ønske, som regeringen har med i sit nye folkeskoleudspil.
Baggrunden for det er nye tal fra Kommunernes Landsforening, der viser, at andelen af børn i specialskoler stiger, det samme gør udgifterne til området.
Hver fjerde krone til grundskolen bliver i dag brugt på 6,5 procent af børnene, der er indskrevet på en specialskole. I 2016 gik hver femte krone til de 4,8 procent af børnene, der var indskrevet på en specialskole.
Den udvikling har regeringen nu en ambition om at sætte en stopper for, men først skal udspillet forhandles på plads.
Et overblik over udviklingen på Fyn viser også, at andelen af børn, der bliver inkluderet i den almindelige undervisning, de senere år er faldet i flere kommuner.
Klarede det bedre end forventet
Forældrene til Milo Abelgren Ehlers er som deres søn tilfredse med overgangen fra specialskole til folkeskole. Et skifte de blev rådgivet til af skolen, lige som de blev rådgivet til pladsen på specialskole, da han skulle i skole for ni år siden.
- Vi var selvfølgelig nervøse nu, fordi Milo har haft mange bump i livet, siger Bo Abelgren Ehlers.
Men altså uden grund.
- Han har klaret det bedre, end vi havde regnet med - han er sej, siger Susanne Abelgren Ehlers.
På trods af, at Milo Abelgren Ehlers nu har halvdelen af sine timer i 9.b i folkeskolen, og den anden halvdel på specialskolen, fortryder forældrene på ingen måde, at han har brugt de første syv år i specialskolen.
- Vi var i tvivl, men set i bagklogskabens klare lys, så er vi glade for, han har fået de år på specialskolen.
Milo Abelgren Ehlers føler sig altså godt tilpas begge steder, men han får mere ud af timerne i folkeskolen, fortæller han:
- Når jeg har to timer i folkeskolen, lærer jeg måske dobbelt så meget i forhold til to timer på centerafdelingen, fordi dobbelt så meget af timen er fokuseret på at have time, forklarer han.
En udfordring
Den omstilling, skolerne i Svendborg Kommune har været gennem for at rumme flere elever, er et skifte, der både gavner og udfordrer folkeskolen. Det viser en nyere evaluering af strategien "Mangfoldige Læringsmiljøer".
På plussiden mener lærerne, at deres arbejde bliver mere meningsfuldt, eleverne mere rummelige, og samtidig trives dem med særlige behov i folkeskolen. På den anden siden føler lærerne sig ikke klædt på til opgaven. Flere mener også, at både lærernes og elevernes trivsel er udfordret.
Kasper Føns, skoleleder på Tåsingeskolen, er ikke i tvivl om, hvorfor han på trods af udfordringer er fortaler for at inkludere flest muligt i den almindelige undervisning.
- Det er os voksne, der skal sørge for, at det kan lade sig gøre. At være lærer i 2023 er et job, der kræver meget. Det er en svær opgave, men vi skal hjælpe hinanden og finde ud, hvordan vi løser det. Vi gør børnene en bjørnetjeneste, hvis ikke vi inkluderer flest muligt.
Med flere elever med forskellige behov i klasserne, sænker man så ikke niveauet?
- Vi skal anerkende, at det er et perspektiv, nogle forældre kan have. Man kan også sige; I den her klasse i den her uge, var det svært. Som fagfolk skal vi bare have det lange lys på. Hvad er det for et samfund, vi vil have? Hvad tror vi, dannelsesopgaven er? Jeg mener, at folkeskolen er et valg om at møde den mangfoldighed, vi har i samfundet.
På chefkontoret i Svendborg Kommune har evalueringen også givet anledning til nyt fokus på at ruste lærerne bedre til arbejdet, fortæller skolechef Kathrine Vestergaard Hyttel.
- Vores opgave er at styrke og ruste kapaciteten i det almene område, så man kan rumme en større diversitet. Og vi har rykket PPR (Psykologisk, Pædagogisk Rådgivning, red.) tættere på, så de sammen med lærere og pædagoger udvikler praksis. Og vi har styrket videndelingen ude på skolerne.
Handler det her også om økonomi?
- Vores udgangspunkt er altid at lave god skole for alle de børn, vi har. Hvis det så både er bedre og billigere, er det en fordel.
Janne Hedegaard Hansen, forskningsleder på Københavns Professionshøjskole peger på, at en høj grad af inklusion aldrig for alvor er lykkedes i folkeskolen, selv om det har været på den politiske dagsorden flere gange.
Derfor skal der både ressourcer til og der skal tages gode beslutninger, hvis det skal lykkes denne gang. En af dem kan være at gøre som i Svendborg, hvor det pædagogiske og psykologiske team af medarbejdere i kommunen, PPR, er rykket tættere på skolen for at hjælpe skolens personale med at løse opgaven.
- Det er vigtigt at få rykket den specialviden ind i skolen til hjælp og støtte for lærere og pædagoger, der skal inkludere flere børn med forskellige behov, forklarer hun.
Milo Abelgren Ehlers har altså taget skridtet fra specialundervisning til undervisning i den almene skole på deltid. Det har givet ham et håb om, at kunne søge en ungdomsuddannelse efter 10. klasse, som han planlægger at tage på fuld tid i den almene skole. Han forbeholder sig dog retten til stadig at være anderledes end den gennemsnitlige elev.
- Hvis vi tænkte på de samme ting, og gjorde de samme ting alle sammen, så ville vi aldrig opleve noget nyt. Det ville være ret kedeligt!