GOG overvinder chokstart og slår Nordsjælland Håndbold
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Nordsjælland smed en stor føring i første halvleg mod GOG, som kørte en overbevisende sejr hjem til slut.
Efter to nederlag i træk kom GOG tirsdag tilbage på vindersporet med en sejr over Nordsjælland Håndbold i den bedste danske række.
GOG endte med at vinde 34-26 hjemme over Nordsjælland, som ellers bed godt fra sig i første halvleg.
Nordsjælland kom forrygende fra start og foran med hele 6-1, inden GOG vågnede op.
GOG reducerede til 4-6, men Nordsjælland bragte sig straks foran med 7-4.
Senere kom Nordsjælland også foran 8-5, men derfra begyndte fynboerne at dominere kampen og reducerede til 11-12.
KIF Kolding anker dom om omkamp mod GOG
Håndboldklubben KIF Kolding har mandag appelleret afgørelsen om, at ligakampen mod GOG skal spilles om.
Det bekræfter den jyske klubs bestyrelsesformand, Brian Stein, over for TV2 Sport.
Kampen endte 23-23, men GOG nedlagde protest med krav om omkamp, da klubben mente, at dommerne begik en fejl, som fik afgørende indflydelse på kampens resultat.
Det gav disciplinærinstansen under Dansk Håndbold Forbund (DHF) fynboerne medhold i, hvorfor kampen skal spilles om.
Før den kan spilles om, skal KIF Koldings appel altså nu behandles.
Afgørende betydning for resultatet
Fynboerne protesterede over en episode i slutningen af kampen. Her var GOG-træner Nicolej Krickau på vej til at tage en timeout, da han kunne se sin spiller Niclas Kirkeløkke score.
Derfor undlod træneren at lægge time out-kortet, men gik tilbage til sin plads. Det takserede dommerne til en udvisning af Krickau samt annullering af målet.
GOG fik altså medhold i protesten, blandt andet fordi det kunne konkluderes, at regelbruddet med rimelig sandsynlighed fik afgørende betydning for kampens resultat.
- Ved vurderingen i denne sag af de to regelbruds betydning for kampens resultat har Disciplinærinstansen på den ene side overvejet, at hændelsen med de to regelbrud er sket med knap ni minutter tilbage af kampen.
- Dette taler umiddelbart imod regelbruddenes afgørende betydning for kampen, lød det i pressemeddelelsen, der fortsatte:
- Disciplinærinstansen har på den anden side også overvejet - og lagt afgørende vægt på - at der har været tale om en meget tæt kamp, hvor det første regelbrud (annulleringen af et mål) har betydet, at GOG uretmæssigt har fået frataget et mål, som skulle have været anerkendt.
- Stillingen skulle således have været 22-22, men blev omgjort til 22-21 i KIF's favør. Det andet regelbrud (straffen til GOG's official og dermed udvisningen til GOG) har givet KIF en uretmæssig fordel med en overtallig spiller i de følgende to minutter, og KIF har tilmed scoret sekunder senere til stillingen 23-21.
Udeholdet begik alt for mange fejl, og det resulterede i fire fynske scoringer i træk til en føring på 15-12.
Ved pausen var GOG kun foran med 15-13, og en overraskelse kunne stadig lure. Men sådan gik det ikke.
I anden halvleg var GOG klart det bedste hold, og starten bød på syv scoringer i træk fra hjemmeholdet og en solid 22-13-føring.
Nordsjælland reducerede til 17-22, men tættere på point kom udeholdet aldrig.
Det endte med en knusende sikker sejr til GOG, som avancerer til ligaens tredjeplads med 17 point efter 12 kampe.
Inden tirsdagens sejr havde GOG tabt til Skanderborg og Sønderjyske.
Nordsjælland er uden sejr i seks kampe og har blot seks point og er lige nu fjerdesidst i rækken.