International OUH-kongres om tidlige fødsler

Mere end 200 læger fra 24 nationer og seks kontinenter er i disse dage samlet til konference i Svendborg. Emnet er, hvordan man undgår for tidlige fødsler.

5,4 procent af de danske nyfødte kom i 2012 til verden for tidligt - heraf 1,2 procent før uge 32.

- Hvis vores kongres bare medfører et lille fald i antallet af for tidligt fødte, så synes jeg, det har været en stor succes, siger Bjarne Rønde Kristensen, der er ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på OUH.

Han er en af arrangørerne af den første internationale lægekongres på europæisk grund om forebyggelse af for tidlige fødsler.

Kongressen er arrangerer af OUH Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus, og afholdes den 22. - 24. maj i Svendborg, har 200 deltagende læger fra 24 nationer og seks kontinenter.

- Vi tror på, at vi kan bringe antallet af for tidlige fødsler ned ved at dele vores viden. Jeg ved, at der rundt omkring i verden er forskellige tilgange, som vi kan lære af, og når vi i Odense hele tiden har tætte, internationale forskningsforbindelser, holder vi os også blandt de ypperste inden for arbejdet med at forebygge for tidlige fødsler, siger Bjarne Rønde Kristensen.

Læs mere her

Fakta om ”For tidlig fødsel”

Oversigt

    Oversigt