Moradi forlader økonomiudvalget

Masoum Moradi, der torsdag meldte sig ud af SF i Svendborg, trækker sig nu også fra sin plads i byrådets økonomiudvalg.

SF er Svensborgs tredjestørste parti, og hvis Moradi beholdt pladsen i økonomiudvalget, ville partiet ikke længere være repræsenteret her. Derfor mener Moradi, at det ville være forkert at beholde pladsen i udvalget. Det skriver Svendborgsnetavis.dk.

Den erfarne SF'er Bruno Hansen overtager Masoum Moradis plads i udvalget. Samtidig overtager Moradi, Bruno Hansens plads i udvalget for Børn og Unge.

Masoum Moradi beholder sine pladser som formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og næstformand i Socialudvalget.

Oversigt

    Oversigt