Pigerne fra Svendborg blev overgået af en grilltang med indbygget mikroprocessorer, så fatter kan måle, hvor gennemstegt kødet er.
Sådan en bliver ad åre fast inventar på mange gaveborde til 50-års fødselsdage, mener dommerpanelet ved årets opfinderkonkurrence, Science Cup.
Og den har dommerne mandag belønnet gymnasieelever fra Teknisk Gymnasium i Hillerød for med en førsteplads.
Eller hvad med en "Crumble Collector" - en beholder, der sorterer de hele cornflakes fra snulleret? Sådan en opfindelse vandt elever fra Rosborg Gymnasium en andenplads med.
Borupgaard Gymnasium løb med Ellerhammerprisen, som er en særpris for bedste prototype. De stillede op med en "Wrapster". Den skærer eller smelter let og elegant husholdningsfilm over. Uden at det krøller.
Science Cup er en konkurrence for gymnasielever om at bruge naturvidenskabelig faglighed til at opfinde løsninger på dagligdagens udfordringer.