På de værste dage har Mette Spangsgaard for ondt til at gøre ret meget. Når leddegigten blusser op, kan hun hverken sætte bilen i gear eller skære et stykke spegepølse.
- Hvis du ikke kan bruge dine hænder i dagligdagen, så kan man sige, at du er ret hårdt ramt, siger Mette Spangsgaard om sin situation.
Hun har haft leddegigt i otte år, og hun har efterhånden prøvet mange forskellige behandlingsformer.
Onsdag er hun på Reumatologisk Afdeling i Svendborg, hvor hun jævnligt kommer til undersøgelse, for at lægerne kan sikre, at hendes behandling er tilstrækkelig.
Fire ugers ventetid
Under normale omstændigheder er der fire ugers ventetid til en scanning. Men håbet med den nye robot er, at man kan blive scannet fra dag til dag.
Og Mette Spangsgaards besøg på Svendborg Sygehus i dag er ikke som de andre. Det er nemlig ikke et menneske, der står for at tilse Mette Spangsgaards gigt i hænder og håndled. Det er derimod robotten RoPCA, der til daglig bliver kaldt Arthur på sygehuset.
- Jeg synes, at det er megaimponerende. Det er så imponerende, at de kan gøre det, og det føles rigtig fint, siger Mette Spangsgaard om den nye måde at blive scannet på.
Sammenspil mellem robot og patient
Projektet skal som en start undersøge sammenspillet mellem robot og patient. Med spørgeskema før og efter scanningen vil personerne bag projektet finde ud af, om en robot fremadrettet kan stå for scanningen.
Hvis det bliver en realitet, vil det optimere scanningerne og dermed hjælpe med at opdage leddegigt og sikre, at behandlingen hos nuværende gigtpatienter er tilstrækkelig.
- Det er det første projekt nogensinde, hvor en leddegigtpatient prøver at blive scannet af en robot, siger Søren Just, der er overlæge på Svendborg Sygehus.
Normalt bliver gigtpatienter ultralydsscannet, hvorefter en læge skal tolke på de billeder, der kommer ud af scanningen. Men med den nye robot kan man potentielt gøre udredningen af gigtpatienter både hurtigere og billigere, fordi robotten hurtigt kan give en komplet analyse af billederne.
- Hvis man kan bruge det her inde for andre felter, hvor man også bruger ultralydsscanning, hvor der også er ventelister. Det kunne være ideelt, siger Søren Just.
Hurtig behandling er afgørende
Leddegigt rammer omkring én procent af den danske befolkning, men hurtig diagnosticering kan være med til at sikre bedre behandling af gigtpatienter.
Samtidig kan robotten også analysere, om behandlingen er tilstrækkelig hos personer, der allerede har fået sygdommen konstateret.
Søren Just har selv været med til at udvikle robotten. For fire år siden faldt han i snak med Thiusius Rajeeth Savarimuthu på Bellingeskolen, hvor de begge har børn. Savarimuthu har siden 2007 forsket i robotter på SDU, og de to besluttede at forene deres kræfter i det, der nu er blevet til gigtrobotten i Svenborg.
- Det er rigtig godt, at man kan gøre det. Det kan være med til at give flere menneskelige ressourcer til for eksempel samtaler med patienterne, siger Mette Spangsgaard.