Svendborgs NetAvis vender tilbage

På mandag starter Svendborgs NetAvis op igen efter at have været lukket i fem måneder.

Manden bag Svendborgs NetAvis, Frede Jakobsen, måtte lukke avisen på grund af økonomiske problemer. Men nu prøver Frede Jakobsen igen.

- Ikke kun énmands-redaktionen vil levere til skærmen. Det vil også en lang række skarpe samfundsdebattører fra Svendborg. De vil med forhåbentlig, skarpe, provokerende, anderledes klummer og kommentarer skabe glæde eller vrede hos læserne. Om det er det ene eller det andet er ikke så afgørende, skriver Frede Jakobsen på Svendborgsnetavis.dk.

Inden netavisen måtte lukke, nåede den at eksistere i 14 måneder. Ifølge Frede Jakobsen havde netavisens hjemmeside mellem 4000 og 7000 daglige besøg.

Oversigt

    Oversigt