Det er fredeligt i Laurits Bache ministudie i parcelhuset i Svendborg. Men baggrunden og budskabet i hans nyeste sang er dog langt fra den fredelige sydfynske idyl.
- Vi bliver nok mest mindet om Afghanistan, når drengene kommer hjem i kister eller uden arme og ben. Jeg har så mødt mange af dem, der kommer hjem med skader, der ikke er så synlige, siger den fynske fritidsmusiker.
Opråb til unge
Laurits Bache har i 15 år arbejdet som sygeplejerske på psykiatrisk afdeling på Svendborg Sygehus. Her han behandlet mange af de unge mænd, der kommer hjem med ar på sjælen.
- Jeg har mødt nogle unge mænd, der har utrolig svært ved at vende tilbage til tilværelsen og som har haft syndrommet posttraumatisk stress, siger Laurits Bache.
For at komme af med sine følelser satte han sig derfor ned og skrev en sang om Afghanistan. Det blev til en sang om en ung mand, der vælger krigen fremfor kærligheden i Danmark. Men da han kommer til Afghanistan møder han en rystende virkelig, der mærker ham for livet.
- Jeg håber, at min sang kan være med til at få unge mennesker til at tænke sig om inden de melder sig til krigstjeneste. Det er ingen spøg, og der er mange ofre, og man tænker altid at det ikke rammer én selv. Men lige meget hvor stærk man føler sig, så kan alle blive ramt af posttraumatisk stress syndrom, fortæller den fynske sygeplejerske.
Udgives online
Sangen er arrangeret og produceret sammen med en ven, der også har lavet tegninger til musikvideoen.
Sammen med ti andre sange udgiver Laurits Bache sin Afghanistan-sang på nettet. Følg linket øverst til venstre til hans hjemmeside.
Se Laurits Baches musikvideo "Afghanistan