Tre ud af fire fængslet

Tre mænd er fredag fængslet. En fjerde er løsladt af anklageren efter afhøringen i grundlovsforhør.

To unge mænd på 18 år og en mand på 45 år blev fredag varetægtsfængslet efter grundlovsforhør i retten i Svendborg.

De fire er sigtet i en sag om indbrudstyveri i Ullerslev, hvor der blev stjålet våben og kontanter.

Den 45-årige kærede rettens kendelse, hvorimod de to 18-årige modtog rettens beslutning.

Retsmøderne blev afholdt for lukkede døre, og derfor kommer der ikke flere oplysninger ud om sagen foreløbig, oplyser anklagemyndigheden.

Oversigt

    Oversigt