Ved Munkebo Multipark er der blevet hængt tydelige skilte op, hvor der står, at dyrene ikke må fodres. Langfredag blev der nemlig igen sat køer ud på det grønne areal, efter at seks køer døde som følge af en taks-forgiftning i marts. Skiltene skal sikre, at det aldrig sker igen.

- Vi har sammen med kommunen fået sat nye skilte op, hvor der står, at dyrene selvfølgelig ikke må fodres - og det virker jo selvfølgelig meget naturligt for os, men vi har også bare lært, at det selvfølgelig ikke er noget, alle ved, siger Lene Bisgaard Gommesen, som er kvægavler ved Munkebo og ejer dyrene.

Til dagens arrangement var der dog fokus på de nye kvier, som endelig kom ud på græs igen. Det vakte glæde hos kvægavlerne og de cirka 100 fremmødte gæster.

- Det er dejligt, at køerne er tilbage igen, og det er vi ikke alene om at synes, det kan man jo tydeligt se på alle de fremmødte, der også er her i dag. Det er helt vildt overvældende, siger Lene Bisgaard Gommesen.

Giftigt haveaffald kostede køerne livet

Det var en bunke med haveaffald med taks i, som tog livet af seks køer den 6. marts. Det var et ældre ægtepar fra lokalområdet, som havde smidt haveaffaldet ind i indhegningen i god tro. Men det fik altså fatale konsekvenser for flere af dyrene.

- Vi kan jo se, hvad der desværre kan ske, når land og by de mødes. Hvad der for os på landet er en selvfølge, er ikke nødvendigvis en selvfølge for folk, der bor i byen - og det skal vi selvfølgelig være bedre til at oplyse qua de nye skilte, vi har sat op, siger Lene Bisgaard Gommesen.

Hun kalder episoden den 6. marts for en kombination godhed, uvidenhed og en tanketorsk.

Der kommer til at være dagligt tilsyn med køerne. Derudover fortæller Lene Bisgaard Gommesen også, at folk omkring Munkebo generelt er gode til at holde øje med dyrene.

- Jeg håber ikke, det kommer til at ske igen, og det tror jeg egentlig heller ikke, det gør. Blandt andet på grund af al den omtale, det har fået, siger kvægavleren til TV 2/Fyn.

Taks er en nålebusk, der er giftig for både mennesker og dyr. Ifølge giftlinjen er symptomerne på taks-forgiftning opkast, mavesmerter, diarré og i alvorlige tilfælde muskelsvækkelse og påvirkning af blodcirkulation og åndedræt.

Hjemme i Brian Laurenborgs lejlighed i Odense bliver kaffefilteret, øldåsen og slikposen smidt i hver sin skraldespand.

- Det er meget simpelt. Kaffefilteret skal i madaffald, slikposen i plastik og den her øldåse skal i metal. Når der ikke er pant på, så bliver den genanvendt, fortæller Brian Laurenborg, der studerer til socialpædagog.

Han har de seneste to år sorteret sit affald.

- I starten var det lidt irriterende, at affaldsnettene skulle stå herude i gangen, fordi vi ikke har plads andre steder, siger Brian Laurenborg til TV 2/Fyn.

Sammen med 2.000 andre familier har han sorteret affald i syv forskellige affaldstyper for at teste et bud på fremtidens affaldssortering i Odense. På baggrund af forsøgsordningen får odenseanerne nye skraldespande til sommer, så de kan sortere deres affald i madaffald, pap, papir, metal, glas og restaffald - altså i seks forskellige beholdere.

- Det er godt for miljøet og godt for klimaet, hvis vi sorterer vores affald, så det skal vi alle sammen gøre, siger Morten Glasius, der er kommunikationsmedarbejder ved Odense Renovation.

Det bliver over en periode på halvandet år, at borgerne i Odense får de nye skraldespande. Men odenseanerne skal informeres ordentligt om den nye affaldssortering, og det tager tid, fortæller Morten Glasius.

Ny vane

Trods startvanskeligheder gik der ikke længe, før Brian Laurenborg havde taget den nye vane til sig.

- I dag gør man det bare, ligesom at trække vejret. Nu er det bare en naturlig del af hverdagen, siger Brian Laurenborg.

Men selvom det kan være en naturlig del af hverdagen, så er det ikke alle i Brian Laurenborgs opgang, der sorterer deres affald.

- Der er nogen, der følger det rigtig fint, og så der er andre, der ikke helt forstår, hvad det vil sige at madsortere, fortæller han.

I de store skraldespande foran lejlighedskomplekset har Brian Laurenborg for eksempel fundet en pose med mad blandet sammen med glas, metal og plastik. Går man en meter til højre, er der en skraldespand til restaffald, hvor man kunne have smidt posen med blandet affald i.

- Jeg tror, det er en blanding af uvidenhed, dovenskab og vane. Det er så nemt at gøre noget her, som kan rykke et eller andet, så jeg kan ikke forstå, at folk bare er fløjtende ligeglade - nogen er, det er ikke alle heldigvis, siger Brian Laurenborg.

Ifølge klimaprofessor Sebastian Mernild så gavner den enkelte fynboers affaldssortering faktisk.

- Mange bække små gør en stor å. Og derfor er det vigtigt, at vi også sætter ind på de små elementer her i samfundet og ser, hvordan vi kan forbedre de ting, så vi når de nationale og globale mål, fortæller Sebastian Mernild, der også er direktør for Nansen Centeret i Bergen.

Odenses by- og kulturrådmand Jane Jegind er dog sikker på, at odenseanerne nok skal tage den nye affaldssortering til sig.

- Jeg tror, alle er med på, at det gavner vores miljø, når vi sorterer vores affald. Langt de fleste er med på, at så skal vi alle yde lidt for, så vi får et bedre miljø og en øget genanvendelse ud af det. Og man skal lige vænne sig til det, sådan er det med alt nyt, siger Jane Jegind.

Brian Laurenborg glæder sig over, at hele Odense nu skal til at sortere deres affald, men han mener, at der skal skabes en del opmærksomhed og oplysning omkring den nye affaldsordning for at få folk til at gøre en indsats.

Plast er et problem

Det er gået godt i de otte forsøgsområder, hvor 61 procent af affaldet er blevet genanvendt - mod de 40 procent affald, som bliver genanvendt i resten af kommunen. Målet fra EU er, at vi skal genanvende 50 procent af vores affald inden 2022.

Men selvom forsøgsordningen har givet gode resultater, har Odense Kommune valgt ikke at indsamle plastik i den nye ordning, som oprindeligt var en del af forsøgsordningen. Og det bekymrer professor i klimaforandringer Sebastian Mernild.

- Vi lever i en verden nu, hvor vi faktisk ser en stigende mængde plastik i naturen men også i oceanerne. Vi ser plastik alle mulige steder i vores samfund. Derfor er det bekymrende, at en kommune som Odense ikke tager det her mere seriøst, siger Sebastian Mernild.

Men det er ikke så ligetil, forklarer rådmand Jane Jegind fra Odense.

- Udfordringen er, at plast ikke bare er plast. Der findes enormt mange forskellige former for plast, og dermed også forskellige måder det skal sorteres og genanvendes på. Odense Renovation anbefaler, at vi får et eftersorteringsanlæg, forklarer Jane Jegind.

Eftersorteringsanlægget er ikke på plads endnu.