Vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist, oplyser klokken 13.45 fredag, at en villa på Kobberbæksvej i Svendborg brænder.
- Det brænder både i kælderen og i taget, siger Kenneth Taanquist.
Slukningsarbejdet er i gang, og der er ikke meldinger om tilskadekomne.
Opdatering
04. maj 2018, kl. 14:45
Ifølge Fyens.dk var branden slukket klokken 14.25. Det var en naturgasinstallation, som stod i flammer, og det betød, at jorden brændte. Beredskabet måtte vente på NGF Energy Fyn, før man kunne finde gasledningen og stoppe for gastilførslen.