Stort skifte på vej: Fynsk landsholdsspiller skal til tysk topklub
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Landsholdsbacken Niclas Kirkeløkke er tæt på et skifte til den tyske topklub Rhein-Neckar Löwen til sommer, erfarer TV 2 SPORT.
Niclas Kirkeløkke er tabt for GOG og for den danske håndboldliga.
Ifølge TV 2 SPORTs oplysninger er den danske landsholdsspiller meget tæt på et skifte til den tyske topklub Rhein-Neckar Löwen.
Niclas Kirkeløkke har kontraktudløb i GOG til sommer og kan derfor kvit og frit forlade klubben, som han har spillet for i hele sin seniorkarriere.
Ifølge TV 2 SPORTs oplysninger har Kirkeløkke tidligere på ugen været på besøg i den tyske klub.
GOG overvinder chokstart og slår Nordsjælland Håndbold
Efter to nederlag i træk kom GOG tirsdag tilbage på vindersporet med en sejr over Nordsjælland Håndbold i den bedste danske række.
GOG endte med at vinde 34-26 hjemme over Nordsjælland, som ellers bed godt fra sig i første halvleg.
Nordsjælland kom forrygende fra start og foran med hele 6-1, inden GOG vågnede op.
GOG reducerede til 4-6, men Nordsjælland bragte sig straks foran med 7-4.
Senere kom Nordsjælland også foran 8-5, men derfra begyndte fynboerne at dominere kampen og reducerede til 11-12.
Udeholdet begik alt for mange fejl, og det resulterede i fire fynske scoringer i træk til en føring på 15-12.
Ved pausen var GOG kun foran med 15-13, og en overraskelse kunne stadig lure. Men sådan gik det ikke.
I anden halvleg var GOG klart det bedste hold, og starten bød på syv scoringer i træk fra hjemmeholdet og en solid 22-13-føring.
Nordsjælland reducerede til 17-22, men tættere på point kom udeholdet aldrig.
Det endte med en knusende sikker sejr til GOG, som avancerer til ligaens tredjeplads med 17 point efter 12 kampe.
Inden tirsdagens sejr havde GOG tabt til Skanderborg og Sønderjyske.
Nordsjælland er uden sejr i seks kampe og har blot seks point og er lige nu fjerdesidst i rækken.
I Rhein-Neckar Löwen skal Niclas Kirkeløkke dele pladsen på højre back med den islandske stjerne Alexander Petersson, som netop har forlænget sin kontrakt til 2021. Rhein-Neckar Löwen har selv torsdag offentliggjort forlængelsen med islændingen.
Det bliver den svenske landstræner Kristjan Andresson, som skal træne Niclas Kirkeløkke i Rhein-Neckar Löwen. Andresson afløser til sommer Nikolaj Jacobsen, som flytter hjem til Danmark for at koncentrere sig om sit job som dansk landstræner.
KIF Kolding anker dom om omkamp mod GOG
Håndboldklubben KIF Kolding har mandag appelleret afgørelsen om, at ligakampen mod GOG skal spilles om.
Det bekræfter den jyske klubs bestyrelsesformand, Brian Stein, over for TV2 Sport.
Kampen endte 23-23, men GOG nedlagde protest med krav om omkamp, da klubben mente, at dommerne begik en fejl, som fik afgørende indflydelse på kampens resultat.
Det gav disciplinærinstansen under Dansk Håndbold Forbund (DHF) fynboerne medhold i, hvorfor kampen skal spilles om.
Før den kan spilles om, skal KIF Koldings appel altså nu behandles.
Afgørende betydning for resultatet
Fynboerne protesterede over en episode i slutningen af kampen. Her var GOG-træner Nicolej Krickau på vej til at tage en timeout, da han kunne se sin spiller Niclas Kirkeløkke score.
Derfor undlod træneren at lægge time out-kortet, men gik tilbage til sin plads. Det takserede dommerne til en udvisning af Krickau samt annullering af målet.
GOG fik altså medhold i protesten, blandt andet fordi det kunne konkluderes, at regelbruddet med rimelig sandsynlighed fik afgørende betydning for kampens resultat.
- Ved vurderingen i denne sag af de to regelbruds betydning for kampens resultat har Disciplinærinstansen på den ene side overvejet, at hændelsen med de to regelbrud er sket med knap ni minutter tilbage af kampen.
- Dette taler umiddelbart imod regelbruddenes afgørende betydning for kampen, lød det i pressemeddelelsen, der fortsatte:
- Disciplinærinstansen har på den anden side også overvejet - og lagt afgørende vægt på - at der har været tale om en meget tæt kamp, hvor det første regelbrud (annulleringen af et mål) har betydet, at GOG uretmæssigt har fået frataget et mål, som skulle have været anerkendt.
- Stillingen skulle således have været 22-22, men blev omgjort til 22-21 i KIF's favør. Det andet regelbrud (straffen til GOG's official og dermed udvisningen til GOG) har givet KIF en uretmæssig fordel med en overtallig spiller i de følgende to minutter, og KIF har tilmed scoret sekunder senere til stillingen 23-21.
Niclas Kirkeløkke fik debut på landsholdet i 2016 og var med til både VM i 2017 og senest EM i januar. Han er lige nu den fjerdemest scorende spiller i Herre Håndbold Ligaen med 68 mål og nummer 13 på assistlisten med 29 assists.
Rhein-Neckar Löwen blev tysk mester i 2016 og 2017, mens klubben i sidste sæson måtte nøjes med andenpladsen efter Flensburg-Handewitt.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Niclas Kirkeløkke. Landsholdsspillerens agent, Simon Friis, har ikke ønsket at kommentere TV 2 SPORTs oplysninger.