Hvorfor var der ikke nogen, der reagerede på de underretninger, kommunen fik om forholdene i deres barndomshjem?
Det spørgsmål plager fortsat fire søstre fra Odense, der er vokset op med en mors fysiske og psykiske vold igennem hele deres barndom.
Deres mor blev i 2021 idømt to års fængsel for blandt andet at have slået sine børn, presset nåle ind under deres negle, så de blødte, tvunget dem til at slikke gulvet og truet dem med at begå selvmord.
Men sagen er langtfra slut.
For pigerne vil nu have Odense Kommune stillet til ansvar, og den sag indledes til oktober.
- Jeg synes, at kommunen bør stå til ansvar, og de bør erkende, at de har begået en lang række fejl. De må stå til ansvar for, at de har misbrugt deres ansvar, ligesom min mor blev dømt og skulle stå til ansvar, siger den næstældste af søstrene, Silje Ida Amalie Andersen.
I dokumentaren ’Farlige forældre’ på TV 2 afdækkes det, hvordan Odense Kommune gentagne gange sad underretninger overhørig.
Op mod 16 underretninger førte ikke til, at pigerne blev fjernet – højst blev det til et besøg af en repræsentant fra kommunen.
Først da den ældste datter, Mille Sofie Larsen, havde brudt med sin mor og var flyttet hjemmefra, skete der noget.
Hun sendte en underretning til Odense Kommune med eksempler på en lang række af de ting, hun og hendes søskende var blevet udsat for igennem årene, og så blev sagen overdraget til politiet.
Frygtede for datters liv
En af de personer, der har forsøgt at råbe kommunen op, er Mille Sofie Larsens far. I en underretning fra 2005 udtrykker han tydeligt, hvordan han frygtede for sin datters liv.
”ML giver udtryk for stor bekymring for sin datter Mille. Han mener, at han har kæmpet en brav kamp i ni år for dels at få forældremyndigheden, dels for at Mille i det hele taget får det bedre. Han giver udtryk for, at han frygter for pigens liv.”
I det meste af sin barndom har Mille Sofie Larsen ikke haft kontakt med sin far, men i dag har de fået en tæt relation.
Han optræder anonymt i dokumentaren af personlige årsager, hvor han viser Mille en fyldt mappe med alle de papirer, han har gemt fra dengang, han kæmpede for sin datter.
Han havde både skrevet underretninger, foretaget bekymringsopkald og mødt op personligt på kommunen for at gøre opmærksom på situationen. Men lige lidt hjalp det.
- Det var hårdt, men det var sådan, det var, fortæller han i dokumentaren, mens han kæmper mod tårerne.
Samtlige fædre til de fire piger har kæmpet for at ændre på tingene, og sådan har der været en lang række personer, der har forsøgt at hjælpe søstrene ved at gøre opmærksom på de ting, de oplevede.
”… på det seneste kommer hun ofte til skade (har slået ryggen, slået næsen, fået små sår mm)”, står der i en underretning fra skolen.
I en anden underretning fra en anonym kilde står der om moren:
”Hun kører et afstraffelsessystem, hvor pigerne straffes for de mindste ting – og pigerne minder på alle måder mest om små soldater, der er totalt afrettet og arbejder på kommando”.
På baggrund af underretningerne har der igennem årene været besøg i hjemmet af socialrådgivere, men de har ikke gennemskuet den manipulation, mener døtrene, som deres mor udsatte alle for.
Alligevel kan de igennem deres aktindsigt læse sort på hvidt, hvordan en socialrådgiver efter et besøg i hjemmet noterede sig, at søstrene virkede instruerede.
Derudover fik moren lov til at være til stede i hjemmet, når de skulle interviewes, og derfor turde de aldrig åbne op om de ting, de blev udsat for, af frygt for, hvad moren ville udsætte dem for.
Advokat er forundret over kommunen
Søstrene mener altså, at der er begået klare fejl i deres sag, og derfor valgte de med hjælp fra deres advokat, Mads Pramming, at rejse et erstatningskrav over for Odense Kommune på 300.000 kroner til hver af de fire kvinder sidste år.
Til deres store overraskelse afviste kommunen kravet, og derfor er sagen nu havnet i retten.
Mads Pramming har stået i spidsen for og vundet en lang række lignende sager imod kommuner, der ikke har grebet ind over for overgreb mod børn, selvom de har været underrettet.
Her kan blandt andet nævnes Slagelsesagen og Tøndersagen, men det overraskende ved denne sag er, at der har været langt flere underretninger, end der plejer at være, forklarer han.
I lignende sager har der ifølge Mads Pramming normalt været indgivet tre til fem underretninger over en kortere periode, hvoraf flere af underretningerne kan være mere eller mindre ukonkrete.
Men i denne sag har der været op mod 16 underretninger over en periode på cirka ti år, hvoraf flere af dem ret præcist har beskrevet, hvad der foregik i Odense-hjemmet.
Og at det ikke kun er fædrene, bedsteforældre, venner og institutioner, der har udvist bekymring, men at også kommunens egne udsendte har observeret bekymrende forhold, såsom at pigerne virkede instruerede og kiggede afstemmende på deres mor, når de blev interviewet, mener Mads Pramming er helt galt.
- Det er jo absurd, at kommunen har reageret og observeret noget, der burde vække meget bekymring, men alligevel gør man ingenting. Har man fået alle de her advarsler og konstaterer, at børnene virker instruerede, burde det sætte flere undersøgelser i gang, forklarer han.
Derfor er Mads Pramming også ret forundret over den måde, kommunen valgte at afvise sine klienters erstatningskrav på sidste år.
For de fik ikke nogen forklaring på, hvorfor kommunen valgte at afvise dem. Den forklaring kommer de til at få nu, når sagen skal for retten, og det glæder Mads Pramming.
Han mener, at de står med en fantastisk god sag, der også rent principielt er meget vigtig.
- Kommunerne bør sikre sig, at børn ikke er udsat for vold og andre krænkelser. Det er en opgave, de gang på gang viser, at de ikke tager alvorligt nok.
- Jeg håber, at den her sag kommer til at forbedre sagsbehandlingen, så man reagerer på underretningerne, og på den måde kan redde børn i fremtiden. Det er det store mål, siger han.
Handler ikke om hævn
Den samme motivation ligger også til grund for, at søstrene har valgt at stille sig frem på tv i dokumentaren ’Farlige forældre’ på TV 2.
De ønsker nemlig hverken medlidenhed eller opmærksomhed. Hvad de til gengæld ønsker, er at vise andre børn og unge, der er udsat for de samme ting, som de var, at de kan få et andet liv.
Det handler ikke om at få hævn over kommunen, forklarer Silje Ida Amalie Andersen, for hun er langt mere optaget af at komme til bunds i, hvad der er gået galt, så man kan forhindre, at det samme sker for andre i fremtiden.
Pengene er hun i og for sig ligeglad med, for hun vil langt hellere have de 18 år af sit liv tilbage, som hun føler, at hun har mistet, forklarer hun.
De fire pigers mor er blevet forelagt oplysningerne i dokumentaren og denne artikel. Hun er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.
Odense Kommune er også blevet forelagt oplysningerne i dokumentaren og har ikke ønsket at kommentere eller medvirke.
Se ’Farlige forældre’ mandag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 Play.