Fartbøller går fri - kontroversiel fartkontrol virker stadig ikke

Der har tidligere været kritik af, at Sund og Bælt udfører opgaven med fartkontrol – og ikke politiet.

Da en automatisk fartkontrol kort før jul blev indført på Storebæltsbroen, skabte det stor debat.

Her blev en såkaldt strækningskontrol på broen nemlig opstillet. Tre kameraer registrerer bilisternes nummerplade og måler, om de holder en gennemsnitsfart på eller under det tilladte.

Fanger strækningskontrollen nogen, er det Sund og Bælt, der driver Storebæltsbroen, opgave at sende materialet videre til politiet. Men det er ikke sket siden december og januar i år.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i et skriftligt svar til TV 2.

- Vi modtager ikke noget fra dem. Der er udskrevet nul. Et stort, rungende nul på strækningskontrol, lyder det fra Søren Skotte, der er politikommissær og leder af færdselsafdelingen.

Politiet bør stå for det

I februar i år lavede TV 2 Fyn et tjek af, om der blev udskrevet bøder. Her viste det sig, at 31 bilister blev målt til at køre for stærkt, men ingen af dem fik en bøde.

På det tidspunkt skyldtes det ifølge politiet, at billederne, taget af de automatiserede kameraer, er i så dårlig kvalitet, at de ikke kunne bruges til at identificere føreren af bilen. Derfor kunne de ikke føre til en sigtelse.

Siden da har Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi slet ikke modtaget nogen nye optagelser fra Sund og Bælt, skriver de i en mail til TV 2.

Da Sund og Bælt i sin tid indførte fartkontrollen, var det ellers blandt andet med argumentet om, at de ikke havde noget ønske om at føre fartkontrol, men at politiet ikke kunne løse opgaven.

FDM er kritisk

Hos bilisternes interesseorganisation, FDM, har de flere gange rettet en kritik af, at det er en privat aktør som Sund og Bælt, der står for kontrollen og ikke politiet.

Ifølge chefkonsulent hos FDM Dennis Lange bekræfter de manglende bøder blot, at det ikke bør være Sund og Bælt, der varetager opgaven.

- Det skal være politiet, der står for fartkontrollen i enhver henseende og ikke et mere eller mindre privat selskab, der sætter noget isenkram op og manuelt laver anmeldelser af folk. Det er ikke den rigtige måde at gøre det på, siger Dennis Lange.

Når det er sagt, mener han, at det er positivt for politiets ressourcer, hvis de manglende bøder er udtryk for, at Sund og Bælt ikke sender materiale videre til politiet, og derved sparer dem nogle ressourcer.

Politiet har nemlig tidligere udtalt, at det tilsendte materiale fra Sund og Bælt ikke kunne bruges til at sigte bilister.

- Det kan være udtryk for, at Sund og Bælt har indset, at de har leveret noget materiale, som ikke kan bruges til noget, siger Dennis Lange.

Kunne ikke identificere føreren

Selvom der har været stor debat om, hvorvidt en privat aktør som Sund og Bælt bør have til opgave at stå for en fartkontrol, er der ikke noget juridisk i vejen for det.

Det har juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage tidligere forklaret til DR.

- Det hele foregår på politiets ansvar, og de må redegøre for det, og at de stoler på de instrumenter, der bliver stillet til rådighed for dem, sagde han til DR i februar.

TV 2 har spurgt Sund og Bælt, hvad årsagen er til, at de ifølge politiet ikke sender materiale videre eller har udstedt nogen bøder, og om det giver anledning til, at opgaven varetages bedre af politiet.

Sund og Bælt er vendt tilbage med følgende skriftlige svar:

- Så vidt Sund og Bælt er orienteret, er politiet og Transportministeriet blevet enige om at lave en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt, som varetages af politiet. Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lyder det i det skriftlige svar.


Oversigt

    Oversigt