Mange havne, fjorde og kystnære områder er allerede frosset til, eller der ligger grødis, mens der også ude over de åbne danske farvande er begyndende isdannelser.
Ifølge Forsvarets istjeneste er der i både Limfjorden og flere andre fjorde is, som er mere end 10 centimeter tyk.
Isdannelsen er kommet efter en meget effektiv afkøling af de danske farvande. Den kraftige og iskolde østenvind er en kombination, der hurtigt får vandtemperaturen ned under de -1 til -2 grader, der skal til for at få frosset det salte vand i de danske farvande.
Isbryderne er solgt - og nu gælder kuldesummen
Der er dog endnu langt til isvinter, som det kun i teorien kan lade sig gøre at få.
Tidligere var det sålededes, at stævnede en af de danske statsisbrydere ud, var det isvinter.
De danske statsisbrydere blev solgt i 2015, og med de danske isbrydere ude af de danske farvande har man fået en ny definition, for de danske farvande kan stadig fryse til i en hård vinter.
I stedet for isbryderne er det nu de iskolde tal, som beskriver vintervejret til havs, der afgør, hvornår vi har isvinter.
Tallet vi skal stifte bekendtskab med i fremtiden er kuldesummen, der udregnes som en sum af døgnmiddeltemperaturen under 0 grader ved en række danske kyststationer dag for dag. Er temperaturen positiv trækkes der ikke fra.
Med en kuldesum på 150 eller derover har vi isvinter i Danmark.
Umuligt at få isvinter
Og her er der lang vej endnu. Til og med torsdag lå kuldesummen ifølge TV 2 VEJRETs beregninger på blot 35.
Heraf er de 20 kommet i hus på blot en uge.
Alene tirsdag, onsdag og torsdag gav næsten 17 til kuldesumsregnskabet.
Skal vi således nå 150, så skal kulden, som vi oplevede den midt på ugen, fortsætte i 26 dage - og så er vi fremme ved den 28. marts.
Det synes helt umuligt - men der kan sagtens komme mere is i de danske farvande de kommende dage.
Den hårdeste isvinter gennem tiderne - 1941/42 - havde en kuldesum på 492, mens den seneste isvinter i 1995/96 havde en kuldesum på 183.