6. nov. 2018 kl. 13:03

Vi har hele tiden vidst, det var en fejl, siger lokal i Espe om politiaktion

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Svært bevæbnet politi, en helikopter og en drone blev sendt til fynsk by for at undersøge gps-signal.

Defekt gps-udstyr i en eftersøgt Volvo ledte fejlagtigt politiet i retning af Fyn under den store politiaktion i september, hvor broer og veje blev lukket. Det skriver Københavns Politi mandag i en pressemeddelelse.

Aktionen koncentrerede sig i længere tid om landsbyen Espe på Fyn, hvor politiet var talstærkt til stede.

I Espe kommer dagens udmelding ikke bag på de lokale, fortæller landsbyens halbestyrer Karina Baraviec til TV 2/Fyn:

- Det kommer slet ikke bag på mig. Det er det, vi har gået og snakket om i Espe lige siden. At det har været en fejl, en misforståelse eller noget lignende. Vi har bare ventet på, at det var det, der blev meldt ud.

Læs også: Da Danmark lukkede ned: Politiaktion i Espe skyldtes fejl i GPS signal
Gå tilbage Del
5. nov. 2018 kl. 19:33

Da Danmark lukkede ned: Politiaktion i Espe skyldtes fejl i GPS signal

Det var en fejl, at en større politistyrke stormede Espe tilbage i slutningen af september, det oplyser Københavns Politi nu.

Espes beboere fik sig noget af en overraskelse, da der 28. september i år stod flere stærkt bevæbnede politibetjente på gaderne.

Det skyldes en fejl. Københavns Politi jagtede en sort volvo, og dens GPS signal havde ledt dem til Espe, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Defekt antenne

Politiaktionen i Espe fandt sted på baggrund af oplysninger om, at den efterlyste bil havde befundet sig i byen. Det har efterfølgende vist sig være fejlagtige informationer, som er givet på grund af en defekt på bilens antenne, der har påvirket bilens gps-udstyr.

Derfor kan Københavns Politi nu med sikkerhed sige, at den sorte volvo aldrig har befundet sig i Espe, og aktionen derfor fandt fejlagtigt sted i Espe.

Københavns Politi vil gerne takke indbyggerne i Espe for forståelsen for det arbejde, der var nødvendigt at udføre i forbindelse med efterforskningen, oplyser Københavns Politi i sin pressemeddelelse. Flere af de beboere, som TV 2/Fyn talte med i forbindelse med aktionen, gav udtryk for, at de manglede svar fra politiet, det er der så kommet et svar på i pressemeddelelsen mandag eftermiddag.

Sagen vedrørende personerne i Volvoen er under stadig efterforskning i forhold til involvering i økonomisk kriminalitet.

- Vi har undret os

Karina Baraviec er nabo til familien Dalby, hvis hus pludselig blev midtpunkt for politiets massive efterforskning i den lille fynske by.

Der skulle gå en times tid, før politiet gav Ebbe Dalby og hans hustru Inger Marie Dalby fik lov til at komme ind i deres hjem.

- Det, vi var mest bekymrede for, var, om der havde været nogle forbrydere eller noget i huset. Det er ikke rart at tænke på, har Ebbe Dalby fortalt til LandbrugsAvisen.

Både en helikopter, en drone og flere hunde var i løbet af aftenen i aktion i Espe. En rasteplads nær byen blev taget i brug som mobil kommandocentral.

- Vi har undret os, men vi hare hele tiden været klar over, at der ikke var noget. Som sagt, vi har hele tiden været sikre på, at det var en fejl, og at det nok skulle komme ud på et tidspunkt. Det er rart, at det er kommet nu, siger Karina Baraviec til TV 2/Fyn.

Politiet forklarer i pressemeddelelsen, hvordan fejlen kunne ske:

- Politiaktionen i Espe fandt sted på baggrund af oplysninger om, at den efterlyste bil havde befundet sig i byen. Det har efterfølgende vist sig at være fejlagtige informationer, som er givet på grund af en defekt på bilens antenne, der har påvirket bilens gps-udstyr. Det ligger således nu fast, at køretøjet ikke har befundet sig i Espe.

Læs også: Politiaktionen på Midtfyn: Vidner havde set sort Volvo i Espe
Gå tilbage Del
1. okt. 2018 kl. 16:59
Fyn

Politiaktionen på Midtfyn: Vidner havde set sort Volvo i Espe

Jacob Rytz

I forbindelse med den store menneskejagt fredag rykkede politiet ud til byen Espe på Midtfyn.

Politiet har siden været tavs om aktionen i den lille by, men mandag eftermiddag hedder det i en pressemeddelelse fra Københavns Politi, at aktionen i Espe nu er slut.

- Grunden til, at Espe blev en del af den omfattende politioperation i fredags, skyldtes, at politiet i forbindelse med eftersøgningen fik oplysninger om, at det efterlyste køretøj havde været på netop det sted, skriver politiet.

 - Derfor har vi været så massivt til stede i Espe - for i situationer som denne at lukke alle vinkler ned, har det været nødvendigt at følge dette spor helt til dørs.

Københavns Politi medgiver, at det har set voldsomt ud, men understreger igen, at der ikke er grund til bekymring.

Store dele af landet blev lammet, da en usædvanlig omfattende aktion fredag eftermiddag og aften spærrede danske motorveje, lukkede broer og påvirkede færgetrafikken til Sverige og Tyskland.

Baggrunden for det høje alarmberedskab var PET's frygt for angreb mod specifikke enkeltpersoner i Danmark.

En udvikling fredag med en sort Volvo betød, at politiet mente, at truslerne var tæt på blive taget skridtet videre.

Politiet troede i begyndelsen, at tre personer i den sorte Volvo kunne have forbindelse til sagen om trusler på livet.

Derfor blev den sorte Volvo V90 efterlyst fredag eftermiddag, og en storstilet menneskejagt blev skudt i gang.

Volvoen blev senere fundet på Sjælland, og det hele viste sig at være en misforståelse. Personerne i Volvoen havde intet med trusler at gøre.

I forbindelse med menneskejagten kom den lille by Espe på Midtfyn pludselig i søgelyset, da store politistyrker dukkede op og afspærrede en ejendom i byen.

Trussel mod iranere

Aktionen den 28. og 29. september var ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) begrundet i en trussel mod herboende iranere fra den iranske efterretningstjeneste. Det kom frem sidste uge.

PET havde mistanke om, at personerne i bilen havde forbindelse til sagen. Men det viste sig ikke at holde stik. Bilen blev fundet om aftenen 28. september nær Holbæk.

Forud var gået flere timers eftersøgning i byen Espe, hvor et større antal svært bevæbnede politibetjente var til stede i byen.

Takker de lokale i Espe

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at aktionen naturligt nok vakte "opsigt både i byen og resten af landet".

- Københavns Politi vil gerne takke indbyggerne i Espe for forståelsen for det arbejde, der var nødvendigt at udføre i forbindelse med efterforskningen, skriver politiet.

Personerne i Volvoen er ifølge politiet under fortsat efterforskning for økonomisk kriminalitet.

29. nov. 2024 kl. 6:20

Her kan der være glatte veje fredag morgen

LYT
Del

Fredag morgen glider trafikken stille og roligt rundt omkring på Fyn, men kører man rundt i Nordfyns Kommune, så skal man være lidt ekstra opmærksom på vejens tilstand.

Vejdirektoratet advarer nemlig om, at der kan være pletvis glatte veje. Det oplyses, at der er saltet ved klokken halv tre i nat, men at der kan være glat nogle steder.

29. nov. 2024 kl. 6:00

14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" - men politikere er uenige om løsningen

LYT
Del

En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.

En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.

Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.

Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.

Ikke tryg ved at gå i skole

Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.

Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.

Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.

/

Håbede at brev til skolen ville hjælpe

I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.

- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Politiker: - Sådan skal ingen have det

TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.

- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.

Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.

- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).

Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.

Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Medhold fra kommunen

En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.

TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:

Skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

Børns Vilkår: Lærere savner redskaber

Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.

Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.

DF: - Nu er det op til skolerne

På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.

- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.

Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.

For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.

- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.

S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om

Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.

- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.

Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.

- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).

Afventer trivselskommission

Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.

- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.

Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.

Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.

- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.

29. nov. 2024 kl. 5:00

Pas på i morgentrafikken: Her er dagens vejrudsigt

LYT
Del

I morgentimerne, når myldretiden sætter ind, vil der være svage vindforhold og frost mange steder, skriver TV 2.

Man skal derfor være opmærksom på, at selvom bilens eller husets termometer viser plusgrader, kan der sagtens være frost på jorden og vejbanerne.
Det betyder, at der fredag morgen er risiko for glatte veje.

Ellers venter der en fredag med roligt og tørt vejr. Fredag aften og natten til lørdag vil der igen være risiko for frostvejr.

28. nov. 2024 kl. 22:28

Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller

LYT
Del

Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.

Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.

Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.

- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.

Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.

- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.

Borgmester raser med

Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..

Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.

Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.

- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).

Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.

28. nov. 2024 kl. 21:21

Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her

LYT
Del

Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.

Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.

Så høj er skatten i din kommune næste år

  • Nyborg: 26,3

  • Svendborg: 26,3

  • Langeland: 26,3

  • Faaborg-Midtfyn: 26,1

  • Assens: 26,1

  • Kerteminde: 26,1

  • Ærø: 26,1

  • Nordfyns: 26

  • Middelfart: 25,8

  • Odense: 25,5

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her