Cronhammars kunst blev skrottet ved en fejl: Nu er der godt nyt

Det er mere end et år siden, at kunstneren Ingvar Cronhammar fik skrottet sit kunstværk ved en fejl. Men nu er der en ny og bedre udgave på vej til Odense.

Den verdenskendte kunstner Ingvar Cronhammar fra midtjylland fik sidste år til stor forargelse skrottet sit kunstværk Camp Fire, der stod i Odense.

- Det er jo absurd for helvede. Jeg mangler ord, Jeg synes simpelthen, at det er helt ude i hampen, sagde Ingvar Cronhammar til TV MIDTVEST den 5. maj 2017. 

Det var Syddansk Erhvervsskole, der ved en fejl skar kunstværket i småstykker og sendte det til skrot den 4. maj 2017.

Held i uheld

Det er over et år siden, at kunstværket blev skrottet. Nu er rekonstruktionen snart færdig. Og selvom det nye værk er nærmest magen til det gamle, er det en forbedret udgave.

- På den her måde er der faktisk tale om en forhøjet herlighedsværdi. Ikke for at forklejne det de lavede i sin tid, siger Cronhammar.

Den oprindelige skulptur blev bygget i 1993 og blev givet som en gave til Odense Tekniske Skole i forbindelse med skolens 150 års jubilæum.
Den oprindelige skulptur blev bygget i 1993 og blev givet som en gave til Odense Tekniske Skole i forbindelse med skolens 150 års jubilæum.
Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

Det er nu kun malerarbejdet der mangler, før den nye og forbedrede version står færdig ved indsejlingen til Odense.

Ny og bedre placering

Placeringen af det nye kunstværk er ikke langt fra den gamle. Og det passer Ingvar Cronhammar rigtig fint. Kunstværket kommer tættere på det sted, det blev lavet i første omgang, nemlig ved det nu nedlagte Lindøværft, ved indsejlingen til Odense Havn. 

- Det er virkelig noget fint arbejde, de har lavet. Oprindeligt var det jo skabt på det gamle Lindøværft. Og nu vender det så tilbage, slår han fast.

TV MIDTVEST var med Ingvar Cronhammar i Odense, da man skulle have helt styr på placeringen af det nye værk. Se med herunder. 

 

Oversigt

    Oversigt