Om få timer åbner valgstederne, og over 300.000 fynboer skal vælge mellem de mange bogstaver på stemmesedlen til folketingsvalget.
Det skulle de også for fire år siden.
Og særligt ét valgsted skilte sig ud fra resten den junidag i 2015. Nemlig den gamle Troelskærskolen i Munkebo.
I byen med 4.576 vælgere valgte 1.675 eller 43,8 procent at sætte kryds ud for Socialdemokratiet. Og det satte Munkebo på Danmarkskortet som det valgsted, hvor allerflest procentvis stemte på liste A.
Men hvorfor er de så trofast røde i den østfynske by? TV 2/Fyn er gået på jagt efter et svar.
Det var et godt tegn, når stemmesedlen hang under gardinet
Vi begynder på valgstedet på den gamle skole sammen med en gammel socialdemokratisk kending - nemlig byens tidligere borgmester - og socialdemokrat, Palle Hansborg Sørensen.
I mere end 30 år var han valgstyrer på valgstedet.
- Tidligere var det jo sådan, at på en almindelig hverdag ved fyraftenstid på værftet, kom folk myldrende, og der stod de i lang kø. Helt ud på fortovet, fortæller han.
Når man har været med i flere årtier, har man også en vis erfaring i at afkode, hvor krydserne blev sat i den gamle værftsby.
- En stemmeseddel er jo meterlang, og så kunne vi sidde og more os lidt over, når stemmesedlen hang under gardinerne, så havde vi en god fornemmelse af, at det nok er fordi, de sætter krydset oppe i toppen, griner Palle Hansborg Sørensen.
Han mener, at de mange krydser i toppen af stemmesedlen ud for liste A, skal findes i byens specielle historie som værftsby.
- Munkebo er jo ikke en by, der er skabt på normal vis. Der kom ét værft og 900 boliger. Og den struktur har Munkebo som by stadigvæk. Der er mange lejeboliger, og der er mange mennesker, der er placeret på venstrefløjen. Specielt socialdemokrater, lyder det fra Palle Hansborg Sørensen.
Vi strejker - vi går hjem
Så en del af svaret skal altså findes i byens historie. Derfor tager vi et smut i kælderen under Munkebo Bibliotek. Her viser den tidligere Lindøarbejder, Kaj Lau rundt i det lokalhistoriske arkiv.
Det er et museum i miniformat, der fortæller om Munkebos udvikling fra et lille fiskersamfund med under 1.000 indbyggere til værftsby med tusindvis af arbejdere i kedeldragter.
- Socialdemokratiet har jo været foregangsmand for den menige mand. Og har været en stor hjælp med fagforeninger og alt det der, for at folk kunne få et bedre liv, lyder det fra Kaj Lau.
Og netop fagforeningen spillede en stor rolle i byen med de mange værftarbejdere.
- Så er der jo forskellige arbejdskampe. Midlet var at strejke. Nedlæg arbejdet. "Vi går hjem", sagde de. Og det var de hurtige til, fortæller Kaj Lau, der selv var ansat på Lindø fra 1969 til 2003.
Så blev der buh'et
Vi tager turen videre til den månedlige Lindø-dag, hvor gamle værftsansatte mødes.
- Røverhistorier har vi nok af, griner Horst Jacobsen, der var ansat på Lindø fra 1962-2003.
De gamle træmænd, som de kalder sig selv, kan godt genkende billedet af en rød by.
- Førhen var det jo en arbejderby. En by, der er lavet sammen med værftet, så er det jo sådan, forklarer Horst Jacobsen.
Han fortæller, at det blev bemærket, hvis man ikke var rød.
- Når vi havde de store møder ned i frokoststuen, kunne vi godt mærke, hvis der kom en konservativ, så blev der buh'et. De skulle ikke sige for meget, lyder det fra Horst Jacobsen.
Og både blandt de gamle træmænd fra Lindø og den tidligere borgmester er man ret sikre på, at Socialdemokratiet igen får et sikkert valg i Munkebo.
- Det bliver der ikke lavet om på, lyder det fra træmændene.