En god lige plovfure. Det er noget, der bliver sat pris på i dansk landbrug.
Men i Bred bor der en landmand. Navnet er Bent Bertelsen. Han har smidt alle traditioner over bord og droppet ploven.
Vi diskuterer med jævne mellemrum dansk landbrugs klimabelastning. Nu står vi på kanten af et folketingsvalg, og det her er mit bidrag til, hvordan man kan gøre landbruget lidt mere bæredygtigt.
En ny klimavenlig produktionsform ulmer nemlig i dansk landbrug.
Bønder sender ploven på pension og skrider i stedet direkte til såningen. Ploven er nemlig en klimasynder, som sagtens kan undværes, hvis bare man har den rigtige såmaskine.
Og står det til Bent Bertelsen, skulle alle danske landmænd gøre som ham. Hans dyrkningsmetode trækker CO2 ud af atmosfæren og ned i jorden.
- Vi diskuterer med jævne mellemrum dansk landbrugs klimabelastning. Nu står vi på kanten af et folketingsvalg, og det her er mit bidrag til, hvordan man kan gøre landbruget lidt mere bæredygtigt, siger Bent Bertelsen.
Med en samlet årlig udledning på 10,5 millioner tons CO2 er landbruget pinedød tvunget til at reducere sin CO2-udledning, hvis Danmark skal nå sine klimamål.
Opsamling af køernes methan-holdige bøvser og muligheden for at dyrke kød kunstigt er bare nogle af de idéer, der har været oppe og vende i debatten.
Men jordbruget bliver sjældent nævnt.
Trækker CO2 ud af atmosfæren
I denne uge såede Bent Bertelsen sin vårbyg.
Og i stedet for at pløje først, som langt de fleste landmænd stadig gør i dag, bruger han i stedet en helt særlig såmaskine.
Den skærer lange snit i jorden, som såsæd og kunstgødning puttes ned i. Det betyder, at Bendt Bertelsen kan så direkte oven på sidste års afgrøder og efterafgrøder.
Han kan så midt i en græsmark, hvis det skal være.
Beregninger viser, at omlægger man hele dansk landbrug til den metode, så kan man barbere hele 20 procent af erhvervets samlede årlige CO2-udledning på 10,5 millioner tons CO2.
Metoden kaldes Conservation Agriculture.
Der findes forskellige beregninger på, hvor meget metoden reducerer CO2-udledningen. Det er blandt andet afhængigt af, om man tager efterafgrødernes betydning for klimaaftrykket med i regnestykket.
Men beregninger fra Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning, der baserer sine tal på forskning fra Aarhus Universitet, viser, at omlægger man hele dansk landbrug til den pløjefri metode, så kan man barbere 20 procent af landbrugserhvervets samlede årlige CO2-udledning på 10,5 millioner tons CO2.
- Hvis nu jeg havde valgt at pløje min mark først, så havde jeg frigivet 300 kilo CO2 bare ved pløjningen alene. For når jeg vender jorden, frigiver det kulstof fra jorden til atmosfæren, siger Bendt Bertelsen.
Dertil skal lægges yderligere CO2-besparelser.
For ved ikke at pløje jorden, bliver afgrødernes og efterafgrødernes blade og rødder til organisk materiale i jorden. Og den proces trækker CO2 ud af atmosfæren.
Landbrugsformand: Det lyder dyrt
Det er stadig blot 1,5 procent af Danmarks landbrugsareal, der dyrkes efter conservation agricultures principper.
Torben Povlsen er formand for Fyns største landbrugsforening, Centrovice. Han dyrker sin jord traditionelt, men kan sagtens se fordelene i conservation agriculture.
- Vi kan jo løse hele Danmarks CO2-udfordring, hvis vi alle holdt op med at pløje, fordi vi kan lagre kulstof i jorden, siger Torben Povlsen.
Alligevel er landbrugsformanden ikke helt klar til at sende sin plov på pension.
- For det første er det jo ikke gratis. Jeg skal ud og investere i nyt udstyr. Jeg føler heller ikke, at vi har helt nok viden om, hvordan vi dyrker sikkert med metoden, siger Torben Povlsen og fortsætter:
- Derfor er det vigtigt, at samfundet også går ind og siger, "her er en løsning, vi faktisk kan bruge til noget, det vil vi gerne honorere."
Siger du, at hvis du skal lægge dit jordbrug om, så skal du støttes med offentlige kroner?
- Vi skal i hvert fald have anerkendelsen for, at det er landbruget, der kan gå ud og løse CO2-opgaven her, siger Torben Povlsen.
Gør jorden hårdfør mod tørke
Giver samme udbytter
Hos landbrugets videnscenter Seges forsker de i dyrkningsmetoden og ser stort potentiale i den.
- Man får en bedre jordstruktur og en større diversitet i marken, og man sparer tid og penge, siger Annette Vestergaard, der er konsulent hos Seges.
Blandt andet reducerer metoden brændstofforbruget med 40 procent. Foreløbige undersøgelser viser desuden, at metoden giver de samme udbytter.
- Vi har et forsøg, som har ligget i mange år med reduceret jordbearbejdning, og der har vi ikke set udbyttenedgang i forhold til det pløjede system, siger Annette Vestergaard.
Ulempen ved metoden er, at den er afhængig af sprøjtemidler. For da man ikke kan udkonkurrere ukrudt med plov og harve, er der kun round-up tilbage.
- Det er rigtigt, vi er fortsat afhængige af round-up til at nulstille ukrudtet, men vi arbejder på løsninger, hvor man for eksempel kan etablere nogle efterafgrøde blandinger, hvor der kun er én overvintrende art, mens resten dør ud. Det er noget af det, vi arbejder på, siger Annette Vestergaard.
Tilbage hos Bent Bertelsen i Bred er såmaskinen sået ind. De første omgange er kørt.
Og hvis det ikke var fordi, traktoren blev født engang tilbage i forrige årtusinde - og hydraulikken opfører sig derefter - så havde indsåningen kørt gnidningsfrit.
Metoden er stadig ny for den vestfynske landmand, der indtil for få år siden drev traditionelt landbrug på Djursland med 200 malkekøer og lige så mange hektar under plov.
Men det er altså fortid nu. Bent Bertelsen tror på det pløjefri system og ser sig ikke tilbage.
- Såmaskinen laver et rigtig godt arbejde. Det er der ingen tvivl om. Nu er det op til mig at lære at bruge udstyret rigtigt. Det øver vi os på.
