Svagtseende Søren støder ind i ulovligt hængende valgplakater: - Det er et stort problem

Søren Rasmussen er svagtseende og har flere gange stødt hovedet ind i valgplakater, der hænger alt for lavt.

quote Plakaterne hænger alt for lavt. De hænger, så man risikerer at slå hovedet på, når man kommer gående.

Søren Rasmussen, svagtseende og næstformand for nedsatsyn.dk

De fleste har nok lagt mærke til, at valgplakaterne lige nu præger Fyn. Nogle hænger korrekt, mens andre hænger ulovligt.

Mange steder på Fyn hænger plakaterne lavere end de må over fortov og cykelstier, og det giver daglige udfordringer for blandt andet Søren Rasmussen. 

Han er svagtseende og kan kun se mindre end syv procent. Når han går til og fra sit arbejde i Odense, er han allerede nu flere gange gået ind i de lavthængende valgplakater. 

- Plakaterne hænger alt for lavt. De hænger, så man risikerer at slå hovedet på dem, når man kommer gående. De hænger hen over fortovet, og jeg oplever faktisk også, at de hænger hen over cykelstier. Nu cykler jeg jo godt nok ikke, men det er alligevel til stor gene for rigtig mange, der bevæger sig rundt, fortæller Søren Rasmussen, der er næstformand i foreningen nedsatsyn.dk.  

Ifølge Søren Rasmussen, der er svagtseende, hænger mange valgplakater så lavt, at man risikerer at støde hovedet ind i dem. 
Fotograf: Ole Holbech

Fokus på fortovet

Søren Rasmussen lider af en øjensygdom, der hedder retinitis pigmentosa, som er skyld i, at han har kikkertsyn og derfor kun kan se et meget lille felt, mens alt andet er sort. 

Sygdommen gør, at han har meget svært ved både at se, hvor han går på fortovet, samtidig med at han skal kigge efter de lavthængende valgplakater for ikke at gå ind i dem. 

Søren Rasmussens øjensygdom gør det svært for ham, at se de mange valgplaket. Her ser du, hvad der svarer til det, som Søren Rasmussen ser. 
Fotograf: Ole Holbech

- Når jeg går, så er jeg meget fokuseret på at ramme fortovet og har ikke rigtig fokus på det, som hænger oppe i luften. Derfor generer det mig, at jeg risikerer at støde hovedet på de her plakater, siger Søren Rasmussen og fortsætter:

- Jeg synes, det er et stort problem. Jeg går rigtig meget rundt blandt andet til og fra arbejde og støder på det her hele tiden. Og jeg kan jo se, at det jo er over alt, at de hænger for lavt.   

REGLERNE FOR OPSÆTNING OG NEDTAGNING AF VALGPLAKATER:

Rigeligt at holde øje med

Ifølge Vejdirektoratets regler skal valgplakater minimum hænge i 2,3 meters højde over jorden, når de er placeret ind over fortove eller cykelstier. 

For mange andre kan det blot irritere udsynet, når man kører bil, cykler eller går en tur. De fleste vil blot registrere, at valgplakaten hænger for lavt eller hænger i vejen, og så gå uden om.

Men for svagtseende som Søren Rasmussen kræver det en hel del mere at registrere valgplakaterne i hverdagen, som i forvejen er fyldt med forhindringer.

Det kræver noget ekstra af en svagtseende at skulle holde øje med de lavthængende valgplakater. 
Fotograf: Ole Holbech

quote Der er rigeligt at holde øje med i forvejen af både skilte, ujævne fortov og kantstene, og ligenu skal man så også samtidig holde øje med skilte, der hænger oppe i luften.

Søren Rasmussen, svagtseende og næstformand for nedsatsyn.dk

- Det er en gene, og en ekstra ting, som man skal holde øje med. Det er jo sådan, at når man har et nedsat syn, så er man jo enormt fokuseret og enormt opmærksom på, at man ikke går ind i ting og støder på ting, siger han til TV 2/Fyn og fortsætter:

- Der er rigeligt at holde øje med i forvejen af både skilte, ujævne fortov og kantstene, og lige nu skal man så også samtidig holde øje med skilte, der hænger oppe i luften. Det er til stor gene for vores medlemmer og alle mulige andre. 

Hvis du ser valgplakater, der hænger ulovligt i Odense, kan du sende et tip til vejmyndigheden, der så går ind i sagen. Se hvordan du gør her

Oversigt

    Oversigt