Hvis man skal have alle fynboer til at sortere affald, skal det være nemt og tilgængeligt.
Det fortæller nudging- og adfærdsekspert Ashley Brereton fra virksomheden Brave, der til daglig arbejder med forbrugeradfærd og rådgiver virksomheder i at udvikle affærdsdesign.
Ashley Brereton har set TV 2 Fyns optagelser med 24-årige Matias Lund Pedersen igennem. Her beskriver den studerende, hvor besværligt og frustrerende det kan være at sortere affald, når man bor på et kollegie.
Designbrøler: Åbning er for lille
Ifølge Ashley Brereton er det ikke nødvendigvis mennesker som Matias, at der er noget galt med. Det er ofte i designet i de nye måder at sortere affald, der ikke er hensigtsmæssig.
Eksempelvis er åbningen i affaldscontaineren ved Campus Kollegiet i Odense for lille i forhold til de poser, der passer i kollegiets affaldsspande.
- I mine øjne er affaldscontainerne for små, og de er blokeret (med låg, red.). Det er ikke særligt hensigtsmæssigt til så mange mennesker, siger Ashley Brereton til TV 2 Fyn.
- Læg mærke til, hvor lave de også er. Matias, der er en høj mand, skal kravle helt ned for at komme af med sit affald. Det skal op i en ordentlig højde og helst med en tragt på. Så får man flere til at gøre det - ved at gøre det nemt, fastslår adfærdseksperten.
Derfor gider vi ikke besværlig sortering
Selv om studerende som Matias Lund Pedersen og flere af hans medstuderende er interesserede i at sortere affald korrekt, oplever de bofæller, der ikke gider, fordi det er besværligt og tager for lang tid.
- Det er ikke usædvanligt for et kollegie. Vi mennesker har masser af intentioner, og vi er også motiverede, og vi er det især, når vi har god tid og slapper af, men på en hård mandag glemmer vi alle de gode intentioner, og det er også det, der sker her, forklarer Ashley Brereton.
- Vi har nogle helt klare sociale problemer her. Hvis der nogen, der gør det, er der andre, der læner sig tilbage og siger: "Den er fikset", fastslår han.
Det er bare et spørgsmål om tid, inden det går galt.
- Lur mig, om skraldespandene ikke står i rigtig lang tid, inden en som Matias siger: "Nu tager jeg en for fællesskabet", siger Ashley Brereton.
Gør det nemt
Hvis det skal lykkes at sortere korrekt, skal det gøres nemt på kollegiet - og andre steder, hvor det halter med affaldssorteringen.
- Læg mærke til poserne. Matias skal have den op på ryggen. Lur mig, om der ikke også kommer lidt tomatsauce ned på vejen, siger Ashley Brereton.
Da TV 2 Fyn er på besøg på Campus Kollegiet, får Matias Lund Pedersen tilfældigvis pastasauce på fingrene, mens han sorterer glas og metal.
- Det er ikke særlig lækkert og nemt at komme ned med affaldsposerne, og det skal man gøre noget ved, fastslår adfærdseksperten.
- Når han sætter dåser ned i affaldscontaineren, skal han have fingrene ned mellem alle de gamle dåser. Nogle ville - måske lidt uhøfligt - sige, at det ikke er et hensigtsmæssigt design. Hvis det ikke er nemt, lækkert, hensigtsmæssigt og er lige der, hvor vi skal bruge det, så glemmer vi det, og så bliver vi dovne og trætte, forklarer han.
Du siger, man bare skal gøre det nemt, tilgængeligt og lækkert. Er det så nemt, som du siger?
- Nej, det mener jeg bestemt ikke. Der skal bygges om, og der skal findes nogle andre skraldespande, også oppe på etagen. Der skal laves en anden måde at få skrald ned. Der skal måske være en vogn, så man ikke bliver beskidt, siger Ashley Brereton.
Ashley Breretons gode råd
Giv lommepenge som belønning
Han peger på en løsning, der allerede eksisterer og fungerer på kollegiet. Her er der nemlig ikke problemer med at få pantflaskerne sorteret og afleveret korrekt.
- Noget, der fungerer rigtig godt på kollegiet, er sjovt nok, at pantflaskerne, hvor man kan få en krone eller to, altid kommer ned. Det er interessant, siger Ashley Brereton.
- Hvis vi skal have det her til at fungere, kan det være, man skulle til at lave en lokal skraldeordning på gangen eller hele kollegiet: De, der tømmer skraldespande, får lommepenge, foreslår adfærdseksperten.
Skal man virkelig have en godbid for at sortere affald?
- Ja, det må man jo sige. Matias forklarer det selv. Han fortæller, at der ikke er så mange, der har lyst til at gøre det af sig selv, så der skal andre midler til.
Straf kan føre til snyd
Andre boligselskaber i Odense har truet lejerne med huslejestigninger, hvis de ikke sorterer affaldet korrekt.
Virker en godbid bedre end en straf?
- En straf virker altid godt, men så får du også trods, og så begynder folk at snyde, forudser Ashley Brereton.
Ifølge Ashley Brereton er det vigtigt i fremtiden at tænke brugeradfærd ind i designet af bygninger, hvis affaldssortering skal fungere, og det er umiddelbart umuligt for Matias Lund Pedersen og andre studerende på Campus Kollegiet at ændre designet af den fem år gamle bygning tæt på Syddansk Universitet.
Det kan de studerende gøre nu
På den korte bane har han dog også forslag til, hvad de i samarbejde med kollegiet kan få sat i gang.
- De skal arbejde med ejerskab. Problemet er, at der ikke er nogen, der ejer containerne. Det er alles ansvar. Hvis det er alles ansvar, er det ingens ansvar. Der er nogen, der skal have ansvar for køkkenet eller affaldet, siger Ashley Brereton.
Campus Kollegiet er langt fra det eneste fynske kollegie, hvor der meldes om udfordringer med at sortere under de gældende vilkår.
Kollegiedirektør: Det er mere besværligt nu
Peter Kjærsgaard er direktør i Kollegieboligselskabet, der råder over 13 kollegier i Odense. Han anerkender, at det på nogle områder er blevet mere besværligt at komme af med sit affald, især når affaldscontainerne ikke er designet til det.
- Det er mere besværligt nu, at man skal rive pappet i stykker for at få det i papcontainerne. I gamle dage kunne man smide hele papkassen i, siger Peter Kjærsgaard.
- Nu skal man bruge noget mere tid på det, fordi der ikke er de samme huller i containerne, erkender han.
Direktøren mener dog, at hvis det var mere tydeligt, hvilken værdi affaldssorteringen havde for samfundet og klimaet, ville de studerende også være mere villige til at gøre den ekstra indsats for at sortere deres affald.
Præsenterer løsningsforslag for kollegier
TV 2 Fyn tog rådene fra Ashley Brereton med til Peter Kjærsgaard - eksempelvis vognen til at transportere affald fra etagerne til affaldscontaineren, så de studerende ikke skal slæbe dem, ligesom Matias Lund Pedersen, der skal bære en tung og beskidt affaldssæk fra syvende etage til parkeringspladsen.
- Det kunne godt være en pointe, hvis det er store ting. Det er sådan noget, vi overlader til beboerne at sørge for, siger Peter Kjærsgaard, der dog ser økonomiske ulemper ved rådene fra nudging- og adfærdseksperten.
Hvad er nudging?
- Vi kan lave et serviceniveau, der er uendeligt, men vi har kun beboerne til at betale for det, understreger han.
Handsker til beskidt affald
Ashley Brereton foreslår også, at beboerne får stillet handsker til rådighed, når der skal sorteres i ulækkert affald, så studerende som Matias Lund Pedersen ikke får pastasauce eller andet gammelt madaffald på sig under sorteringen.
- Det kunne man også, hvis beboerne er villige til at betale for det. Jeg tror ikke, det har den store effekt, siger Peter Kjærsgaard.
Direktøren er enig med adfærdseksperten i, at det er afgørende, at ansvaret fordeles i køkkenet, så der ikke opstår kaos, og intet bliver sorteret korrekt.
- Et fællesansvar er ikke fremmende for, at der sker noget. Det må vi erkende.
Åben over for lommepenge
Og han er også åben over for idéen om lommepenge eller anden økonomisk belønning til beboere, der gør en indsats.
- Udfordringen er at finde ud af, hvordan man laver belønningen. Vi kan ikke gøre forskel på husleje, men jeg tror godt, man kunne finde på et eller andet, siger Peter Kjærsgaard.
Han foreslår selv, at de studerende ugentligt skifter mellem forskellige ansvarsopgaver, men fra hans stol er det krævende at administrere det.
- Det svære er, at hver gang vi kommer ned til praktikken, så bliver man udfordret.
I forhold til designet af containerne i affaldssorteringen er det i sidste ende et spørgsmål om økonomi og praktik.
Peter Kjærsgaard fortæller, at man i princippet kunne lave åbningerne i affaldscontainerne større og placere dem højere oppe, så de er designet bedre til høje mennesker, men det skal passe til alle - og ikke mindst skal de fortsat kunne tømmes af renovationsselskabet - uden at koste for mange penge for lejerne.
- Fremtiden tilhører ungdommen, og de bør også være med til at bære det frem, afslutter Peter Kjærsgaard.