Var nødt til at sige ja til omstridt krisecenter - nu vil de have loven ændret

Socialtilsyn Midt var bundet på hænder og fødder, da selskabet TopSafe Krisecenter ApS for tredje gang indsendte et budget for at få godkendelse til at drive krisecenter i samme lokaler som det tvangslukkede TimeOut Fyn i Søndersø.

Det fremgår af en redegørelse fra Socialtilsyn Midt til Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i kølvandet på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes dækning af det tvangslukkede krisecenter.

Af forløbet fremgår det, at tilsynet blev nødt til at godkende natklubejer og ejendomsinvestor Kurt Vindeløvs planer for TopSafe Krisecenter - på trods af, at hans første to budgetter indeholdt en række “uvedkommende udgifter“, hvorfor tilsynet ikke mente, at ejeren ville kunne “forvalte offentlige midler forsvarligt”.

- Der antydes undervejs i redegørelsen, at det her handler om, at de (krisecentrets ledelse, red.) vil berige sig selv. Og det kan det meget vel være, siger professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh.

Kurt Vindeløv afviser kritikken og understreger, at han i dag driver krisecentret sparsommeligt.

Socialtilsyn Midt forklarer overfor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at udarbejdelsen og indholdet af redegørelsen er “normal praksis”.

Budgetterede med millionoverskud

I redegørelsen beskriver Socialtilsyn Midt hele forløbet med godkendelsen af det nye topsikrede krisecenter, herunder at man to gange afviste budgetterne, før der blev givet godkendelse.

- Når man ikke i første omgang kan finde ud af at budgettere korrekt, får man vejledning fra Socialtilsynet. Til sidst ender de med et budget, der kan godkendes, og så får de det godkendt, siger Per Nikolaj Bukh og tilføjer:

- Der er ikke nogen regler for, hvor mange gange man kan lade sig vejlede her.

Blandt andet budgetterede den nyslåede krisecenterejer Kurt Vindeløv indledningsvist med et overskud på 2,1 millioner, hvilket svarer til mere end 10 procent af krisecentrets forventede omsætning. Noget, Per Nikolaj Bukh kalder “helt hen i vejret”, da man slet ikke må budgettere med så høje overskud i sociale tilbud.

Kurt Vindeløv understreger overfor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at det eventuelle overskud skulle fungere som en “buffer”, hvis krisecentret ikke kørte rundt, og at han i det godkendte budget har budgetteret med “nul kroner” i overskud.

Derudover bemærker Socialtilsyn Midt i redegørelsen, at man tidligt opdagede slående ligheder mellem TopSafe Krisecenter og det Tvangslukkede TimeOut Fyn, hvor direktøren og hans søn tjente millioner på udsatte kvinder. 

Det fremgår også at der i budgetforslagene er omkostninger til at overtage en række leasingkontrakter fra det udskældte krisecenter TimeOut Fyn, samt at bestyrelsesformanden og den daglige leder fra det tvangslukkede tilbud går igen.

- Jeg tror, tilsynet har været meget tvivlende på deres (TopSafe Krisecenters, red.) reelle vilje til at samarbejde og deres egentlige motiver bag det her, forklarer Per Nikolaj Bukh, men understreger samtidig:

- Jeg mener, at Socialtilsynet har gjort det, man skal, og har handlet korrekt, og deres muligheder for at stoppe det her tilbud er udtømte.

Tre lovforslag

Skulle Socialtilsyn Midt have handlet anderledes, kræver det op til flere lovændringer. Det fastslår Socialtilsyn Midt selv i redegørelsen.

Socialtilsynet nævner blandt andet, at man på nuværende tidspunkt ikke kan give hele ledelsen – herunder bestyrelsesmedlemmer og daglige ledere - karantæne. Faktisk er reglerne sådan, at det kun den overordnede leder, der kan sanktioneres.

Og selv hvis en leder har fået karantæne af et af landets sociale tilsyn, har andre socialtilsyn ikke adgang til de oplysninger, medmindre de aktivt bliver delt mellem tilsynene.

Derfor foreslår Socialtilsyn Midt blandt andet en national database over ejer- og ledelseskarantæne, som alle tilsynene har adgang til.

- Det giver rigtigt god mening, og det må næsten være en politisk forglemmelse, at det ikke allerede er indført, siger Per Nikolaj Bukh.

Socialtilsyn Midt foreslår i redegørelsen yderligere to lovændringer, som kunne have givet dem mulighed for at agere anderledes.

- Socialtilsynet virker frustreret over, at det ikke har flere muligheder, og så beder de jo egentlig ministeriet om at lave nogle bedre regler, så man undgår sådan nogle situationer her, siger Per Nikolaj Bukh.

Normal praksis

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med Socialtilsyn Midt, der forklarer, at det er normal praksis, at ministeriet efterspørger en redegørelse. Derudover understreger tilsynschef Ulla Bitsch Andersen, at man har de nødvendige værktøjer til at sætte ind.

Når man læser redegørelsen, ligner det et nødråb fra Socialtilsyn Midt for at kunne stoppe "suspekte" tilbud fra at fortsætte. Hvad tænker du om det?

- Det er et svar på et standardspørgsmål fra ministeriet i denne type henvendelser. Det er således ikke et nødråb, men forslag til, hvad der eventuelt kunne gøres, hvis lovgivningen på området skal ændres, svarer tilsynschef Ulla Bitsch Andersen på mail.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere dage forsøgt at få en kommentar fra Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen. Ministeriet oplyser, at hun ikke har mulighed for at stille op til interview, og ikke ved, hvornår hun får tid til at stille op.

Kurt Vindeløv har ingen kommentarer i forhold til Socialtilsyn Midts redegørelse, men bekræfter, at han ændrede i budgetterne for at kunne opnå godkendelse fra tilsynet.

Han tilføjer, at krisecentret bliver drevet sparsommeligt, at han har budgetteret med “nul kroner” i overskud i tilbuddets seneste budget. Desuden understreger han, at han har fuld tillid til den ledelse og bestyrelse, der er på TopSafe i dag.