Matias vil gerne: - Men se her, hvor besværligt og frustrerende det er at sortere affald
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den nye måde at sortere affald på er besværlig og frustrerende, fortæller 24-årige Matias Lund Pedersen, der bor sammen med andre studerende på et af Odenses mest moderne kollegier.
Da ingeniørstuderende Matias Lund Pedersen for to år siden flyttede ind på Campus Kollegiet i Odense, smed han og hans bofæller al affaldet i affaldsskakten på syvende etage.
Så nemt er det dog ikke længere. Affaldssystemet er lavet om, og de studerende på kollegiet skal ligesom husejere og alle andre sortere affaldet.
Som det er nu, sorterer han og hans værelseskammerater i nogle store affaldssække i fælleskøkkenet. Herefter skal de med elevator ned fra syvende etage og ud på parkeringspladsen, hvor de kan komme af det sorterede affaldet i de opsatte containere.
“Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt”
- Affaldscontainerne er ikke blevet lavet til det nuværende system, hvilket betyder, at der ikke er nogen nem måde at komme af med affaldet, som vi har heroppe, siger Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.
- Det er frustrerende, især når man gerne vil sortere, siger 24-årige Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.
Mange har ikke lyst
Selv om Campus Kollegiet fra 2015 er et af byens nyere kollegier, er det - som mange andre kollegier og ejendomme - designet efter det gamle affaldssystem.
Det har ændret betingelserne for at sortere affald for de studerende, og det kan være svært at få alle med.
- Jeg kan godt forstå, at der ikke er så mange, der har lyst til at gøre det, siger Matias Lund Pedersen.
- Det er i hvert fald blevet mere besværligt, især på et kollegie, hvor vi deles om ansvaret, og det er ikke alle, der tager ligeligt del i ansvaret, så det er blevet en udfordring for dem, der gør det, forklarer han.
Ti myter om affaldssortering
1: Affaldet blandes sammen senere (falsk)
2: Pizzabakker skal sorteres som pap (falsk)
3: Nutella- og syltetøjsglas skal være helt rene (delvist falsk)
4: Du skal vaske plastikaffald (falsk)
5: Plast sendes ud af landet - og det er dyrt (sandt og falsk)
6: Plast burde forbydes helt (falsk)
7: Det er bedre at brænde affald (falsk)
8: Forbrændingen mangler affald (falsk)
9: Gavepapir skal sorteres som papir (falsk)
10: Hundelorten skal sorteres som madaffald (falsk)
Læs hele artiklen om de ti myter
Affaldet lugter og er ulækkert
Når det er mere besværligt, er der flere, som falder fra, og så går det ud over dem, der gerne vil og bruger tiden på det.
- Den største konsekvens er, at os, der gør det ofte, bliver mere trætte af det, og vi føler os efterladt med byrden, men der er også de konsekvenser, at vores affald begynder at lugte. Det bliver gammelt. Det bliver ulækkert, siger han.
Fokus på at sortere affald: Fyn klarer sig godt, men det kan sagtens blive bedre
Susanne Jessen fra Harndrup er glad for at få lov til at sortere. Professor Henrik Wenzel giver en status på, hvordan det går på Fyn. Der er plads til forbedring.
I Harndrup har Susanne Jessen helt styr på affaldssortering. Hun har ligesom de fleste andre fynboer fået et helt nyt affaldssystem i sit køkken, og det er hun glad for.
- Der er så mange ting, der kan genbruges. Vi er i en verden, der er ved at være ressourcefattig, så det er vigtigt for mig, at vi holder øje med alt det, vi smider ud, siger Susanne Jessen.
I sit køkken har hun indrettet spandene bedst muligt, så der er optimale forhold til at sortere.
Professor: Sådan går det på Fyn
Der er mange andre fynboer, der har fået bedre styr på affaldssorteringen. Fyn klarer sig fint, når det gælder affaldssortering, i forhold til resten af landet.
“Der er så mange ting, der kan genbruges. Vi er i en verden, der er ved at være ressourcefattig, så det er vigtigt for mig, at vi holder øje med alt det, vi smider ud”
Det fortæller professor på Syddansk Universitet Henrik Wenzel, der beskæftiger sig med og forsker i affaldssystemer. Alle fynske kommuner er kommet i gang med et moderne affaldssystem, hvor der sorteres i forskellige spande.
- Odense og Svendborg har besluttet samme ensartede system. Det er et enkelt system, hvor der sorteres i fire fraktioner, siger Henrik Wenzel til TV 2 Fyn.
I kortet kan du se, hvor mange procent af affaldet i din kommune der bliver genanvendt.
Derfor skal du sortere affald
De fleste fynske kommuner er i de senere år nået op på en genanvendelsesprocent på omkring 40, og i 2022 skal de være nået 50 procent for at leve op til EU-kravene, og Fyn er på rette vej.
Det er ikke kun for at opfylde nogle politiske krav, at fynboerne skal sortere derhjemme. Det giver ifølge Henrik Wenzel god mening - både økonomisk og miljømæssigt - at sortere affaldet allerede ved husstanden. Det er i sidste ende godt for klimaet og dyrelivet i verden.
HAR DU STYR PÅ DIN AFFALDSSORTERING?
Sortering af affald er blevet en fast del af hverdagen. Mange fynboer sorterer på livet løs, mens andre er skeptiske. TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på, hvordan fynboerne sorterer skrald. Nederst i denne artikel kan du komme med dine idéer og kommentarer til emnet.
- Hidtil har man kørt det meste affald på forbrændingen, og det er en relativ stor udgift. Nogle af de fraktioner, man samler ind ved husstanden, kan man få penge for, siger Henrik Wenzel.
Spar penge - gør noget godt for klimaet
Det gælder især for plast og aluminium, der er penge værd. Som samfund giver det derfor god mening at spare på materialer ved at genanvende det korrekt. Og naturen har brug for, at vi genanvender papir og pap, så man ikke skal bruge naturressourcer på at producere nyt.
- Også madaffald som salatblade og kartoffelskræller. Det skal vi lave biogas af. For at vi kan det, skal det separeres ved husstanden, og så kan det bruges i vores landbrugsbiogasanlæg, forklarer Henrik Wenzel.
“Det store problem med plastik er, at der ikke er styr på, hvor det ender.”
Der kan også være penge at spare, hvis man sorterer affald. En opgørelse fra Odense Renovation viser, at man per gennemsnitlig husstand kan spare omkring 100 kroner om året, hvis kommunen kan få borgerne til at sortere pap, papir, metal, glas og så videre i stedet for at køre det hele på forbrændingen.
En vigtig pointe for at fremme affaldssortering er ifølge professoren at informere borgerne om, hvorfor det er vigtigt at affaldssortere.
Når de sorterer papir, skal de vide, at de er med til at bevare skov. Når de sorterer madaffald, skal de vide, at det går til at lave biogas, som måske ender som transportbrændstof, som biler kan køre på.
Plastik er problemet
Selv om der er styr på affaldssorteringen hos Susanne Jessen i Harndrup, er der også områder i affaldssorteringen, hvor det går knap så godt, især plast, der volder store problemer på verdensplan.
- Det store problem med plastik er, at der ikke er styr på, hvor det ender. I Danmark har vi rimelig godt styr på det. Det er kun en meget lille del, der ender forkerte steder (i Malaysia eller i verdenshavene, red.), men vi kan godt gøre det endnu bedre, siger Henrik Wenzel.
“Det går helt uden sammenligning bedst med at sortere papir og pap”
I Danmark er det kun halvdelen af det plast, der bliver indsamlet, som kan bruges til genanvendelse.
Starter bilen for at køre plast væk
Susanne Jessen kender til udfordringen med plast. Hun undrer sig over, at der ikke er mere fokus på at sortere plads i Middelfart Kommune, hvor hun bor.
- Det skal vi selv skaffe os af med. For mig er det ikke noget problem. Jeg kan tage min bil og køre det på genbrugspladsen, men rigtig mange mennesker er ikke så priviligerede. Jeg synes, det er et must at få plastik transporteret fra de forskellige hjem til genbrugspladsen, siger Susanne Jessen.
Derudover undrer hun sig over, at hun og alle andre skal bruge brændstof på at starte bilen og køre mod genbrugspladsen, hver gang der skal smides plastikaffald ud.
Derfor sorterer fynboerne forskelligt
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor plastsorteringen foregår. I Middelfart Kommune skal de selv køre eller cykle det til genbrugspladsen, men andre fynske kommuner tilbyder separat afhentning af plast.
Affaldssorteringen på Fyn er altså ikke ensartet. Tværtimod. I de ti fynske kommuner er der i princippet ti forskellige måder at sortere affald på. I nogle kommuner skal man eksempelvis skylle glas, mens nabokommunen tillader, at man blot tømmer glasset.
Ti myter om affaldssortering
1: Affaldet blandes sammen senere (falsk)
2: Pizzabakker skal sorteres som pap (falsk)
3: Nutella- og syltetøjsglas skal være helt rene (delvist falsk)
4: Du skal vaske plastikaffald (falsk)
5: Plast sendes ud af landet - og det er dyrt (sandt og falsk)
6: Plast burde forbydes helt (falsk)
7: Det er bedre at brænde affald (falsk)
8: Forbrændingen mangler affald (falsk)
9: Gavepapir skal sorteres som papir (falsk)
10: Hundelorten skal sorteres som madaffald (falsk)
At der er forskellige måder at sortere affald på i det fynske, skyldes historiske og økonomiske årsager.
- Det er kommunerne, der har ansvaret for at gøre tingene. Der er forskel på kommuner. Nogle har meget etagebyggeri som Odense, mens mange andre fynske kommuner ikke har så meget. På Langeland og Ærø er der mange sommerhuse. Det er forskelligt, hvad der kan svare sig at gøre, forklarer Henrik Wenzel.
Gode til pap og papir
Fælles for fynboerne er dog, at de nu sorterer mere end før i hjemmet. Der er særlig én type affald, hvor det går godt med sorteringen.
- Det går helt uden sammenligning bedst med at sortere papir og pap. Det er vi så gode til, og det har noget at gøre med, at det ligger så fint og fladt i nogle stakke. Det fylder ikke så meget, og historisk har vi gjort det længe på genbrugspladserne, siger Henrik Wenzel.
“Meget af vores affald kommer fra emballage i supermarkedet, hvor produkterne er pakket ind. Det er uhyre vigtigt, at tingene er pakket ind. Vi skal ikke have ret meget fødevarespild, før det er langt værre med fødevarespild end det med emballagen”
Til gengæld er fynboerne knap så gode til at sortere plast, og forklaringen er ikke kun, at det skal køres eller cykles på genbrugspladsen.
- Det sværeste er plast - helt uden sammenligning. Fordi plast er hundredvis af forskellige ting. Der er forskellige plasttyper, og de har forskellige farver og indholdsstoffer. Og så er plasttyperne limet sammen med hinanden og med papir. Det er hammersvært at have med at gøre, fastslår han.
Robotter skal sortere affald for os
Kigger man ud i fremtiden har Fyn til gengæld nogle gode muligheder for at tjene penge på at udvikle teknologi, der kan blive til et eksporteventyr.
- På Fyn er vi verdensmestre - og det er ikke engang løgn - i robotteknologi, sensorbaseret genkendelse og kamerateknikker, som vi skal bruge. Fyn har nogle fantastiske teknologiudviklings- og eksportmuligheder, vurderer Henrik Wenzel.
En ting er at sortere affald bedst muligt. En anden ting er at begrænse mængden af affald. Det arbejdes der allerede ihærdigt på, men ifølge Henrik Wenzel fortjener emballagen ikke nødvendigvis det dårlige ry i ambitionerne om et bedre klima.
- Meget af vores affald kommer fra emballage i supermarkedet, hvor produkterne er pakket ind. Det er uhyre vigtigt, at tingene er pakket ind. Vi skal ikke have ret meget fødevarespild, før det er langt værre med fødevarespild end det emballagen, bidrager med af miljøpåvirkning, forklarer Henrik Wenzel.
- Vi skal bare sørge for, at det ryger de rigtige steder hen, fastslår han.
TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på affaldssortering på Fyn - blandt andet ved at illustrere nogle af de udfordringer, der kan være med at sortere, når man ikke lige bor i en stor villa med egen bil - og så prøver vi også at finde løsninger på nogle af fynboernes udfordringer og svare på jeres spørgsmål.
TV 2 Fyn tog med Matias Lund Pedersen en tur ned med posen med glas og metal. Turen fra syvende etage, ned med elevatoren, hen med affaldet og tilbage igen tog cirka ti minutter - og det var kun den ene store pose af i alt tre, der står i fælleskøkkenet.
Han vurderer, at hvis han skal sortere og aflevere al affaldet på én gang, vil det tage op imod en time.
- Det er supertræls, men det er det, der skal til for at få det til at fungere, siger Matias Lund Pedersen.
Lille åbning til stor affaldspose
Flaskerne og dåserne i posen skal tømmes enkeltvis i affaldscontaineren, hvor åbningen er for lille til, at hele posen kan tømmes på én gang.
- Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt, konstaterer han ved affaldscontaineren.
Bløder du?
- Nej, det er pastasauce, men det er en risiko, at man kommer til at bløde, når man står med det her. Det er på ingen måder optimalt, forklarer han.
Handler det ikke kun om dovenskab, eller er der reelle problemer?
- Det er der. Det er markant sværere nu at håndtere sit affald end før. Hullet i vores affaldscontainer er så småt, at det ikke kan lade sig gøre at hælde affaldet i, forklarer han.
Den ingeniørstuderende håber, at hans medstuderende på kollegiet vil hjælpe noget mere med affaldssorteringen, men han tror, det kræver, at det bliver nemmere at sortere, hvis det skal betyde noget i en større sammenhæng.
Kan man ikke godt forlange, at folk affaldssorterer?
- Nej, det synes jeg ikke, man kan. Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det. Hvis man tvinger folk til det, hvilket måske har været intentionen, tror jeg ikke, det gør noget godt for den holdning, der er til bæredygtighed. En holdning til bæredygtighed skal komme af, at man indser, hvilke problemer der er, og det skal ikke komme af tvang, fastslår Matias Lund Pedersen.
“Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det.”
Campus Kollegiet tæt på Syddansk Universitet stod klar til de første studerende 1. september 2015 og har plads til i alt 285 beboere, hvoraf en stor del er internationale studerende. For Matias Lund Pedersens vedkommende er de 24 om at dele affaldsspande. Kollegiet er med sine 50 meter en af Odenses højeste bygninger.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Juletrafikken - her bliver den værst
kopieret!
I disse dage drager mange ud på landets veje, når de transporterer sig hjem til familien for at fejre julen.
I år falder juleaften på en tirsdag, og det giver særligt gunstige forhold for at undgå de allerværste trafikpropper og kaotiske motorveje. Trafikken fordeler sig nemlig mellem fredag og tirsdag.
Alligevel ventes der særligt meget trængsel på vejene den 23. december mellem 11 og 14, skriver vejdirektoratet.
Og allerværst ventes det at blive den 26. december mellem klokken 11 og 15.
Disse dage er det særligt motorvejen over Fyn der ventes at give problemer, da mange transporterer sig mellem Sjælland og Jylland.
Dansk krone svækkes i kølvandet på Novos aktiekollaps
kopieret!
Den danske krone er blevet svækket, som følge af at Novo Nordisk-aktien er styrtdykket på børsen fredag.
Det skyldes, at selskabet har stor betydning for det "svulmende overskud" på den danske betalingsbalance. Det skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.
Inden medicinalgigantens voldsomme kursfald fredag, som kom efter skuffende data for et nyt vægttabsmiddel, lå kronen på den stærke side af euroen. Nu er kronen hoppet over på den svage side af den fastsatte centralkurs på 7,46 kroner.
I Danmark fører vi fastkurspolitik, hvilket betyder, at den danske krones værdi over for euroen skal holdes stabil.
En tilskadekommen efter solouheld som lukkede bro
kopieret!
En person er kommet til skade efter et solouheld, hvor en bil bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard.
Han kan ikke oplyse hvor alvorligt vedkommende er kommet til skade, men han er kørt med ambulance til sygehuset.
Personen var alene i bilen.
Broen er i skrivende stund endnu spærret i den ene retning, hvorfor der er en del kø omkring uheldsstedet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her