Første onsdag i maj klokken 12 lød sirenerne, som de gør hvert år på det tidspunkt.
Det skal nemlig testes, om det varslingssystem, myndighederne kan tage i brug ved akutte situationer, virker.
For man bruger stadig sirenerne, og der er nogle helt bestemte krisesituationer, hvor man vil sætte dem i gang.
- Det kunne være ved en stor brand, som udvikler enormt meget røg, der går ind over et område med særligt mange mennesker, siger indsatsleder Kenny Dramshøj Christensen fra Beredskab Fyn.
- Det kan også være ved et uheld med kemiske stoffer, som gør, at vi er opmærksomme på et område, hvor vi vil have, folk skal gøre noget specielt. Så er det, vi kan bruge varslingen mere offensivt i stedet for bare at skrive det i en beredskabsmeddelelse til et nyhedssite.
I august sidste år var der borgere i Nyborg, som ønskede, at myndighederne havde brugt sirenen til at advare med.
Der udbrød der nemlig en brand i Fortum, tidligere Kommunekemi, som udviklede giftig røg.
Her var der flere, der ikke modtog beskeden fra myndighederne om, at der var farlig røg i området.
- Hvis der havde været behov for at evakuere fysisk derude, så havde vi gjort det. Jeg kan godt forstå, at der kan være en vis utryghed omkring branden, og det er noget, vi er gået i dialog om med de mennesker, som har taget fat i os bagefter omkring, sagde politiinspektør Christian Rasmussen fra Fyns Politi dengang.
Tudede i 2020 ved en fejl
Der findes dog flere eksempler på, at sirenen er udløst i nyere tid i forbindelse med katastrofer og ulykker.
Mange vil sikkert huske den store fyrværkerieksplosion, hvor et stort lager sprang i luften i Seest 3. november 2004, og en deltidsbrandmand mistede livet. Her lød sirenen.
Der er dog også mindre alvorlige eksempler på, at sirenen er brugt.
Eksempelvis da man satte en alarm i gang på grund af en brand i et autoværksted i Ringsted. Her lød sirenen ved en fejl over hele Sjælland.
Og det var også en fejl, da sirenen tudede over de odenseanske kvarterer Munkebjerg og Hunderup i august 2020.