26. sep. 2024 kl. 10:05

Familie på fire har fire biler for at hverdag hænger sammen: - Ikke med min gode vilje

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Hos Lone Schramm på Helnæs holder der ofte fire biler. Ikke fordi der er gæster, men fordi husets fire beboere har brug for dem, hvis hverdagen skal hænge sammen. Sådan har det dog ikke altid været.

Siden 2002 har 52-årige Lone Schramm boet med sin familie boet på den vestfynske halvø Helnæs, der ligger godt 18 kilometer fra Assens. 

Og uden at male med alt for store floskler kan man godt tillade sig at sige, at lige her var alting var bedre i gamle dage. I hvert fald når det kommer til offentlig transport.

- Det var en af de vigtigste årsager til, at vi overhovedet flyttede til øen: At der var offentlig transport, så vores børn kunne komme til og fra skole, siger Lone Schramm. 

Men efter døtrene byttede skole i Assens ud med Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg, skulle de køre i bus mindst to timer om dagen.

Og hvis Lone Schramm og hendes mand ikke kunne hente, kunne der gå op til fem timer, før de var hjemme igen. Derfor så forældrene sig nødsaget til at udvide bilparken på matriklen fra to til fire. En til hver beboer i huset.

- Min mand og jeg nåede til et punkt, hvor vi ikke længere havde tid til at køre med vores piger. Derfor endte vi på, at vi måtte have to ekstra biler. Det er dyrt og ikke med min gode vilje, men hverdagen skal også hænge sammen. 

André Majlund Jensen
Da døtrene var små, sendte Lone Schramm dem med bussen på vejen lige for enden af deres indkørsel.

Den dårlige samvittighed

Lone Schramm ved godt, hvordan det lyder, når hun siger, at hun har fire biler. Og det prikker til hendes dårlige samvittighed.

- Jeg arbejder med klima, så det er noget, jeg er utrolig bevidst om.

Til daglig arbejder hun som salgskonsulent hos Schneider Electric, der har kontor i Odense og hovedsæde i Ballerup. Virksomheden leverer energibesparende løsninger til virksomheder, produktioner og bygninger.

Hvad tænker du om den belastning, I er nødt til at lave for at få jeres hverdag til at hænge sammen?

- Der er jo flere parametre, når man taler om klima og bæredygtighed. Vi har også noget, der hedder social bæredygtighed. Det er vigtigt, at vi tager vare på de unge mennesker, vi har. Og jeg vil gerne støtte mine piger ved at sikre, at de piger har det godt, siger Lone Schramm og tilføjer:

- Og der er nogle muligheder, min ældste datter får, fordi hun bor hjemme og ikke er tvunget til at flytte ud i en lejlighed og skulle bo alene og selv sørge for lys og varme og forplejning og sådan nogle ting, som jo også er en miljøbelastning. 

André Majlund Jensen
Lone Schramm er umådeligt glad for sit "kørende kontor", som hun kalder sin Tesla.

Mange biler på Helnæs

Lige nu er det kun den lokale busrute 260, der kører til og fra Helnæs. Hvor ofte den kører bestemmes af Assens Kommune, der også står finansieringen.

Derudover kan man bestille Flextrafik, hvilket Lone Schramms døtre tidligere har været flittige brugere af. Men det er blevet for dyrt og svært i en hverdag, hvor transportbehovet kan ændre sig time for time.

Ifølge borgmesteren i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), så er Helnæs et af de steder i kommunen, hvor behovet for busser er begrænset, da langt størstedelen af beboerne har to til tre biler.

- Der er nogle steder, hvor det giver god mening med en god og tæt regional busbetjening. Så har du de steder, hvor der på en god dag er en, to eller tre passagerer i bussen. Og her skal man huske på, at der skal være fem til syv passagerer i en bus, før det giver mening CO2-mæssigt i forhold til at bruge en bil, siger han. 

Borgmesteren ser derfor hellere, at man arbejder hen imod det, som han kalder Uber-lignende tilstande. Det har transportminister Thomas Danielsen (V) tidligere foreslået med hensyn til samkørsel i landets yderområder eller borgerdrevne busser.

Det når Lone Schramm og familien med al sandsynlighed ikke at gøre brug af, da hun regner med, at behovet for de fire biler forsvinder om ganske få år.

- Vi ved jo godt, det er begrænset, hvor længe vores piger bor her. Måske et år eller to mere. Så når de flytter til en stor by og skal studere, så sælger vi bilerne.

29. nov. 2024 kl. 6:37
Miljøministeriet

Masser af myndighedstrafik ved ulykke i Flemløse

LYT
Del

Hele natten har Beredskabsstyrelsen fortsat redningsarbejdet på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person efter en arbejdsulykke tirsdag.

Fredag morgen er det arbejde stadig i gang, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet Peter Salomon, der samtidig beretter om en masse trafik i området.

- Der har været en relativ høj trafikaktivitet af myndighedsbiler, fordi der har været udskiftning af personalet.

Peter Salomon fortæller videre, at arbejdet foregår meget forsigtigt. I øvrigt med de samme redskaber, som blev brugt efter branden på Børsen i København.

29. nov. 2024 kl. 6:20

Her kan der være glatte veje fredag morgen

LYT
Del

Fredag morgen glider trafikken stille og roligt rundt omkring på Fyn, men kører man rundt i Nordfyns Kommune, så skal man være lidt ekstra opmærksom på vejens tilstand.

Vejdirektoratet advarer nemlig om, at der kan være pletvis glatte veje. Det oplyses, at der er saltet ved klokken halv tre i nat, men at der kan være glat nogle steder.

29. nov. 2024 kl. 6:00

14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" - men politikere er uenige om løsningen

LYT
Del

En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.

En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.

Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.

Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.

Ikke tryg ved at gå i skole

Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.

Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.

Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.

/

Håbede at brev til skolen ville hjælpe

I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.

- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Politiker: - Sådan skal ingen have det

TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.

- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.

Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.

- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).

Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.

Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Medhold fra kommunen

En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.

TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:

Skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

Børns Vilkår: Lærere savner redskaber

Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.

Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.

DF: - Nu er det op til skolerne

På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.

- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.

Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.

For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.

- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.

S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om

Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.

- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.

Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.

- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).

Afventer trivselskommission

Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.

- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.

Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.

Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.

- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.

29. nov. 2024 kl. 5:00

Pas på i morgentrafikken: Her er dagens vejrudsigt

LYT
Del

I morgentimerne, når myldretiden sætter ind, vil der være svage vindforhold og frost mange steder, skriver TV 2.

Man skal derfor være opmærksom på, at selvom bilens eller husets termometer viser plusgrader, kan der sagtens være frost på jorden og vejbanerne.
Det betyder, at der fredag morgen er risiko for glatte veje.

Ellers venter der en fredag med roligt og tørt vejr. Fredag aften og natten til lørdag vil der igen være risiko for frostvejr.

28. nov. 2024 kl. 22:28

Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller

LYT
Del

Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.

Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.

Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.

- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.

Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.

- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.

Borgmester raser med

Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..

Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.

Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.

- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).

Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her