"Undervurder aldrig en gammel mand med en cykel".

Udsagnet pryder den t-shirt, som Jens Fabricius Hansen fra Ulbølle har taget på i dagens anledning. Han skal fortælle om tilblivelsen af den cykelsti, der kan gå hen og blive en turistattraktion ved Hvidkilde Gods mellem Ollerup og Svendborg.

Jens Fabricius Hansen har gentagne gange optrådt i Fyns Amts Avis i forbindelse med den 63 millioner kroner dyre cykelsti, hvor han også er blevet kaldt "Mr. Cykelsti".

Navnet tillægger han dog ikke selv den store betydning, for han vil hellere understrege, at selvom han har fungeret som talsperson for borgersiden af projektet, så har de været mange om arbejdet i foreningen Forum 5762.

Foreningen har siden 2018 har knoklet benhårdt for at få realiseret den mangeårige drøm om en cykelsti forbi det sydfynske gods.

- Det er ikke noget, man bare lige klarer selv, understreger Jens Fabricius Hansen og tilføjer, at cykelstien er et udtryk for, hvad privatpersoner kan, når man står sammen. 

Cykeldynamoen

Historien om cykelstien ved Hvidkilde Gods er både historien om en gruppe engagerede lokalbeboere og en historie om, hvilken type infrastruktur staten prioriterer penge til: Cykelsti, landevej eller motorvej?

For før Hvidkildes nye cykelsti kom til i juni i år, stod det klart for Jens Fabricius Hansen, at der skulle gøres noget drastisk ved landevejen ved godset, hvis der også skulle være plads til cyklister.

- Der var nærmest ingen, der cyklede på vejen, før cykelstien kom til. Jeg gjorde det selv, men det var mere demonstrativt, end fordi jeg havde lyst, for det var meget usikkert.

Jens Fabricius Hansen har boet i området i omkring 40 år, er tidligere skoleleder på Vester Skerninge Friskole og er ellers meget aktiv som medlem af Cyklistforbundet, hvor han i 2019 vandt prisen som "Årets Cykeldynamo" for arbejdet med cykelstien.

- Det løser ikke verdens problemer, at vi har fået det, som nogen kalder Danmarks smukkeste cykelsti. Det er et langt, sejt træk, der skal til, hvis vi skal få vendt tendensen og få endnu flere til at cykle, siger han.

Cykelgevinst for samfundet

Målinger fra Vejdirektoratet viser, at cykelstien ved Hvidkilde Gods allerede er blevet et hit blandt cyklister. Den bliver i hvert fald brugt mere, end man først havde regnet med, og det kan vise sig at give et afkast i statskassen om nogle år.

Beregninger udarbejdet af Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser, at samfundet tjener lidt over otte kroner , hver gang man cykler én kilometer i stedet for at tage bilen.

- Når man er fysisk aktiv, bliver man sundere og kan derved spare sundhedsvæsenet penge, fordi man har mindre brug for lægehjælp og medicinsk behandling, forklarer Jens Troelsen, professor og forskningsleder for forskningsenheden Active Living på Syddansk Universitet.

Han påpeger desuden alle de mentale fordele, der er ved, at man tager cyklen fremfor bilen.

- Der er noget i det med at bevæge sig udenfor, hvor man giver sig selv et mentalt brusebad, og det giver også et afkast til vores velvære. For hvis der er færre biler i byerne, så får vi nogle mere rolige byrum, det bidrager også til mere ro i hovedet, siger han.

Stopper ikke her

Cyklistforbundets formand Jens Peter Hansen er heller ikke sen til at anerkende Hvidkilde-gruppen og Jens Fabricius Hansen.

- Det er et fantastisk arbejde, de har lavet.

Formanden beskriver projektet som meget mere end en cykelsti. For isoleret set kunne de 63 millioner kroner, som den særlige cykelsti har kostet, have betalt for meget mere cykelsti andre steder. Men da cykelstien er placeret, hvor den er, er den blevet så meget mere end et stykke asfalt, der kan bruges som pendlerrute.

- Den er i hvert fald blevet et trækplaster for dem, der overvejer at tage på cykelferie på Fyn, siger han.

Hvidkilde-cykelsti-projektet betyder dog ikke, at Jens Fabricius Hansen er færdig med at kæmpe for cykelstier, og han arbejder gerne for at gøre den nu 14 kilometer lange cykelsti endnu længere.

- Nu er det ikke nogen hemmelighed, at man i Vester Åby ønsker at få den farlige strækning mellem Vester Åby og Ulbølle på plads, siger han og tilføjer:

- Og det vil vi da støtte, alt det vi kan.

Det er dyrt at have bil. Det bør overraske kun ganske få. At du til gengæld kun betaler to tredjedele af de samlede omkostninger på din bil, overrasker dig måske.

Der er nemlig flere ting, man ikke tænker over, når man kører dankortet igennem hos bilforhandleren. En i øvrigt vild handling i sig selv - i hvert fald første gang, man prøver det.

- Du har din fokus på din privatøkonomi, men der er jo i virkeligheden langt flere omkostninger ved at have bil, fortæller Torben Lund.

Han er afdelingschef hos FDM, og han ved alt, der er værd at vide - og mere til - om biløkonomi. 

Grafikken tager udgangspunkt i, at man køber en ny bil til 350.000 kroner, kører 20.000 kilometer om året og har bilen i 5 år.

Den største ting, en ny bilejer misser, er det kæmpe værditab, der følger så snart, bilen har forladt forhandleren. Dertil kommer alle de gener, der er ved, at vi kører bil.

- Når vi kører i vejen for hinanden, påfører vi hinanden en udgift. Fordi den tid, vi spilder ved at holde i kø, har en værdi. Når der sker uheld engang imellem, er det også rigtig dyrt for samfundet. Man kan også værdiansætte det, at biler støjer.

- Så udover de almindelige omkostninger, man tydeligt kan se, når man har bil, såsom at købe den, betale af på lån, fylde brændstof eller energi på og få den repareret, er der nogle såkaldte eksterne omkostninger, som er samfundets omkostninger ved, at du har bil, og jeg tror, at de færreste private også tænker over, at de eksisterer, fortæller Torben Lund.

25 kroner for en tur til bageren

Man antager, at det koster cirka 2.000 kroner ekstra om måneden at have bil, end det du selv bruger på eksempelvis ejerafgift, brændstof, parkering, bilvask og service - og det er uanset, om du kører i dieselhakker eller grøn elbil.

- 80 procent af omkostningerne, der er forbundet med bilkørsel er uafhængig af, hvilken type bil man kører i. En elbil kører lige så meget i vejen som andre biler, og den forårsager lige så mange uheld, forklarer Torben Lund.

Til gengæld har elbilen en fordel, når vi taler støj, luftforurening og klima.

Og så spørger du måske; hvad kommer det egentlig mig ved, når det trods alt ikke er mig, der direkte betaler den ekstraregning?

- Jo, det kunne man godt spørge om, men der er jo alligevel en gene for dig. Det, at du holder i kø og bander over, hvorfor de andre også har fået den idé at køre samtidig med dig, og nu kan du ikke nå i vuggestuen og hente dit barn, siger Torben Lund.

- Du vil jo nok godt give et eller andet for at undgå at være i den situation. Det er dén værdi transportøkonomerne på Danmarks Tekniske Universitet har udregnet.

Og nå ja, det kommer rigtig meget dig ved, hvis det - som Torben Lund forudser, og han er trods alt den klogeste afdelingschef i FDM - ender med, at der bliver indført kørselsafgifter i Danmark. 

Så skal du pludselig til at vurdere, om du vil betale 25 kroner for at køre til bageren søndag morgen, eller om du vil betale 37 kroner for at komme mod sommerhuset på samme tidspunkt som alle andre fredag eftermiddag

I stedet for at spænde sikkerhedsselen, klikker Poul Kjærgaard cykelhjelmens remme fast unger hagen.

Han er chefredaktør for Fyens Stiftstidende, der sammen med TV 2 Fyn forsøger at få fynboerne til at skifte gear og lade bilen stå i garagen - for klimaets skyld.

Vi har bedt to fynboer med vidt forskellige transportbehov om at tage cyklen og offentlig transport i en uge.

- Hvis vi vil udsætte fynboerne for sådan et eksperiment, kunne jeg også godt tænke mig at smage medicinen, fortæller Poul Kjærgaard.

I Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores biler. Ifølge foreningen Forenede Danske Motorejere - som du nok bedst kender som FDM - er det oftest til fornøjelser og fritidsaktiviteter. 

- Jeg er godt klar over, at jeg bestemt ikke er særlig gunstig for vores CO2-regnskab med den adfærd, jeg har med min bil, siger chefredaktøren.

Eksperimentdagen

Poul Kjærgaards eksperiment tager sin begyndelse i Asperup. En lille landsby mellem Nørre Aaby og Båring på Vestfyn. 

I indkørslen holder hans afhængighed. Den mørkeblå Mercedes.

Den forbliver i garagen, og Poul Kjærgaard trækker i stedet Raleigh-cyklen ud af skuret. Forude venter cirka 35 kilometer, der skal tilbagelægges med både cykel og tog.

- Hele det her eksperiment med at udfordre vores måde at flytte os rundt på er enormt spændende, fordi det er afgørende, at vi kan ændre vores vaner, siger han.

Der er, ifølge Poul Kjærgaard, mange årsager til, at han er afhængig af bilen. Spørgsmålet er, om det mest af alt er vaner.

- En dag som i dag, oplever jeg virkelig for alvor dilemmaerne, der er forbundet med den grønne omstilling. Jeg ved, at jeg burde leve på en anderledes måde, men jeg har virkelig svært ved at gøre det, fordi det har nogle store konsekvenser for den måde, jeg har tilrettelagt mit arbejds- og privatliv, forklarer han.

Efter først fem kilometer til stationen på jernhest og dernæst en halv time i tog er Poul Kjærgaard fremme.

Så længe postnummeret hedder 5466 Asperup, er hans foretrukne måde at transportere sig rundt på fortsat bilen.

- Det er for bøvlet at tage offentlig transport for mig, og det er for billigt at køre bil, og det er det, der er hovedproblemet. Men jeg mener, at vi skal tale om den grønne omstilling, og hvilke muligheder vi har for at ændre vores hverdag, siger han.