Storstilede cykelstier er røget i vasken: Der mangler otte, kun én er måske på vej
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Odense Kommune havde planer om 18 nye supercykelstier, da cykelplaner blev lanceret i 2017. Men nu, hvor de skulle stå klar, mangler otte af dem stadig. Med lidt politisk velvilje kan en enkelt mere være på vej.
Odense har et cykel-dna.
Sådan lød fra det borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i 2017, hvor Odense Kommune både oprettede en hjemmeside og en facebookside med navnet 'Cyklisternes By'.
Dengang igangsatte kommunen en cykelhandlingsplan, der står til at slutte i år. Planen indeholder 18 supercykelstier, men nu - i planens sidste år - er kun 10 realiseret.
- Vi arbejder med cyklisme over en bred kam. Og vi har ambitioner om at være en af Danmarks bedste cykelbyer, siger klima- og miljørådmand Tim Vermund (S).
Som et led i de planer nævner han omdannelsen af Slotsgade og Jernbanegade til cykelgader samt den nye plan for Skibhusvej, som også skal omdannes til cykelgade.
- Det ville være rart, hvis vi også kunne komme videre med supercykelstierne, men det er jo ikke nødvendigvis det, der er afgørende for, at vi skaber en bedre cykelby, siger Tim Vermund.
Supercykelstier i Odense
Nuværende supercykelstier i Odense
Campusruten: Bymidten - Campus Odense
Centrumruten: Centrum
Havneruten: Odins Bro - Næsby
Langesøruten: Odense Havn - Korup - Langesø
Næsbyruten: Byens Bro - Næsby
Lumbyruten: Lumby
Vollsmoseruten: Ejbygade - Vollsmose
Skt. Klemensruten: Centrum - Skt. Klemens
Kertemindestien: Vollsmose Allé - Agedrup
Hjallesevej/Odensevej: Centrum - Energivej v. Svendborgvej
Planlagte supercykelstier i Odense
Cykelsti fra centrum til Bellinge
En tunnel fra Rødegårdsvej under Munkerisvej
En sti der går med ringvejen rundt
En sti fra Næsbyhoved-Broby til centrum
En sti fra Kanalvej til Stige-Gammelsø
En sti fra Fraugde til Niels Bohrs Allé
En tunnel på Slettensvej under Bladstrupvej
En sti fra Nyborgvej til Ejbygade ved kommunegrænsen
Kilde: Odense Kommune
Dyre projekter
På Odense Kommunes hjemmeside står stadig de forskellige prisoverslag på de resterende otte supercykelstier. I 2022 stod de til at koste 106 millioner kroner, men de priser er med alt sandsynlighed ændret i dag, da de ikke er korrigeret for inflation.
- Mange af supercykelstiprojekterne er enormt dyre. Så det kræver, at byrådet får fundet de penge, der skal til, før at vi kan komme i gang med det, lyder det fra Tim Vermund.
Jens har knoklet i seks år: "Danmarks smukkeste cykelsti" er billigere end én kilometer motorvej
"Undervurder aldrig en gammel mand med en cykel".
Udsagnet pryder den t-shirt, som Jens Fabricius Hansen fra Ulbølle har taget på i dagens anledning. Han skal fortælle om tilblivelsen af den cykelsti, der kan gå hen og blive en turistattraktion ved Hvidkilde Gods mellem Ollerup og Svendborg.
Jens Fabricius Hansen har gentagne gange optrådt i Fyns Amts Avis i forbindelse med den 63 millioner kroner dyre cykelsti, hvor han også er blevet kaldt "Mr. Cykelsti".
Navnet tillægger han dog ikke selv den store betydning, for han vil hellere understrege, at selvom han har fungeret som talsperson for borgersiden af projektet, så har de været mange om arbejdet i foreningen Forum 5762.
Foreningen har siden 2018 har knoklet benhårdt for at få realiseret den mangeårige drøm om en cykelsti forbi det sydfynske gods.
- Det er ikke noget, man bare lige klarer selv, understreger Jens Fabricius Hansen og tilføjer, at cykelstien er et udtryk for, hvad privatpersoner kan, når man står sammen.
Cykelsti versus motorvej
Der er stor forskel på, hvad det koster at anlægge cykelsti og motorvej.
Dobbeltrettede cykelstier:
By: 2,8 - 6,5 mio. kroner per kilometer.
Åbent land: 1,1 - 2,8 mio. kroner per kilometer
Enkeltrettede cykelstier:
By: 4,0 – 9,0 mio. kroner per kilometer
Åbent land: 2,8 – 5,5 mio. kroner per kilometer
Motorvej:
Åbent land: 85-110 mio. kroner per kilometer
Bynært område: 160-250 mio. kroner per kilometer
Kilde: Cyklistforbundet og Vejdirektoratet
Cykeldynamoen
Historien om cykelstien ved Hvidkilde Gods er både historien om en gruppe engagerede lokalbeboere og en historie om, hvilken type infrastruktur staten prioriterer penge til: Cykelsti, landevej eller motorvej?
For før Hvidkildes nye cykelsti kom til i juni i år, stod det klart for Jens Fabricius Hansen, at der skulle gøres noget drastisk ved landevejen ved godset, hvis der også skulle være plads til cyklister.
- Der var nærmest ingen, der cyklede på vejen, før cykelstien kom til. Jeg gjorde det selv, men det var mere demonstrativt, end fordi jeg havde lyst, for det var meget usikkert.
Jens Fabricius Hansen har boet i området i omkring 40 år, er tidligere skoleleder på Vester Skerninge Friskole og er ellers meget aktiv som medlem af Cyklistforbundet, hvor han i 2019 vandt prisen som "Årets Cykeldynamo" for arbejdet med cykelstien.
- Det løser ikke verdens problemer, at vi har fået det, som nogen kalder Danmarks smukkeste cykelsti. Det er et langt, sejt træk, der skal til, hvis vi skal få vendt tendensen og få endnu flere til at cykle, siger han.
Cykelgevinst for samfundet
Målinger fra Vejdirektoratet viser, at cykelstien ved Hvidkilde Gods allerede er blevet et hit blandt cyklister. Den bliver i hvert fald brugt mere, end man først havde regnet med, og det kan vise sig at give et afkast i statskassen om nogle år.
Beregninger udarbejdet af Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser, at samfundet tjener lidt over otte kroner , hver gang man cykler én kilometer i stedet for at tage bilen.
- Når man er fysisk aktiv, bliver man sundere og kan derved spare sundhedsvæsenet penge, fordi man har mindre brug for lægehjælp og medicinsk behandling, forklarer Jens Troelsen, professor og forskningsleder for forskningsenheden Active Living på Syddansk Universitet.
Han påpeger desuden alle de mentale fordele, der er ved, at man tager cyklen fremfor bilen.
- Der er noget i det med at bevæge sig udenfor, hvor man giver sig selv et mentalt brusebad, og det giver også et afkast til vores velvære. For hvis der er færre biler i byerne, så får vi nogle mere rolige byrum, det bidrager også til mere ro i hovedet, siger han.
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde, og i Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
Stopper ikke her
Cyklistforbundets formand Jens Peter Hansen er heller ikke sen til at anerkende Hvidkilde-gruppen og Jens Fabricius Hansen.
- Det er et fantastisk arbejde, de har lavet.
Formanden beskriver projektet som meget mere end en cykelsti. For isoleret set kunne de 63 millioner kroner, som den særlige cykelsti har kostet, have betalt for meget mere cykelsti andre steder. Men da cykelstien er placeret, hvor den er, er den blevet så meget mere end et stykke asfalt, der kan bruges som pendlerrute.
- Den er i hvert fald blevet et trækplaster for dem, der overvejer at tage på cykelferie på Fyn, siger han.
Hvidkilde-cykelsti-projektet betyder dog ikke, at Jens Fabricius Hansen er færdig med at kæmpe for cykelstier, og han arbejder gerne for at gøre den nu 14 kilometer lange cykelsti endnu længere.
- Nu er det ikke nogen hemmelighed, at man i Vester Åby ønsker at få den farlige strækning mellem Vester Åby og Ulbølle på plads, siger han og tilføjer:
- Og det vil vi da støtte, alt det vi kan.
Han tilføjer, at en supercykelsti fra Bellinge til centrum er den næste i rækken, og den vil koste i omegnen af 60 millioner kroner.
Hvornår kan man så regne med, at der kommer en supercykelsti til Bellinge?
- Det tør jeg slet ikke spå om. Det er op til byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvor man prøver at finde 60 millioner kroner til det.
Handler om prioritering
Hos Cyklistforbundet giver man ikke meget for forklaringen om de manglende penge.
- Odense Kommune har et anlægsbudget som alle andre kommuner, og deres er nok også noget større end de fleste andres. Så hvis de ville have de cykelstier, så kunne de bare have prioriteret dem, siger formand Jens Peter Hansen, der selv er byrådsmedlem i Randers Kommune som løsgænger.
Så dyr er din bil i virkeligheden - disse udgifter glemmer du
Det er dyrt at have bil. Det bør overraske kun ganske få. At du til gengæld kun betaler to tredjedele af de samlede omkostninger på din bil, overrasker dig måske.
Der er nemlig flere ting, man ikke tænker over, når man kører dankortet igennem hos bilforhandleren. En i øvrigt vild handling i sig selv - i hvert fald første gang, man prøver det.
- Du har din fokus på din privatøkonomi, men der er jo i virkeligheden langt flere omkostninger ved at have bil, fortæller Torben Lund.
Han er afdelingschef hos FDM, og han ved alt, der er værd at vide - og mere til - om biløkonomi.
Grafikken tager udgangspunkt i, at man køber en ny bil til 350.000 kroner, kører 20.000 kilometer om året og har bilen i 5 år.
Den største ting, en ny bilejer misser, er det kæmpe værditab, der følger så snart, bilen har forladt forhandleren. Dertil kommer alle de gener, der er ved, at vi kører bil.
- Når vi kører i vejen for hinanden, påfører vi hinanden en udgift. Fordi den tid, vi spilder ved at holde i kø, har en værdi. Når der sker uheld engang imellem, er det også rigtig dyrt for samfundet. Man kan også værdiansætte det, at biler støjer.
- Så udover de almindelige omkostninger, man tydeligt kan se, når man har bil, såsom at købe den, betale af på lån, fylde brændstof eller energi på og få den repareret, er der nogle såkaldte eksterne omkostninger, som er samfundets omkostninger ved, at du har bil, og jeg tror, at de færreste private også tænker over, at de eksisterer, fortæller Torben Lund.
25 kroner for en tur til bageren
Man antager, at det koster cirka 2.000 kroner ekstra om måneden at have bil, end det du selv bruger på eksempelvis ejerafgift, brændstof, parkering, bilvask og service - og det er uanset, om du kører i dieselhakker eller grøn elbil.
- 80 procent af omkostningerne, der er forbundet med bilkørsel er uafhængig af, hvilken type bil man kører i. En elbil kører lige så meget i vejen som andre biler, og den forårsager lige så mange uheld, forklarer Torben Lund.
Til gengæld har elbilen en fordel, når vi taler støj, luftforurening og klima.
Og så spørger du måske; hvad kommer det egentlig mig ved, når det trods alt ikke er mig, der direkte betaler den ekstraregning?
- Jo, det kunne man godt spørge om, men der er jo alligevel en gene for dig. Det, at du holder i kø og bander over, hvorfor de andre også har fået den idé at køre samtidig med dig, og nu kan du ikke nå i vuggestuen og hente dit barn, siger Torben Lund.
- Du vil jo nok godt give et eller andet for at undgå at være i den situation. Det er dén værdi transportøkonomerne på Danmarks Tekniske Universitet har udregnet.
Og nå ja, det kommer rigtig meget dig ved, hvis det - som Torben Lund forudser, og han er trods alt den klogeste afdelingschef i FDM - ender med, at der bliver indført kørselsafgifter i Danmark.
Så skal du pludselig til at vurdere, om du vil betale 25 kroner for at køre til bageren søndag morgen, eller om du vil betale 37 kroner for at komme mod sommerhuset på samme tidspunkt som alle andre fredag eftermiddag
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde, og i Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
Han fortæller, at der altid er masser af velvilje blandt politikere, når det kommer til bedre skabe cykelforhold.
- Men når det så kommer til at eksekvere, så havner cyklerne bagerst i køen, mens bilerne oftest bliver prioriteret i stedet for.
Til det replicerer klimarådmanden:
- Jeg tror, hvis du spørger Jens Peter Hansen om, hvorvidt vi gør det godt inden for cyklisme i Odense, hvorvidt vi er modige, og hvorvidt vi sætter rigtig meget i gang i Odense, så vil han nikke anerkendende til rigtig meget af det, vi gør.
Tim Vermund mener desuden, at man ligeså godt kan sende spørgsmålet et nøk opad.
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde, og i Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
- Når vi i Danmark bruger så mange penge på at bygge vej til biler, hvorfor er det så en så lille del, der bliver udlagt til cykelstier? Christiansborg har i forvejen en cykelstipulje, hvor de vil finansiere omkring 40 procent af landets cykelstiprojekter. Derfor ville det være en befrielse, hvis de hjalp os noget mere.
Kunne I ikke bare prioritere anderledes og få cykelstierne højere op på prioriteringslisten?
- Sidste år havde vi 25 millioner kroner til at lave grøn mobilitetsplan for, og skulle vi have brugt de penge på at lave en supercykelsti til mange millioner kroner til Bellinge, ville vi have udhulet budgettet. Så vi har fået så meget cyklisme ud af de penge, vi har.
Her smager chef sin egen medicin: - Jeg har svært ved at gøre det
I stedet for at spænde sikkerhedsselen, klikker Poul Kjærgaard cykelhjelmens remme fast unger hagen.
Han er chefredaktør for Fyens Stiftstidende, der sammen med TV 2 Fyn forsøger at få fynboerne til at skifte gear og lade bilen stå i garagen - for klimaets skyld.
Vi har bedt to fynboer med vidt forskellige transportbehov om at tage cyklen og offentlig transport i en uge.
- Hvis vi vil udsætte fynboerne for sådan et eksperiment, kunne jeg også godt tænke mig at smage medicinen, fortæller Poul Kjærgaard.
I Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores biler. Ifølge foreningen Forenede Danske Motorejere - som du nok bedst kender som FDM - er det oftest til fornøjelser og fritidsaktiviteter.
- Jeg er godt klar over, at jeg bestemt ikke er særlig gunstig for vores CO2-regnskab med den adfærd, jeg har med min bil, siger chefredaktøren.
Eksperimentdagen
Poul Kjærgaards eksperiment tager sin begyndelse i Asperup. En lille landsby mellem Nørre Aaby og Båring på Vestfyn.
I indkørslen holder hans afhængighed. Den mørkeblå Mercedes.
Den forbliver i garagen, og Poul Kjærgaard trækker i stedet Raleigh-cyklen ud af skuret. Forude venter cirka 35 kilometer, der skal tilbagelægges med både cykel og tog.
- Hele det her eksperiment med at udfordre vores måde at flytte os rundt på er enormt spændende, fordi det er afgørende, at vi kan ændre vores vaner, siger han.
Der er, ifølge Poul Kjærgaard, mange årsager til, at han er afhængig af bilen. Spørgsmålet er, om det mest af alt er vaner.
- En dag som i dag, oplever jeg virkelig for alvor dilemmaerne, der er forbundet med den grønne omstilling. Jeg ved, at jeg burde leve på en anderledes måde, men jeg har virkelig svært ved at gøre det, fordi det har nogle store konsekvenser for den måde, jeg har tilrettelagt mit arbejds- og privatliv, forklarer han.
Efter først fem kilometer til stationen på jernhest og dernæst en halv time i tog er Poul Kjærgaard fremme.
Så længe postnummeret hedder 5466 Asperup, er hans foretrukne måde at transportere sig rundt på fortsat bilen.
- Det er for bøvlet at tage offentlig transport for mig, og det er for billigt at køre bil, og det er det, der er hovedproblemet. Men jeg mener, at vi skal tale om den grønne omstilling, og hvilke muligheder vi har for at ændre vores hverdag, siger han.
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde, og i Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
Forsvundet person ved Flemløse Biogas fundet død
I alt tre personer har mistet livet i en ulykke ved Flemløse Biogas.
Beredskabet og Fyns Politi har arbejdet målrettet de sidste to døgn. Den savnede person er nu fundet - desværre ikke i live.
Fyns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at personen blev fundet klokken 19 torsdag aften.
Efterforsker stadig ulykken
Der er tale om en belgisk mand på 53 år.
Politiet og beredskabet har arbejdet på at finde den savnede person siden tirsdag aften klokken 18, da en silo ved Flemløse Biogas faldt sammen.
Redningsarbejdet blev besværliggjort af, at taget på siloen var under støbning, da det faldt sammen. Det vil sige, at betonen var ved at hærde. Derfor krævede det særlig redskaber at arbejde sig igennem betonen.
I alt har tre mennesker mistet livet i forbindelse med ulykken i Flemløse.
Udover den belgiske mand har også to rumænske statsborgere mistet livet.
Fyns Politi oplyser, at de i samarbejde med relevante myndigheder vil fortsætte efterforskningen af årsagen til ulykken, men for nuværende har vi ikke yderligere til dette.
Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.
Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.
Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.
- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.
Biogas-direktør reagerer på tredje dødsfald
Direktør for Flemløse Biogas er "dybt berørt" efter den tragiske arbejdsulykke tirsdag.
Torsdag aften klokken 18 fandt Fyns Politi en person, som var savnet, efter en arbejdsulykke på Flemløse Biogas.
Fredag morgen reagerer direktør for Flemløse Biogas Kurt Poulsen i en pressemeddelelse på nyheden.
Var tæt på afdøde
- Jeg er dybt berørt af meddelelsen om, at den savnede medarbejder nu er fundet død nede i tanken, vi er ved at få opført. Jeg har haft et tæt samarbejde med den afdøde, og nu er er han død. Det er helt forfærdeligt.
I alt ni personer var involveret i ulykken, der endte med at koste tre mennesker livet. De seks andre har tidligere været meldt voldsomt tilskadekomne.
- Det er en meget ulykkelig situation, at endnu en medarbejders pårørende skal have den ultimativt værste besked, man overhovedet kan forestille sig, lyder det videre fra Kurt Poulsen.
Forsøger stadig at klarlægge hændelsesforløb
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra direktøren, men i pressemeddelelsen udtaler han, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.
Det skyldes, at politiet og myndighederne stadig arbejder med at kortlægge hændelsesforløbet. En process, som Flemløse Biogas og entreprenørvirksomhederne samarbejder med politiet om.
Politi og brandvæsen rykkede ud til mystisk brand
Fyns Politi fik fredag morgen klokken 04.34 en anmeldelse om kraftig røgudvikling i Lærkeparkens Købmand i Lærkeparken i Odense. Det bekræfter Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi, til TV 2 Fyn.
- Vi kører derud sammen med brandvæsenet og kan konstatere, at der er ild i noget i Lærkeparkens Købmand.
Vagtchefen fortæller videre, at politiet stadig arbejder på stedet, men at det er for tidligt at sige noget om årsagen til branden.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
LYD
DEL
LYD
DEL
Masser af myndighedstrafik ved ulykke i Flemløse
Opdateret klokken 07.50: Den savnede person blev fundet død torsdag aften, oplyser Fyns Politi fredag morgen.
Hele natten har Beredskabsstyrelsen fortsat redningsarbejdet på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person efter en arbejdsulykke tirsdag.
Fredag morgen er det arbejde stadig i gang, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet Peter Salomon, der samtidig beretter om en masse trafik i området.
- Der har været en relativ høj trafikaktivitet af myndighedsbiler, fordi der har været udskiftning af personalet.
Peter Salomon fortæller videre, at arbejdet foregår meget forsigtigt. I øvrigt med de samme redskaber, som blev brugt efter branden på Børsen i København.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her