Vi skal i fremtiden involveres mere i vores egen behandling, og i hvordan sundhedssystemet skal være.
Det mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra SDU.
Sundhedsvæsenet er den offentlige sektor, der i størst grad baserer sin indsats på forskning. Derfor er det vigtigt, at borgerne får et indtryk af, hvad der sættes i gang, og hvad deres penge bruges til
- Sundhedsvæsenet er den offentlige sektor, der i størst grad baserer sin indsats på forskning. Derfor er det vigtigt, at borgerne får et indtryk af, hvad der sættes i gang, og hvad deres penge bruges til, mener han.
Ifølge tal fra Danske Regioner så vil udgifterne til sundhedsvæsenet stige med 47 procent frem til 2060, hvis udviklingen fortsætter som nu. Dels fordi medicin og teknologi bliver dyrere, og også fordi vi bliver flere og flere ældre.
Derfor har politikerne har brug for input fra borgerne til, hvilke sygdomme de skal prioritere.
- Det er meget værdifuldt, for det er borgeren, der er i centrum. Det er de kommende patienter, der er i centrum, siger Kjeld Møller Pedersen.
Kommende udfordringer
Sundhedsvæsenet står over for en række udfordringer i de kommende år. Stigende udgifter til nye behandlingsformer og ny dyr medicin, samtidigt med at vi bliver stadigt flere ældre med en længere levetid.
Ifølge professor i humanistisk sundhedsforskning, Helle Johannesen fra SDU, så skal man tænke sig godt om i forhold til at inddrage patienter og borgere mere.
Sundhedsudgifter i 2060
- Borgerinddragelse og patientinvolvering i behandlingen er jo i princippet en god ide, men det fordrer, at patienternes aktuelle og generelle tilstand gør dem i stand til at være inddragede på en meningsfuld måde. Hvis man er meget syg, meget gammel eller dårligt uddannet er udgangspunktet for reel involvering ikke godt, siger hun.
Patienter inddrages i dag i langt højere grad, men det er vigtigt at forholde sig kritisk til udfordringerne ved patientinddragelse, mener Helle Johannesen.
- Set fra sundhedsvæsnets synsvinkel giver det kun mening, hvis patienternes ønsker og beslutninger holder sig inden for rammerne af det, der er tilgængeligt og acceptabelt inden for systemet. Desuden viser meget forskning, at en stor del af de syge ønsker at blive taget vare på og blive behandlet uden selv at skulle tage stilling til alt muligt, mener hun.
Ny forskningsstrategi
Region Syddanmark er på vej med en ny strategi for sundhedsvæsenet, hvor de i højere grad inddrager patienter og pårørende. Det gælder også i forskningsråd på sygehusene.
- Det vil da være godt at høre, hvad borgerne synes og ønsker. Det er jo dem, der lægger krop til behandlingerne, som skal nyde godt af forskningsresultaterne og betaler gildet via deres skat. Men samtidig må man også anerkende, at sundhedspersonalet har en langt større viden om sygdomme og behandling, end patienterne har, mener Helle Johannesen.
Borgerne bestemmer
I den kommende uge kan borgerne på Fyn være med til at bestemme, hvad der skal forskes i. I Et Sundere Fyn kan de stemme om, hvilket af fire projekter, som skal vinde en milion kroner. Studierne er udvalgt blandt mange andre af OUH's forskningsudvalg.
- Borgerne har en anden holdning end klinikerne selv eller et forskningsudvalg. Det er rigtig godt, at borgerne kommer på banen på den her måde, mener Kjeld Møller Pedersen.
Helle Johannesen er ikke enig.
- Jeg ser dette som et populistisk tiltag, der kan give borgerne oplevelse af at have indflydelse på, hvad skattekronerne bliver brugt til. En million kroner til et forskningsprojekt er ’peanuts’ i det store forskningsregnskab, men det er mange penge for en almindelig borger, så det er en nem måde at skabe en følelse hos borgerne om, at de bliver taget med på råd, mener hun.
De fire projekter i Et Sundere Fyn
Afstemningen i Et Sundere Fyn slutter mandag den 23. april kl 18.55.
