- Jeg går rundt med en knude i maven, og det er ikke kun for Johans skyld, siger Johans mor, Janne Sindahl Jørgensen.
Johan er otte år gammel og går i specialklasse på Tingagerskolen i Ringe. Han er en glad dreng – og har altid været det. Men allerede tidligt opdagede forældrene, at noget var anderledes. Han havde svært ved at tale, og i børnehaven blev han drillet, fordi han ikke var som de andre.
- Jeg blev drillet. Det var bare irriterende, og nogen gange tænker jeg på det oppe i skolen, siger Johan.
Men Johans fremtid på Tingagerskolen kan være på spil, når Faaborg-Midtfyn Kommune på ny skal inkludere børn i den almene folkeskole.
- Jeg synes, det er hul i hovedet, at de ødelægger noget, som fungerer, siger Janne Sindahl Jørgensen.
Inklusion - igen igen
11. oktober kom regeringen med et nyt udspil på skoleområdet – og inklusionen i skolerne. Her lægger man op til, at flere børn med eksempelvis ADHD og indlæringsvanskeligheder skal have undervisning på deres lokale folkeskole i stedet for i et specialtilbud, der ligger længere væk fra deres hjem.
- Nogen vil altid skulle gå i specialskole, men lige nu ser vi, at flere og flere bliver ekskluderet, lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
- Bøtten skal vendes, fastslog han og lagde op til, at flere specialklasseelever skal inkluderes i folkeskolen.
I Danmark ligger andelen af børn, der er en del af den almindelige undervisning, på 93,5 procent. I Faaborg-Midtfyn Kommune er tallet helt nede på 88,3 procent, hvorfor kommunen også har været nødt til at tage en stor beslutning på området.
- Vi opretter specialklasser på alle vores folkeskoler, så alle børn får lov til at gå på deres lokale folkeskole, hvis det overhovedet er en mulighed for dem, siger Lea Sztuk Haahr, der er formand for Opvækst- og Læringsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune og løsgænger.
I stedet for at sende børnene ud i specialklasser, etablerer man flere steder i landet nu det, der hedder "mellemformer". Det kan enten være ved øget støtte i den almene klasse, hvor barnet går, eller det kan være i form af en særlig klasse, som barnet går i på den almene folkeskole.
Ideen bag er stadig at øge muligheden for, at børnene bliver bedre inkluderet på sigt i det øvrige samfund, forklarer Rasmus Alenkær, der er pædagogisk psykolog og ph.d. i inklusion.
- Hvor man tidligere har været meget fokuseret på, at man skal gå i en "rigtig" klasse, eller også skal man ikke gå på skolen, så har man altså nu en anden måde at organisere undervisningen på. Det har været praktiseret flere steder i mange år, men nu er det for alvor noget, man begynder at indføre, siger han.
En spareøvelse
Tingagerskolen har en specialafdeling, hvor Johan går i en klasse sammen med andre børn, der har forskellige behov og udfordringer. De er seks elever i klassen. Typisk er der to voksne til stede i undervisningen.
- Jeg er glad for at gå i klassen, siger Johan, der godt kan lide, at de ikke er mange mennesker, fordi mange mennesker godt kan få "ham op at køre", som han selv formulerer det.
Johan har også svært ved at sidde stille og koncentrere sig om en opgave, og derfor sætter både Johan og hans mor pris på, at han er i en klasse, hvor der er plads til, at han kan få hjælp, når det er nødvendigt.
- Jeg tænker, at det er besparelser i Faaborg-Midtfyn Kommune, lyder kritikken fra Johans mor, Janne Sindahl Jørgensen.
Gør I også det her for at spare penge på den lange bane?
- Ja, vi havde ikke haft råd til at blive ved med at betale for udgifterne, der følger med, siger Lea Sztuk Haahr.
Men det er vel ikke for sjov, at de her børn er i et specialtilbud?
- Børnene bliver ikke bare kastet tilbage på ordinære vilkår. Alle lærere og pædagoger skal på efteruddannelse i, hvordan man gør det. Men jeg kan godt forstå, at forældrene føler, at det voldsomt provokerende, det vi gør, fordi det fungerer, som det er nu. Men jeg tror på, at vi hjælper nogle af børnene på lang sigt, siger hun.
Der kan også være fordele ved at inkludere børnene i folkeskolen, mener Rasmus Alenkær, pædagogisk psykolog og ph.d. i inklusion.
- Man skal tage sig i agt for, at den her model ikke bliver en anledning til at spare nogle penge. Men det kan også være rigtig, rigtig godt, fordi børnene kommer tættere på det almene, og de får mulighed for at være en del af et fællesskab med andre børn.
Men tanken om, at Johan måske bliver et af de børn med særlige behov, der i fremtiden skal have timer i en almindelig folkeskoleklasse, bekymrer hans mor.
- Jeg kan lige så godt sige, at det kommer mit barn ikke til, for så tager jeg ham hjem, og så må han have undervisning herhjemme. Han får ikke noget ud af det, for så har jeg en ødelagt dreng, siger Janne Sindahl Jørgensen.
I det nye år vil det blive afklaret, hvilke af Faaborg-Midtfyns specialklasseelever, der vil blive anbefalet at skifte til deres lokale folkeskole. Den nye skolestruktur træder i kraft fra august.
Du kan se hele minidokumentaren "Inklusion forfra: Skal Johan skifte skole?" i TV 2 Fyns nyhedsudsendelse. Det er i aften kl. 19:30.