Stort set samtidig med, at der ved 13.45-tiden opstod brand i Rosengårdcentret i Odense gik alarmen med meddelelse om en brand i Ringe.
Her var det ifølge videotjenesten Localeyes mand på stedet en uheldig håndværker, som i 20 meters højde og under arbejdet på virksomheden Laktosans silo på Nordbakken, fik antændt noget materiale, så det begyndte at brænde under den ydre beklædning.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger nåede branden ikke at udvikle sig alvorlig før brandfolk fra Ringe fik den slukket.
Vagtchef ved Fyns Politi, Lars Fredensborg, oplyser, ved 17-tiden, at årsagen til branden var gnister fra det værktøj, der blev anvendt.