Aggressive krabber fundet på Fyn - myndighederne beder om hjælp
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I. august blev en penselklippekrabbe observeret nær Als i Det Sydfynske Øhav, og det har fået Miljøstyrelsen til at råbe vagt i gevær.
Miljøstyrelsen opfordrer danskere til at indberette fund af invasive krabbearter, så man kan få overblik.
De er små, aggressive og fortrænger den hjemmehørende strandkrabbe.
De invasive krabbearter, asiatisk strandkrabbe og penselklippekrabben, har en større udbredelse i Danmark end hidtil antaget.
Det oplyser Miljøstyrelsen fredag og ledsager det med en opfordring til alle om at dokumentere, hvis man støder på en af de små asiatiske krabber på en strandtur.
Katastrofe i Odense Å: Vandet flyder med døde dyr
Fisk og rotter flyder i Odense Å. Tørken er en alvorlig trussel, som dræber.
Tirsdag formiddag kom personale fra Vandcenter Syd på en usædvanlig opgave.
De skulle nemlig lukke op for vandgennemstrømningen i slusen ved Munke Mose af en særlig årsag.
Det stillestående vand ved slusen og Åfarten har de seneste dage været et decideret orgie af døde havørreder og rotter.
Knud Søndergaard, der er funktionsleder i landbrug og natur i by- og kulturforvaltningen i Odense Kommune, blev gjort opmærksom på problemet gennem en lang række borgerhenvendelser.
- Det skyldes det helt usædvanlige vejr, vi har haft i år. Det har ikke regnet særlig meget, så vandet i Odense Å er meget lavt og varmt. Så kan vi se, at der opstår iltsvind i de lavvandeopstemninger, der er i åen, siger han.
Kommunen er hjælpeløs
Iltsvind er en udfordring, som Odense Kommune ikke kan gøre særlig meget ved.
- Vi kan ikke gøre så meget konkret for at hjælpe fiskene. Det er de fremtidige små havørreder, som skulle produceres af de store fisk, som man kan se døde i vandet. Der er blevet lukket lidt op for sluserne i Munke Mose. Det betyder, at vi kan føre problemet lidt længere ned ad åen. I morgen formiddag vil vores entreprenører tage ud og samle døde fisk og rotter. Men situationen kan vi ikke ændre på, fortæller Knud Søndergaard.
På længere sigt kan massedøden få alvorlige konsekvenser for havørredernes bestand, idet alle de døde fisk ikke kommer til at yngle til vinter.
Men der er håb for fiskebestanden endnu.
- Heldigvis er der ørreder, der trækker op senere på året, hvor tilstanden i åen forhåbentlig er bedre. De kan så være mødre-fisk for de nye havørreder i Odense Å, siger Knud Søndergaard.
Anden årsag til rottedød
Det er ikke kun fisk, der ligger døde i åen. Rotterne er også en del af massedøden i Odense Å, men de ligge på vandet af en helt anden årsag.
- Vi ser ikke at de døde rotter har noget med de døde fik at gøre. De døde rotter mener vi, skyldes det skybrud vi havde her i weekenden, som gør at mange rotter er druknet, og er blevet skyllet ud i åen, siger Knud Søndergaard.
Den lave vandstand i Munke Mose, er usædvanlig. Derfor håber Knud Søndergaard på bedre tider.
- Vi håber, vi får en mere normal dansk sommer, hvor det kommer til at regne mere og en lavere temperatur. Så får vi en situation, hvor havørreder kan vandre op, så vi får mere gunstige forhold, og på den måde kan sikre havørred- og den øvrige fiskebestandig fremover.
Skulle man støde på en død rotte, må man ikke røre ved den, da den kan være bærer af livsfarlige sygdomme.
Tager føden og kan fortrænge andre
Krabberne stammer fra Asien og vinder ofte i kampen om føde med den hjemmehørende strandkrabbe.
Det fortæller Josefine Møller, biolog ved Miljøstyrelsen.
- Selv om den er meget mindre, er den langt mere aggressiv, og den kan finde på at tage føden fra den hjemmehørende strandkrabbe, så den kan blive fortrængt lokalt, siger hun.
- Hidtil har vi vidst, at den havde begrænset udbredelse, men det lader til, at dens udbredelse vokser, og den kan blive et problem flere steder i landet, siger hun.
Hunde-smiley til fynsk hundepension
Fødevarestyrelsen dukkede op på uanmeldt kontrolbesøg. Besøget gav hundepension en uventet smiley.
Vi kan høre på folk, at de har læst den. Vi kan høre på folk, at de kigger efter, hvem der har en god smiley.
Det er sommerferie, og det betyder højsæson for pasning af familiens firbenede. Og udover de mange besøg fra hunde og katte, fik pensionatet et uanmeldt besøg fra Fødevarestyrelsen, som kom på kontrolbesøg.
På Fyn har Fødevarestyrelsen været på otte besøg og givet otte glade smileys. En af dem, der har fået en glad smiley er Lykkegården i Røjle på Vestfyn.
En dyrlæge dukkede pludselig op på uanmeldt kontrolbesøg.
“Vi kan høre på folk, at de har læst den. Vi kan høre på folk, at de kigger efter, hvem der har en god smiley”
- Det hun her kiggede meget på var, om der var rent og i orden. Om de havde rene skåle, ren mad og rent vand, siger Kaj Juul, der har pensionatet Lykkegården.
En smiley af kvalitet
Og hunde-smileyer er ikke kun noget pensionatet selv går op i.
- Vi kan høre på folk, at de har læst den. Vi kan høre på folk, at de kigger efter, hvem der har en god smiley, siger Kaj Juul
Til gengæld undrer det ham, at det kun er hundepensioner med mere end fire bokse og kenneler, der opdrætter mere end tre kuld hvalpe om året, der får kontrolbesøg. Desuden er katte ikke med i ordningen.
- Hvorfor skal der være nogle, som man ikke gider at tage sig af, fordi de er for små. De hunde, der er der skal også passes ordentligt, siger Kaj Juul.
Historien bag pensionatet
Kaj Juul har selv taget en adfærds- og træneruddannelse inden for hundeområdet. Lige nu har de 26 bokse og alt efter størrelsen, kan der være to til tre hunde i en boks. Det er kun hunde fra samme familie, der opholder sig sammen. Pensionatet vælger ikke at blande dem.
Og historien bag pensionatet udspringer af Kaj Juuls egne erfaringer.
- Vi havde selv et par hunde, og vi gik meget til træning og udstillinger. Jeg synes ikke, der var noget sted, hvor jeg kunne tænke mig at få min hund passet. Og så købte familien en gård og startede op, siger han.
Dyrevelfærden i hundekenneller og pensioner
Fødevarestyrelsen har siden 1. april kunnet uddele hunde-smilyer.
Efter Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos 120 af landets 218 registrerede kenneler og pensioner, har styrelsen kun forsynet seks steder med påbud og indskærpelser, viser en statistisk gennemgang, som TV 2/Fyn har foretaget.
Kan ikke bekæmpes fuldstændig
De invasive krabber blev første gang observeret i Danmark tilbage i 2011 ved Rømø. De er senere også fundet flere steder langs vestkysten og i Limfjorden.
1. august blev en penselklippekrabbe observeret nær Als i Det Sydfynske Øhav, og det har fået Miljøstyrelsen til at råbe vagt i gevær.
- Man kan ikke bekæmpe den fuldstændig. Sådan er det med de fleste invasive arter, der lever i vand. Men med overvågning kan vi få en forståelse af, hvor den er henne, og forsøge at stoppe udbredelsen, siger Josefine Møller.
- Man kan tage en række forholdsregler. Skibe bør for eksempel tjekke om, man har "blinde passagerer" med, og hvis man tænker, at en krabbe ser flot eller sød ud, skal man ikke tage den med og sætte den ud et andet sted.
Tørke sender dyr til slagtning: - Vi har aldrig set noget lignende
Landmænd kan ikke få foder nok til dyrene, der derfor slagtes tidligere end beregnet. Landbrugets egne eksperter kalder situationen den værste nogensinde.
De fynske landmænd kan ikke producere nok foder på grund af tørken. For at undgå at dyrene sulter, har flere landmænd måtte sende deres dyr til slagtning.
Det er knastørt i hele landet, og selvom solen tager sig et velfortjent hvil i disse dage, er der lange udsigter til regn - dermed er der også uoverskueligt længe til, at foderdepoterne igen kan fyldes op.
- Der er dyr, der er sendt til slagtning allerede nu, fordi man ikke kan se sig ud af den her situation, fortæller Troels Toft, sektordirektør i landbrugets videnscenter Seges.
Stress og panik
Allerede nu er flere landmænd begyndt at fodre med vinterfoder, og sektordirektøren har aldrig oplevet tilsvarende.
- Vi har ikke set noget lignende før. Vi har målt og regnet på det siden 1970, og det her er det værste nogensinde. Det er et stort problem at få foder nok, siger han til TV 2/Fyn.
Karl Kampp fra Tved har været landmand i 25 år, og i år er det en daglig kamp at holde liv i hans 250 kreaturer.
- Jeg har ikke prøvet noget lignende. Stress, panik - hvad skal man kalde det. Jeg tænker, at alle kvægbønder har svært ved at sove om natten, siger han.
Frygter 2018
Det ser slemt ud på Fyn, men endnu værre ser det dog ud andre steder i landet.
- Vi har fået nogle tordenbyger tilbage i midten af juni, og så har vi overvejende god jord på Fyn. Det hjælper da på det. I Vestjylland, hvor jorden er mere sandet og ikke kan holde på vandet, er det katastrofalt, fortæller Troels Toft.
Flere landmænd frygter, at høsten 2018 kommer til at koste dem rigtigt mange penge.
- Det bliver alvorligt. Der skal brede skuldre til at bære, hvis man mister en årsløn, siger Troels Toft.
Kornpriserne i butikkerne
Endnu vil forbrugerne dog ikke mærke, at priserne på mel og andre kornprodukter stiger.
Vejret i resten af verden kan holde priserne på normalen.
- Det vil være afgørende, hvordan høsten ser ud i midt-vesten i USA, i Sydøsteuropa og Rusland, hvor man også producerer meget korn. Hvis det er sådan, at der er tørke der på samme tid, bliver der mangel på korn, og så stiger prisen. Så stiger prisen på brødet ude ved bageren også, forklarer Troels Toft.
Ifølge TV 2 Vejret skal landmændene vente til 16. juli med at få lidt vådt fra himlen. Der er dog ikke tale om mange millimeter, og temperaturerne på omkring 25 grader vil hurtigt få de savnede dråber til at fordampe.
Indberet til Miljøstyrelsen
Både penselklippekrabben og asiatisk strandkrabbe er mindre end vores hjemmehørende strandkrabbe.
De kan skelnes fra den hjemmehørende strandkrabbe ved, at deres skjold nærmest er firkantet og lige afskåret, og øjnene sidder i en større afstand fra hinanden.
Den hjemmehørende strandkrabbe har et skjold, som er smallere bagtil, og dens øjne sidder tæt sammen.
Det er muligt at indberette til Miljøstyrelsen, hvis man har set en asiatisk strandkrabbe, penselklippekrabben og den kinesiske uldhåndskrabbe. Man må gerne ledsage indberetningen med et billede.
