Tog, bus og firmakørsel. Mange er stadig afhængige af muligheden for at køre med andre for at kunne passe sit arbejde. Men Sundhedsstyrelsens forholdsregler om afstand sætter spørgsmålet om samkørsel til diskussion.
Én af dem, der er meget i tvivl om, hvad man må og ikke må, er Asger Grønkjær, der ejer virksomheden Alpap A/S i Kerteminde, som udvikler emballager til fødevareindustrien.
- Indtil videre har vi i vores virksomhed klaret meget over telefon og videomøder, men nu er vi nået til et punkt, hvor vi har brug for at sidde sammen og drøfte ting på en anden måde og for eksempel besøge vores produktion i Tyskland, siger han.
Asger Grønkjær er i tvivl om, hvorvidt en mindre gruppe kollegaer kan køre i bil sammen uden at smitte hinanden. Derfor har han bedt TV 2 Fyn om at undersøge dilemmaet.
Svar fra en fynbo
For at besvare spørgsmålet om samkørsel, er der mange overvejelser, man skal gøre sig forinden, mener Hans Jørn Kolmos, Professor i klinisk mikrobiologi.
1. Er der nogen med fra risikogruppen?
Det første, man skal spørge sig selv om, er, om der skal nogen med på køreturen, som er i risikogruppen. Hvis man er syg eller i risikogruppen, skal man ikke køre med andre.
- Det skal man ikke, fordi det rent formelt vil være et brud på reglerne at køre flere sammen i én bil. Det vil være meget svært at overholde afstandskravet på to meter, medmindre man for eksempel lejer en hel bus. Når det er sagt, bliver vi også nødt til at forholde os til, at danske virksomheder skal kunne fungere og køre videre, siger han.
2. Overvej sammensætningen af gruppen
En overvejelse, man med fordel kan gøre sig, hvis man skal køre sammen med nogle fra firmaet, er sammensætningen af, hvem der rejser sammen.
- Jeg ville i hvert fald overveje, om det var nødvendigt, at hele chefgruppen for eksempel skulle til Tyskland samtidig. Man sætter heller ikke regeringen eller kongerækken i det samme fly, og det samme princip gælder egentlig her. Hvis man sender hele inderkredsen afsted sammen, er det mere risikabelt, siger Hans Jørn Kolmos.
Han tilføjer, at del af løsningen kan være at betragte en mindre arbejdsgruppe som en slags familie.
- Det er rigtig fint, hvis man kan forsøge at arbejde i de samme mindre grupper. Jo færre folk, man ses med, des mindre er sandsynligheden for at blive smittet, siger han.
3. Turens længde har betydning
Overvejelsen om, hvor lang din tur er, er også relevant, mener Hans Jørgen Kolmos.
- Jo længere tid, man er i bilen, jo større risiko. Derfor bør man overveje de andre punkter i ekstra høj grad, hvis man rejser i mange timer sammen med nogle, der potentielt kunne være smittebærere.
4. Findes der andre løsninger?
Hvis der findes muligheder hvorpå, man kan reduere smittefaren, bør man vælge dem. I dette tilfælde er et godt alternativ for eksempel at køre i flere biler, mener Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi.
Den mulighed har Asger Grønkjær også selv overvejet, men ulempen er, at det ikke er særlig økonomisk eller miljømæssigt ansvarligt. Hans Jørgen Kolmos anerkender, at der heller ikke er et sort-hvidt svar på dette område, og at det gør det vanskeligt. Men ansvaret for klimaet kan ifølge ham tilgodeses ved, at man lader den store direktionsbil blive hjemme i garagen, og i stedet kører i flere mindre biler, som kører langt på literen.
- Jeg tror, at man som virksomhedsejer skal stille sig selv spørgsmålet: "Kan vi undvære alle de tre personer, som vi sender afsted i samme bil?", hvis svaret er, at det kan man ikke, så bør man leje en bil mere og dele grupperne mere op, så man spreder risikoen, siger han.
5. Tests er en supplerende løsning
Asger Grønkjær har efterspurgt, om det er en god idé at få testet sine medarbejdere, inden man sætter folk til at køre sammenkørsel. I følge Hans Jørn Kolmos er tests et fint supplement, men ikke hele løsningen på problemet.
- Man mindsker ikke smitterisikoen ved, at folk tager tests. Man vil selvfølgelig vide lige nu, om folk er smittede, men man kan i princippet stadig blive smittet i morgen. Derfor synes jeg, at det er vigtigt også at overveje, hvilke andre forholdsregler, man kan tage sig, siger han.
6. God håndhygiejne er vigtigst
I andre lande bliver der gjort brug af mindbind, når folk færdes i offentlige forsamlinger eller er i tæt kontakt med andre mennesker. Det er ikke i tilfældet i Danmark, men Hans Jørn Kolmos afviser ikke, at det kan være en idé at overveje mundbind, når man for eksempel bruger samkørsel.
- Jeg tror, at man på et tidspunkt kommer til at føre diskussionen om, hvorvidt det vil være en fordel at bruge mundbind i nogle flere sammenhænge end nu, hvor de stort set kun anbefales til bestemte arbejdsopgaver på hospitaler eller plejehjem. Og det her er da en af de situationer, hvor jeg godt kunne se, at det kunne give mening, siger han.
Han holder dog fast i, at det allervigtigste at have fokus på i forhold til at mindske spredningen af Coronavirus er ens hænder. Eventuelt brug af ansigtsmasker må ikke trække fokus væk fra håndhygiejne, som er og bliver det vigtigste.
- Man skal huske, at der ikke findes nogen erstatning for god håndhygiejne. Så husk at vaske hænder og bruge håndsprit, i denne sammenhæng såvel som i alle andre sammenhænge, siger Hans Jørn Kolmos, Professor i klinisk mikrobiologi.
Artiklen blev til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.