Testen var negativ: Har jeg så ikke corona?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selvom du er testet negativ for coronavirus, kan der i få tilfælde gemme sig virus i kroppen, som testen ikke opfanger. Derfor er det vigtigt at holde afstand - også efter en test.
I sidste uge blev Vivian Ibsen fra Stenstrup testet for corona og spurgte derefter TV 2/Fyn, om hun kunne stole på sit testresultat. Hendes test var negativ, men hun var stadig i tvivl.
Uanset om man bliver testet af personale eller af sig selv, så er en negativ corona-test ikke ensbetydende med, at man bare skal gå hjem og kramme bedstemor. For testen kan i få tilfælde give det forkerte svar. Om testen viser det rigtige svar, afhænger blandt andet af graden af symptomer hos patienten og kvaliteten af den indsamlede prøve.
- Man skal huske, at en positiv test gennem podning kræver, at der er nok virus i halsen. Der er nogen, som har virus i kroppen, der testes negative ved podning, siger Mette Worsøe, ledende overlæge af Medicinsk Afdeling på Svendborg Sygehus.
“Der er nogen, som har virus i kroppen, der testes negative ved podning.”
Derfor er det efter en test vigtigt fortsat at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand og god håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at de regner med, at 5-10 procent af prøverne vil være falsk negative, men de kender ikke det præcise antalt.
- Vi er lidt usikre på, om en patient, der endnu ikke har symptomer på covid-19, udskiller virus nok til, at vi kan måle det i en test. På det tidspunkt ved vi nemlig ikke, hvor meget virus patienten udskiller, men det er formentligt ret lidt, siger Flemming Scønning Rosenvinge, ledende overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på OUH.
OUH satser på upålidelig coronatest:
- Spild af penge, mener professor
Testen er endt i Region Syddanmark på grund af mangel på testkits og en privat donation.
I disse dage modtager Region Syddanmark 70.000 test-kits, der kan lave en såkaldt antistoftest, som viser, om den person, der bliver testet, har haft corona.
De skal i første omgang bruges til at teste regionens sundhedspersonale, inden de bliver bredt ud til andre befolkningsgrupper.
“Det er spild af penge”
- Nu kan vi også teste de ansatte, vi har, for at se, hvordan smittetrykket er. Og det kan den enkelte bruge, og det kan samfundet bruge til at styre efter, når vi genåbner samfundet, siger Kim Brixen, der er lægelig direktør på Odense Universitetshospital.
Problemet er bare, at denne test er så upræcis, at for eksempel Indien har droppet at bruge den, og i Danmark har Statens Serum Institut vurderet, at den er for upålidelig til, at instituttet vil bruge den.
Men alligevel bliver den nu rullet ud i Region Syddanmark.
- Hvis testen var rigtig god, og man kunne stole på den, så var det glimrende. Så får du det svar, du spørger efter. Men testen er jo ikke god, og det er vist mange steder. Der er flere lande, der har forladt den simpelthen, siger Niels Høiby, der er professor i mikrobiologi og infektionsmedicin ved Københavns Universitet.
Testen, som er af mærket Livzon, er ovenikøbet kun taget i brug i regionerne, da det ikke var muligt at fremskaffe en antistof-test fra en konkurrent. En privat donor havde til gengæld købt 100.000 testkits fra Livzon, og derfor valgte man fra dansk side at indkøbe flere af samme test fra firmaet Zhuhai Livzon Diagnostics, som står bag testen.
- Problemet er, at den ikke er præcis nok. Den fanger ikke alle dem, der har lavet antistoffer, og man kan ikke se, om de antistoffer, som den fanger, er rettet mod covis-19 eller ej. Så jeg synes, det er hovedløst at købe sådan en test der, siger Niels Høiby.
Trods ovenstående bliver den altså fortsat brugt på Odense Universitetshospital og i Region Syddanmark. Men det er også mere af lyst end af nød, forklarer Kim Brixen.
- Det var så den test, vi kunne skaffe, da vi gik i gang med det her for en måned siden, fastslår den lægelige direktør.
- Spild af penge
Planen var egentlig at bruge en test fra firmaet Wantai, men disse test kom aldrig frem, og forsyningsmulighederne for andre testmuligheder var meget usikre. Derfor kunne Region Syddanmark ikke få den test, som Seruminstituttet anbefaler.
- Når man er ude at handle på det her marked, så må man se på de tilbud, der er på den dag, man handler. Og det er det, der er forskellen. Seruminstituttet gik på markedet lidt senere, og så havde de nogle andre muligheder, end vi havde, siger Kim Brixen.
En privat donor havde købt 100.000 af de Livzon-tests, som Indien nu har droppet, og regionerne har siden bestilt 1,4 millioner af denne slags til. Prisen løber op i 60 millioner kroner.
Professor Niels Høiby har svært ved at få øje på argumenterne for at bruge så mange penge på den usikre test.
- Det er spild af penge, konstaterer Niels Høiby.
På Odense Universitetshospital står Kim Brixen med et dilemma; skal de bruge den test, de har kunnet skaffe, eller skal de helt lade være med at teste personalet.
- Og der vælger vi altså at køre med den test, som vi synes er god nok, velvidende at der er noget, der er en andelse bedre, fastslår den lægelige direktør.
TV 2/Fyn ville gerne have haft et interview med Venstres Stephanie Lose, som er formand for både danske regioner og Region Syddanmark. Hun har dog ikke ønsket at stille op til interview om denne sag.
Sådan skal du forholde dig
Selvom du er blevet testet negativ for coronavirus, skal du altså ikke tro, at du ikke kan smitte andre. Og hvordan du skal forholde dig, efter du er blevet testet, afhænger af, om du har symptomer eller ej.
Patienter, som er blevet testet, skal være opmærkomme på eventuelle symptomer, der kommer i de følgende dage.
- Det kan godt være, at patienten skal testes igen, hvis symptomerne kommer i de følgende dage eller forværres, siger ledende overlæge Mette Worsøe.
Sådan skal du forholde dig, når du er blevet testet og venter på svar
Jeg har ingen symptomer: Du forholde dig som vanligt. Følg fortsat ligesom andre borgere i samfundet Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer for at undgå smitte. Får du symptomer skal du følge retninglinjerne for folk med symptomer.
Jeg har symptomer: Hvis du har symptomer , så skal du holde dig hjemme, og undgå kontakt med andre, mens du venter på svar.
Kilde: OUH, patientinfo i podningsklinikker.
Flere testes for at vi bliver klogere
Faktisk handler den øgede testmængde heller ikke kun om, at den enkelte patient skal blive afklaret.
- En negativ test siger bare, at man ikke har virus nu og her. Det udelukker ikke, at man kan blive smittet nede i supermarkedet i morgen, eller at man er i inkubationsfasen (red. startfase uden symptomer), siger Flemming Scønning Rosenvinge.
Karantænefilm: Fynsk film om vold i parforholdet under corona-krisen
Mange danskere bruger lige nu meget tid med deres partner på grund af coronaudbruddet, og det kan for nogen ende som et sandt mareridt. Et mareridt, der nu er blevet portrætteret i ny fynsk kortfilm.
- Hold kæft!
Gråden bliver mere intens, for hvert slag der rammer hende.
- Hold kæft! Du skal kraftederme ikke vække naboerne!, vrisser Lars, mens han løfter hånden for at give hende et slag mere. Den anden hånd holder hende for munden, så skrigene bliver dæmpet.
“Jeg tror, at der er mange der hører de her historier, men jeg tror ikke, at man forstår det følelsesmæssigt.”
Helle bliver stille i et øjeblik for at trække vejret, og statsministerens genkendelige røst trænger gennem den korte stilhed. Mette Frederiksen er ved lukke landet ned.
Sådan starter kortfilmen Bonaparte, der er instrueret af Jesper Quistgaard med et odenseansk skuespillerpar i hovedrollerne. Kortfilmen handler om, hvordan hjemsendelse og fyring på grund af coronaudbruddet kan ende i et mareridt, hvis man er udsat for vold i hjemmet.
- Vi har alle sammen sagt til os selv, at vi skal være i karantæne og blive hjemme. Men hvad så med dem, der bor med en voldsmand?, spørger instruktøren.
Aktuelt tema
I ugen efter Danmark lukkede ned den 11. marts, blev antallet af henvendelser til landets krisecentre fordoblet. Mange danskere blev pludseligt lukket inde med deres voldsudøvere, og netop det skal portrætteres i den nye kortfilm, der er optaget i Odense.
I kortfilmen møder vi parret Helle og Lars, hvis forhold er blevet sat på spidsen. Helle arbejder hjemme, mens Lars mister sit job, og derfor er de to tvunget til at bruge alle døgnets timer sammen. Den udsigt, kan Helle ikke holde ud, så hun sikrer sig en plads på et krisecenter.
Helle rejser sig fra sengen, og lister ud af soveværelset. Lars vågner ikke.
Hun finder en sort rejsetaske, og begynder at kaste ting i. Hun tager fat om remmene, ænser ikke at lyne tasken, inden hun river den ned fra bordet på badeværelset. Ud i gangen. På med hættetrøjen. Tasken over skulderen. Hendes hånd trykker dørhåndtaget ned, så døren går op.
Men ikke mere end et par centimeter.
- Hvor fanden tror du, at du skal hen?
- Slip mig!
God historie
Da Jesper Quistgaard fik stillet opgaven, takkede han i første omgang nej. Han synes ikke, at han havde en historie, han ville fortælle. Men så fik han en idé.
- Jeg tror, at der er mange der hører de her historier om, at krisecentrene har dobbelt henvendelser, men jeg tror ikke, at man forstår det følelsesmæssigt, forklarer han.
Men forståelse er ikke det eneste, instruktøren håber på at opnå med filmen.
- Ideelt set, så sidder der nogle kvinder eller mænd derude, der ser den her film og kan identificere sig med problematikken og karakteren. Så kunne det være, at det inspirerede dem til selv at gøre op med deres dårlige forhold, siger han.
Film med coronahensyn
Kortfilmen er en del af et projekt, hvor 12 instruktører fra hele landet har udfordret hinanden til at lave en kortfilm under coronaudbruddet.
Projektet hedder Karantænefilmene, og indeholder to benspænd. Det ene er, at de forskellige instruktører kun har to uger til at lave filmen samtidigt med, at de skal overholde alle myndighedernes karantæneregler.
Det er dog ikke en nem opgave at optage film med coronarestriktioner. Det opdagede Jesper Quistgaard.
- Da jeg fik idéen til at lave den her film, så tænkte jeg, det kan jo ikke lade sig gøre, medmindre at man caster et rigtigt ægtepar, som også er skuespillere. Så tænkte jeg: Hvad er chancen for det?, siger han.
Men det lykkedes. Hovedrollerne gik til skuespillerparret Louise Davidsen og Anders Gjellerup Koch, der arbejder ved Odense Teater, som lukkede kamerafolkene ind i deres private hjem. På den måde, kunne produktionen overholde restriktionerne, og lave en kortfilm på rekordtid. En kortfilm, Jesper Quistgaard har lært meget af, og som han forventer, kan blive til en spillefilm.
- Hvis vi ikke er gået konkurs om tre måneder, så vil jeg faktisk sige, at corona har været en god ting for mig. Jeg har lært rigtigt meget, og jeg har udviklet mig enormt meget, afslutter instruktøren.
Se hele filmen på 12 minutter her:
Ifølge Jens Højberg Wancher, ledende overlæge af podningsklinikken på OUH i Odense, har der været et ønske fra myndighedernes side om at kende smittetrykket i befolkningen. Hvis man skal det, har man brug for mere data.
- Det forsøger man blandt andet at løse ved nu også at teste folk uden symptomer, siger Jens Højberg Wancher.
“Udfordringen er måske, at patienter uden symptomer stoler for meget på negative svar.”
Selvom det kan være betryggende for den enkelte at blive testet for corona, er der også en fare ved at teste folk uden symptomer, hvor der er højere risiko for fejl i testen.
- Udfordringen er måske, at patienter uden symptomer stoler for meget på negative svar. Hvis de tænker, at de er raske, fordi de lige er blevet podet og går ud blandt andre, så har vi balladen. De kunne jo være blevet smittet tre dage før, de blev podet, siger Flemming Scønning Rosenvinge.
Artiklen blev til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.