Måling: Radikale kan afgøre borgmesterens farve
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Meningsmåling gør Radikale Venstre til tungen på vægtskålen.
De har stået der før, de radikale. I midten og med de afgørende mandater. Og var der valg til byrådet i Odense i dag, ville de stå der igen.
Det viser en meningsmåling, Megafon har foretaget for TV 2/Fyn. Her står Radikale Venstre til en fremgang fra 4,7 procent af stemmerne i 2017 til 6,1 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Mere interessant er det, at der er rykket så mange stemmer hen over midten, at hverken rød eller blå blok i Odense kan mønstre et flertal uden Susanne Crawley og hendes midterparti.
Megafon-måling: DF i Odense bliver savet midt over
Dansk Folkeparti står til massiv tilbagegang i en ny måling, der viser, hvordan Odense Byråd ville se ud, hvis der var valg i morgen. Knap halvdelen af vælgerne er væk.
En ny måling, som Megafon har lavet for TV 2 Fyn ,viser en markant tilbagegang for Dansk Folkeparti i Odense Kommune, hvis der var valg i morgen.
Ved kommunalvalget i november 2017 fik partiet 6,4 procent af stemmerne i Odense. I den netop offentliggjorte måling står partiet til 3,6 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 2,8 procentpoint.
- Meningsmålinger er jo altid øjebliksbilleder, men det er klart, at en meningsmåling, hvor vi går 2,8 procent tilbage, det er voldsomt. Der ligger et stort arbejde for os i Dansk Folkeparti i at fortælle borgerne i Odense om, at Odense har brug for Dansk Folkeparti i byrådet til at passe på de personer, som er vores kernevælgere, siger Carsten Sørensen, der er nyvalgt spidskandidat for Dansk Folkeparti i Odense.
Ny spidskandidat er ikke i byrådet
Netop nu har Dansk Folkeparti to medlemmer af Odense Byråd. Ved kommunalvalget i 2017 stod Christel Gall øverst på listen som spidskandidat mens partifællen Pernille Bendixen var placeret som nummer to på listen.
Carsten Sørensen, der er valgt som ny spidskandidat, sidder ikke i Odense Byråd nu, men repræsenterer Dansk Folkeparti i regionsrådet.
På trods af at Carsten Sørensen ikke er kendt i den brede offentlighed i Odense, mener han, at hårdt arbejde og skarpe synspunkter vil bringe ham i Odense Byråd.
- Vi har nogle gode folk siddende i byrådet, som fører vores politik. Og så er det klart, at jeg kommer ind som ny mand, når valgkampen går i gang for alvor til januar. Så skal jeg fortælle folk, hvad for nogle holdninger jeg har, og hvad det er, jeg vil med Dansk Folkeparti i fremtiden. Så må folk så vurdere, om de synes, jeg er den rigtige. Jeg er jo regionsrådsmedlem til hverdag og er lidt kendt via det, men det er klart, at jeg er helt ny person her i Odense i politik, siger Carsten Sørensen.
Nye Borgerlige vokser
Af målingen fra Megafon fremgår det også, at Nye Borgerlige står til massiv fremgang, hvis der var valg i morgen. Partiet står til en fremgang, der er omtrent lige så stor som den tilbagegang, som Dansk Folkeparti står til.
Hvis målingen står til troende, betyder det formentligt, at et af DF's medlemmer af Odense Byråd i stedet går til Nye Borgerlige.
- Landspolitisk slår igennem lokalt, og det er der ikke så meget, vi kan gøre noget ved. Vi koncentrerer os om, hvad det er, vi gerne vil. Og hvis Nye Borgerlige så er en samarbejdspartner, så er det jo helt fint med os. Jeg vil selvfølgelig hellere beholde mandatet hos os, men hvis det er det, vælgerne vil, så er det det, vi vil acceptere, siger Carsten Sørensen.
Går til valg på DF-classic
Ifølge Carsten Sørensen, vil Dansk Folkeparti gå til valg på "DF-classic"-mærkesager, men han vil dog ikke løfte sløret konkret for, hvad partiet vil.
- Vi kommer til at være skarpe i valgkampen med mig som spidskandidat. Det er DF-classic. Vi vil passe på de ældre, vi vil være lidt hårde overfor nogle indvandrergrupper, vi vil sikre, at folk ikke skal i endeløse ressourceforløb. Det som folk ved, at Dansk Folkeparti har stået for i mange år, det, tror jeg, er vejen frem, siger Carsten Sørensen.
Det næste kommunalvalg skal afholdes den 16. november 2021.
- Det er en måling, som er foretaget i en brydningstid, og midt i en svær politisk beslutning. Derfor nøjes jeg også med stille at glæde mig over resultatet, siger Susanne Crawley, børn- og ungerådmand for Radikale Venstre i Odense, inden hun dog ikke lægger skjul på, at resultatet er en appelsin i hendes turban.
- Det giver Det Radikale Venstre en god platform for at kunne arbejde med det, vi synes er vigtigt. Politik handler også om at bringe sig selv i en gunstig forhandlingssituation, og den meningsmåling har ikke gjort det sværere for os, siger Crawley.
Blå blok er klar til at samarbejde med Crawley
Målingen er lavet kort efter, at Radikale Venstre, SF og Socialdemokratiet valgte at gennemføre et salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn. Der er en statistisk usikkerhed i målingen, men Socialdemokratiet går tilbage fra 41,8 til 30,3 procent af stemmerne.
Smæk til Rahbæk Juel: Sådan ville Odense stemme, hvis der var valg i dag
Megafon-måling viser, at flere end 13.000 vælgere ville forlade Socialdemokratiet i Odense, hvis der var valg i dag.
Det er et øjebliksbillede lavet kort efter kulminationen på en meget betændt sag. Men ikke desto mindre er den meningsmåling, som Megafon har lavet for TV 2 Fyn, opsigtvækkende læsning, som må skabe glæde hos flere blå partier og bekymring på borgmesterkontoret i Odense.
Holder resultatet, kan Radikale Venstres Susanne Crawley ende med at blive tungen på vægtskålen.
1.047 repræsentativt udvalgte odenseanere over 18 år er blevet spurgt, hvem de ville stemme på, hvis der var kommunalvalg i dag. Og svarene viser markante forskydninger i forhold til valget i 2017.
Kæmpe lussing til borgmesteren
Den helt store taber er Socialdemokratiet og borgmester Peter Rahbæk Juel. Partiet står til en tilbagegang fra 41,8 procent af stemmerne til 30,3 procent, hvis der var valg i dag.
Det svarer til, at cirka 13.000 odenseanere har flyttet deres kryds væk fra borgmesterpartiet, som satte sig på hele 13 ud af 29 mandater i byrådet i 2017.
Ifølge TV 2 Fyns samfundredaktør, Jakob Risbro, skyldes tilbagegangen blandt andet et par hårde uger for Peter Rahbæk Juel.
- Ved at sælge Fjernvarme Fyn går han klart mod folkestemningen i byen, og vælgerne straffer ham prompte. Derudover var der hans deltagelse et i bryllup, hvor corona-retningslinjerne ikke blev overholdt. Her blev borgmesterens dømmekraft for alvor sat på prøve hos vælgerne, siger Jakob Risbro og uddyber:
- Det er et øjebliksbillede, som er lavet kort efter borgmesterens beslutning om at sælge fjernvarmen, så der er naturligvis usikkerheder i denne måling. Men resultatet kan ikke undgå at give panderynker hos borgmesteren og i det socialdemokratiske bagland, og der venter en stor opgave i at få overbevist odenseanerne om, at salget af Fjernvarme Fyn er en god ide.
Peter Rahbæk Juel ønsker ikke at stille op til interview om Megafon-målingen, men partiets politiske ordfører, Cæcilie Crawley, erkender, at salget af Fjernvarme Fyn endnu ikke er nogen sællert.
- Det er jo et øjebliksbillede ovenpå en rigtig svær beslutning. Vi fik over 40 procent af vælgerne sidste gang, og vi ved også godt, at alt hvad vi laver, det er ikke alle vores vælgere, der er jublende begejstret for det.
Men vi tror på, at det, der binder vores vælgere sammen, er, at de tror på, at vi er dem, der er bedst til at prioritere velfærden, siger Crawley.
V og K brager frem - DF på kanten af knockout
Imens der må være bekymrede miner hos Peter Rahbæk Juel, så er målingen anderledes god læsning for de største borgerlige partier, Venstre og Konservative. Begge partier står en markant fremgang.
Venstre fra 19,2 procent til 24,6 procent og Konservative fra 8,6 procent til 13 procent.
Til gengæld viser målingen, at Dansk Folkeparti står til at fortsætte den nedtur, de oplevede i 2017. Her gik de fra 11 procent til 6,4 procent af stemmerne. Og ifølge Megafon-målingen, står DF nu kun til at få 3,6 procent af stemmerne i Odense Kommune.
- Det er opsigtsvækkende, at Venstre og Konservative går markant frem. De har dygtigt positioneret sig i sagen om fjernvarmen og er lykkedes med at gøre det til et valg mellem salget af Fjernvarme Fyn og letbanens etape to til Vollsmose, siger Jakob Risbro.
Samfundsredaktøren er dog mere bekymret for Dansk Folkeparti, som ifølge ham er blevet anonyme i odenseansk politik.
- De står med en fuldstændig ukendt kandidat, og selv på fjernvarmesagen var de for længe om at fortælle vælgerne, hvor de stod. Det siger meget, at de end ikke havde afklaret deres standpunkt, da forhandlingerne om salget blev afsluttet.
Radikale Venstre kan afgøre valget
Noget tyder på, at flere af vælgerne, som forlader Socialdemokratiet, siver til Peter Rahbæk Juels nærmeste allierede. Både SF, Enhedslisten og Radikale Venstre står til en mindre fremgang. Og specielt Radikale Venstre står - ifølge meningsmålingen - i en særdeles interessant position.
Partiet går fra 4,7 til 6,1 procent af stemmerne, men mere vigtigt er det, at den røde blok nu ikke længere kan samle flertal uden Radikale Venstre.
SF, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet får tilsammen 46,3 procent af stemmerne, imens Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti står til 46,2 procent af stemmerne.
Dermed kan Radikale Venstre alene tippe magten fra rød til blå blok, hvis de ikke helliger sig deres normale legekammerater fra rød blok.
- Denne måling er fantastisk nyt for Susanne Crawley. For få måneder siden stod hun i en situation, hvor hun kunne risikere at blive overflødig for Peter Rahbæk Juel. Og selv om der er usikkerheder i målingen, kan hun nu ende med at sidde med alle kortene på hånden, siger Jakob Risbro.
- Spørgsmålet er så, om hun har is i maven og tør vente til november 2021 med at bekende kulør, eller om hun igen vil indgå en aftale med Socialdemokratiet om en rådmandspost inden da. Uanset hvad, så er eventuelle forhandlinger med Socialdemokratiet blevet noget lettere for Susanne Crawley, når man kigger på disse tal.
Du kan dykke ned i tallene nedenfor.
Til gengæld går Venstre og Konservative frem med samlet 9,8 procent, og det efterlader Radikale Venstre i en gunstig position som mulig kongemager. Og døren står på klem hos de blå partier.
- De radikale er meget meget velkomne, men det kræver, at de hopper ud af borgmesterens kløer og hopper over på den borgerlige side, siger Venstres by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt.
- Vi skal jo ikke bestemme, hvad de radikale vil. Men de er velkommen. Hvis de skulle have lyst til at pege på en blå borgmester, så skal de være hjertelig velkommen i blå blok. Men jeg tror det nu ikke, siger den konservative ældre- og handicaprådmand Søren Windell.
Maksimal indflydelse
Med salget af Fjernvarme Fyn og inden da en skattestigning i Odense har Susanne Crawley stået sammen med Socialdemokratiet og SF i to af de store sager, som har splittet byrådet de seneste år. Men den radikale rådmand vil ikke bekende kulør allerede nu.
- Dét, som jeg altid bruger i mit samarbejde med andre politiske kolleger, er hvilken politik, vi skal føre. Det er argumenterne, og når man er enige om en politik, så kan man også blive enige om et samarbejde, siger Susanne Crawley.
Venstre: Husk til næste valg, hvem der ville sælge Fjernvarme Fyn
Venstres spidskandidat i Odense mener, at den massive modstand mod et salg af Fjernvarme Fyn vidner om, at odenseanerne er bekymrede for, at varmeprisen stiger. Han opfordrer vælgerne til at huske det ved næste valg.
Den massive modstand blandt odenseanerne mod et salg af Fjernvarme Fyn viser, hvor dårlig en beslutning det er at sælge Fjernvarme Fyn. Det mener Venstres spidskandidat i Odense, Christoffer Lilleholt.
- Det er helt vilde tal, som målingen viser. Tallene afdækker, at uanset om det er partier, der gerne vil sælge Fjernvarme Fyn eller ej, så er der massiv modstand af et salg. Det vidner om den usikkerhed, der er blandt befolkningen om, hvad det får af betydning for fjernvarmeprisen, siger Christoffer Lilleholt.
Venstre: Husk hvem der vil sælge
Målingen viser, at 65 procent af odenseanerne er imod et salg af Fjernvarme Fyn. Kun 14 procent af odenseanerne mener, at det er en god idé at sælge Fjernvarme Fyn.
- Jeg håber, at det giver anledning til grundige overvejelser i Socialdemokratiet, inden man stemmer det her igennem i byrådet. Jeg håber, at vælgerne husker det til næste valg, for det viser med al tydelighed, at vælgerne vil have langsigtede økonomiske løsninger og ikke kortsigtede socialdemokratiske, siger Christoffer Lilleholt.
Smalt flertal bag salg
Det er et snævert flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale i Odense Byråd, der er blevet enige om at sælge Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Tilsammen kan de tre partier mønstre et flertal på 16 mandater ud af byrådets 29 mandater.
- Målingen viser, at det er en dårlig beslutning, som skaber usikkerhed blandt odenseanere. Den dårlige idé om at sælge Fjernvarme Fyn kan ikke sælges på en god måde, uanset hvor mange kommunikationsmedarbejdere, borgermøder og kampagner man sætter af, siger Christoffer Lilleholt.
Blandt Venstres vælgere er hele 73 procent imod et salg af Fjernvarme Fyn. Det er det samme tal som hos de konservative. Og den konservative rådmand Søren Windell mener også, at tallene taler deres tydelige sprog.
- Når 61 procent af de socialdemokratiske vælgere mener, at det er en dårlig idé, så viser det, at der findes mange fornuftige socialdemokrater, siger Søren Windell underfundigt.
- At det er nødvendigt at sælge Fjernvarme Fyn, viser, det her skyldes dårlig ledelse gennem mange år, hvor man ikke har sat penge af til driften. Det samme gælder efterslæbet på fortove og veje. Hvad mon borgmesteren vil sælge næste gang, siger Søren Windell.
K håber at fornuften sejrer
Søren Windell håber, at den massive modstand blandt odenseanerne om et salg vil få flertallets partier til at overveje beslutningen.
Jeg håber altid på, at fornuften sejrer, og at man ikke sælger. Jeg håber, at det giver anledning til overvejelser blandt partierne, der vil sælge, men det er jeg ikke sikker på sker, siger Søren Windell.
Kan du allerede nu udelukke, at du kunne finde på at søge en borgmesterpost eller stor indflydelse ved at gå sammen med blå blok?
- Det, som jeg kan love, er, at jeg søger maksimal radikal indflydelse for det mandat, jeg får til at gøre det på. Om det så er et eller to eller tre, det må vi se.
Næste gang odenseanerne skal vælge nyt byråd er den 16. november 2021.