107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Politikere magtesløse - kan ikke røre læge i sag om millionsvindel
Flere regionsrådsmedlemmer er frustrerede efter, at TV 2 Fyn kunne afsløre, at læge Jette Aaen i en tilståelsessag er sigtet for svindel med offentlige midler for 4,3 millioner kroner. Hendes nye arbejdsgiver Alles Lægehus i Faaborg er tavs.
Tilliden er væk mellem Region Syddanmark og læge Jette Aaen, der til september skal møde i retten i Svendborg i en tilståelsessag for groft bedrageri med offentlige midler for 4,3 millioner kroner.
Det siger Morten Weiss-Pedersen, der er konservativt regionsrådsmedlem og 2. viceborgmester i regionsrådet.
Det sker efter TV 2 Fyn fredag kunne fortælle, at Jette Aaen ifølge senioranklager Karina Winther Juhlin har erkendt sig skyldig i blandt andet at opdigte 16.500 konsultationer, der aldrig fandt sted for at berige sig selv. I andre tilfælde omdøbte hun til mere givtige honorarer.
Anklagemyndigheden går efter at konfiskere hendes villa i Svendborg samt hendes lejlighed i København.
Morten Weiss-Petersen er en af de regionsmedlemmer, der er forarget over, at den fynske læge fortsat kan praktisere som læge hos Alles Lægehus i Faaborg, og han har derfor bedt regionens forretningsudvalg om en redegørelse i sagen.
- For mig er tilliden væk. Den tillid, der ligger bag, når regionen giver ydernummer til en praksis, siger Morten Weiss-Pedersen.
Forarget
Også Carsten Sørensen, medlem af forretningsudvalget for Dansk Folkeparti, er forarget.
- Jeg er helt enig med Morten Weiss-Pedersen. Der er tale om en uforskammet opførsel, men som politikere kan vi ikke forhindre Jette Aaen i at praktisere. Lægemiddelstyrelsen mener ikke, at sagen er stor nok. Desværre er det ikke første gang, vi oplever den holdning. Vi har netop haft en sag fra Esbjerg, hvor en læge blev dømt for seksuelle krænkelser. Han må også fortsat have patienter, siger Carsten Sørensen.
I det pågældende tilfælde må han dog ikke have kvindelige patienter.
Regionspolitikernes handlefrihed er også indskrænket i forhold til tildeling af ydernumre.
- Hvis ellers lægerne lever op til kriterierne til at have et ydernummer, kan vi ikke gøre noget i regionsrådet, siger Carsten Sørensen.
Danske Regioner og PLO inddragede i foråret 2021 ydernummeret hos Jette Aaen og hendes partner Ole Bjørn Rasmussen efter deres fusk med fiktive lægeydelser og overfaktureringer, og de solgte ved udgangen af 2022 deres praksis i Svendborg. Jette Aaen har dog siden 2021 haft job som læge - uden ydernummer og derfor uden mulighed for at lave regninger til regionen - i Alles Lægehus i Faaborg.
Alles Lægehus i Faaborg er en del af en kæde med 32 lægehuse over hele Danmark, som DR-programmet Kontant satte fokus på, for at tage betaling for behandlinger, patienterne ikke får.
Skal ikke straffe folk to gange
Kim Johansen, der sidder i forretningsudvalget for Socialdemokratiet, kalder situationen for ærgerlig.
- Jeg synes, det er en væsentlig problemstilling, og ser frem til, at vi får noget mere baggrundsviden, så vi kan forholde os til vores rolle som regionspolitikere - hvad vi kan og ikke kan, siger Kim Johansen.
Han mener, det er væsentligt, at man sikrer sig mod gentagelser.
- De kompetencer, som Jette Aaen har, er kompetencer, vi efterspørger. Og hvis man har taget sin straf, skal man ikke straffe folk igen, siger Kim Johansen.
TV 2 Fyn har flere gange henvendt sig til kommunikationschef Michelle Møller hos Alles Lægehus for at få lægekæden til at kommentere på kritikken, men hun svarer ikke på henvendelserne.
Vi ville gerne spørge til, om lægehuset fortsat har opbakning til Jette Aaen, nu hvor det er kommet frem at hun tilstår svindel for et endnu større beløb end hvad der hidtil har været fremme.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
Læge snød med 16.500 falske ydelser - nu vil politiet tage hendes millionvilla
Sag mod 63-årig sydfynsk læge vokset til 4,2 millioner kroner. Anklager vil konfiskere en villa i Svendborg og en lejlighed i København.
Den sydfynske læge Jette Aaen sigtes for at have snydt skatteborgerne for et langt større beløb end hidtil antaget. Det fremgår af en retsmødebegæring, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Her fremgår det, at den 63-årige Jette Aaen siden 2016 - indtil en politianmeldelse af Region Syddanmark i 2021 - nåede at snyde for 4,2 millioner kroner.
Et beløb, der angiveligt er vokset kraftigt under politiets efterforskning. Hun er sigtet for bedrageri og databedrageri af særlig grov karaktér.
Allerede i april 2021 blev lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen politianmeldt af Region Syddanmark for bedrageri på "ikke under 1,1 millioner kroner", som der står i politianmeldelsen, med honorar-afregningen. De drev sammen en lægeklinik i Svendborg.
Ole Bjørn Rasmussen er sigtet særskilt i en verserende straffesag i samme sagskompleks, hvor der endnu ikke er udarbejdet anklageskrift, oplyser anklagemyndigheden.
Det økonomiske mellemværende med regionen er tilsyneladende et afsluttet kapitel, da lægerne ifølge regionudvalgsmedlem Carsten Sørensen (DF) har tilbagebetalt 1,1 millioner kroner til regionen.
Men der er under den kommende retssag ved retten i Svendborg mulighed for at rejse yderligere erstatningskrav.
Vil konfiskere to ejendomme
Inden de to læger blev frataget retten til at drive selvstændig lægevirksomhed, oplyste regionen, at det samlede beløb, der er i spil, var op mod 1,7 millioner kroner.
Sagen kommer ifølge retsmødebegæringen til at køre som tilståelsessag i september og med krav om bøde og konfiskation af to af den fynske læges ejendomme.
- Det er forventningen, at der bliver tale om en tilståelsessag ud fra de forklaringer, som den sigtede har givet til politiet, siger senioranklager Karina Winther Juhlin.
Rent formelt bliver der først tale om en tiltale mod Jette Aaen og en tilståelsessag, hvis og når Jette Aaen erkender sig skyldig efter anklageskriftets indhold under retssagen i september.
Anklagemyndigheden forlanger konfiskation for de 4,2 millioner kroner i friværdien hos Jette Aaens villa på Kogtvedvej i Svendborg til et beløb på tre millioner kroner og en ejerlejlighed på Georgs Marshalls Vej i København til et beløb på en million kroner.
Lægeparret ejer villaen og lejligheden sammen. Der er ifølge BBR-oplysningerne tale om en fritliggende murstensvilla på 239 kvadratmeter opført i 2003 med tilhørende ridebane og bygning til træning og opstaldning af heste. Huset ligger knap 300 meter fra Svendborgsund.
Lejligheden, der ligger på sjette sal i det mondæne kvarter på Enghave Brygge ved Sydhavnen i København, er på 60 kvadratmeter, og ifølge BBR købte lægeparret lejligheden i 2022 for knap 4,3 millioner kroner, altså efter regionens politianmeldelse i april 2021.
Ifølge Karina Winther Juhlin er det ikke et usædvanlig skridt i sager om økonomisk kriminalitet at konfiskere ejendomme. Desuden er kravet, at Jette Aaen indtil videre frakendes retten til at administrere eller på anden måde håndtere afregning af honorar i forbindelse med lægelige ydelser.
Lægerne har tidligere fået inddraget deres ret til at drive egen lægepraksis.
I kølvandet på den beslutningen blev Jette Aaen ansat hos Alles Lægehus i Faaborg, mens Ole Bjørn Rasmussen suspenderede sin bestalling. Alles Lægehus i Faaborg er en del af en kæde med 32 lægehuse over hele Danmark, som DR-programmet Kontant satte fokus på, for at tage betaling for behandlinger, patienterne ikke får.
Efter at Kontant afdækkede uregelmæssigheder i lægehus-kæden Alles Lægehus, har Region Syddanmark siden marts måned foretaget et ekstraordinært tjek af regionens lægeklinikker.
Her har man særligt kikket klinikker efter i sømmene, der har et bemærkelsesværdigt mønster i sin afregning af ydelser.
Alles Lægehus oplyser, at Jette Aaen fortsat er ansat i Alles Lægehus i Faaborg.
Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere vurderet, at Jette Aaen ikke skal have frataget sin autorisation.
Helt præcist går anklagerne på overtrædelser af straffeloven for at have givet forkerte oplysninger om lægelige ydelser både i almen praksis og i lægevagten.
Jette Aaen er tiltalt for at have fået udbetalt knap to millioner kroner for 16.540 ydelser, der aldrig har fundet sted, afregnet 529.000 kroner for 4.700 konsultationer fremfor de mindre indtægtsgivende telefonkonsultationer, opkrævet tillægsydelser uberettiget for 596.000 kroner og modtaget 419.000 kroner for ydelser, der ikke var foretaget.
Derfor bringer vi navnet
TV 2 Fyn bringer normalt kun navn på en tiltalt, når der er afsagt dom og dommen er på mindst to års ubetinget fængsel.
I denne sag bringer vi navnet på Jette Aaen, inden sagen har været for retten, af flere årsager. Dels er der tale om en sag med stor offentlig og årelang interesse, dels har Jette Aaen stadig sin lægeautorisation og kan dermed stadig arbejde som læge. Vi vurderer, at hensynet til at fremtidige patienter kender til sagen, vægter højere end hensynet til Jette Aaen.
Af anklageskriftet fremgår det desuden, at der er tale om en tilståelsessag, hvor Jette Aaen erkender anklageskriftets indhold.
Efterfølgende forsøgte hun ifølge retsmødebegæringen at dække over dele af bedrageriet ved at tilføje noter i journalerne.
Desuden afregnede hun 1.983 stk. ikke foretagne ydelser til en samlet værdi på 214.000 kroner. Hertil snød hun fra 2018 til 2020 med afregninger for i alt 518.000 kroner i lægevagten.
Andre sager
Det er første gang, Region Syddanmark får en læge i retten for fusk med afregning af ydelser.
I 2019 mente regionen ellers, at man havde en god sag mod en speciallæge, der ifølge regionen uberettiget havde fået udbetalt 750.000 kroner, som regionen ikke mente, der var dækning for.
Men her sagde politiet og siden statsadvokaten nej til at udarbejde anklageskrift i sagen, hvorefter regionen truede med at fratage lægen ydernummeret, da tilliden til lægen var væk.
Strafferammen for forholdene i retsmødebegæringen kan være både bøde og frihedsstraf.
Senioranklager Karina Winther Juhlin ønsker ikke på forhånd at oplyse, hvilken straf anklagemyndigheden vil gå efter.
TV 2 Fyn har været i telefonisk kontakt med både Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men ingen af dem har nogen kommentarer til sagen.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.