10. feb. 2022 kl. 23:41
Fyn

Elever strejker for sex på skemaet: - De fleste har deres debut som 16-årig, så det er utrolig vigtigt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Gymnasiealderen er lige så vigtig som grundskolen, når det kommer til at modtage seksualundervisning, mener eleverne, der torsdag demonstrerede for sagen.

Sex skal på skoleskemaet. Sådan lyder budskabet fra mange af landets gymnasieelever. 

Derfor nedlagde flere af dem torsdag undervisningen. I Faaborg var slagsange og selvskrevne skilte dog skiftet ud med en skærm, der blandt andet streamede debattør og psykolog Louise Kjølsens egne erfaringer fra demonstrationen på Christianshavn Gymnasium ud til de omkring 1500 deltagende over hele landet.

Læs også: Otte gange er det nær gået galt: Nu advarer SDU de studerende
Gå tilbage Del
10. feb. 2022 kl. 21:10

Otte gange er det nær gået galt: Nu advarer SDU de studerende

Ole Holbech

Selvom området omkring Syddansk Universitet længe har været en stor byggeplads med anlæggelsen af letbanen, så er det først for nylig, at letbanetogene er begyndt at køre på strækningen.

Det har ved flere lejligheder betydet, at flere studerende på cykel har været meget tæt på at blive ramt af letbanetogene, fordi de ikke har været vant til den nye trafikant.

- Lige derovre ved Netto har jeg selv set det være tæt på at gå galt, siger Ibrahim Haijaj, der studerer på SDU.

I en mail til alle studerende advarer SDU om letbanen, fordi der allerede på første uge af det nye semester har været otte nærved-ulykker.

- Vi skal vænne os til, at letbanen bliver en del af dagligdagen, og det betyder, vi skal være ekstra opmærksomme i trafikken på og omkring Campusvej, skriver universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind i mailen til de studerende.

Ole Holbech
Advarsel fra SDU til de studerende.

Havde ikke opdaget lyssignal

Omkring 26.000 studerende har deres daglige gang på Campus i Odense, hvoraf mange vælger cyklen som transportmiddel på vej til forelæsning.

Det gælder blandt andet Sofie, der hver dag tager cyklen.

- Jeg har ikke lagt mærke til, at der er blevet sat lyskryds op, jeg har kun læst det i mailen, fortæller hun.

Ole Holbech
Letbanen kører langs med SDU - lige midt mellem cykelstien og hovedindgangen.

Det er lyssignalet, der giver letbanen og de bløde trafikanter grønt lys på skift, men mange har ikke langt mærke til det, fordi der så længe har været forskelligt byggeri i gang ved hovedindgangen.

- Vi har intensiveret vores testkørsler, så togene kommer hyppigt i dagtimerne. Derfor skal man altså være meget opmærksom, når man nu er tilbage efter en lang periode derhjemme, siger Dan Ravn, der er afdelingschef for drift og vedligehold hos Odense Letbane og tilføjer:

- Omkring otte cyklister har været meget tæt på at blive ramt. Nogen af dem inden for en halv meter. Og nogen af dem er kørt over for rødt. 

Af med høretelefoner

Når letbanetogene kommer kørende på strækningen, der ligger klods op ad cykelstien, er det med cirka 40 kilometer i timen. 

Sharon Nickpur læser medicin på SDU, men kommer fra Aarhus, der også i flere år havde masser af letbanebyggeri.

- Jeg cykler den her rute hver dag, og det kræver lidt tilvænning. Måske kunne man få noget cykelsti på den ene siden, så man ikke skal krydse skinnerne, foreslår hun.

Til maj kommer letbanetog efter planen til fast at køre i normal drift på strækningen, og derfor appellerer både Odense Letbane og SDU til, at man orienterer sig ekstra godt, særligt i perioden, hvor man er ved at vænne sig til den nye trafikant.

- Derfor en bøn til alle om, at man følger skilte og signaler, når man krydser letbanen. Der er kun rødt for krydsende trafik, når der kommer letbanetog, så hold tilbage, hvis der er rødt! Jeg håber, at vi i fællesskab kan hjælpe med at undgå ulykker omkring letbanen. Lad os passe godt på hinanden, står der i mailen til de studerende.

- Det er vigtigt at orientere sig i trafikken, og det kan være svært, hvis man f.eks. kører med høretelefoner i ørene, siger Dan Ravn.

- Selv om vi er et lille gymnasium og der måske ikke er så mange, der deltager, så synes vi, at det er megavigtigt at vise, hvad vi mener, siger Marinella Madsen, næstforperson i elevrådet på Faaborg Gymnasium.

- De fleste unge har deres debutalder, når de er 16 år, altså i starten af gymnasiet. Det kan for eksempel ske til gymnasiefester. Så det er utrolig vigtigt at lære sine grænser at kende.

Det var en alternativ demonstration, hvor en gruppe elever fulgte den store demonstration og debatterne i København på storskærm.

Stadig en masse spørgsmål

I folkeskolen er seksualundervisning obligatorisk, men når de unge fortsætter på ungdomsuddannelser er det slut. Eleverne har dog stadig en masser af spørgsmål.

- Jeg tror helt klart, at det er noget med det samtykke, og hvor grænsen går, i forhold til hvordan man kan se, om man har overskredet den, siger Frode Lundgaard.

Læs også: Nyt byggeri til 120 millioner kroner på vej på SDU
Gå tilbage Del
9. feb. 2022 kl. 23:42

Nyt byggeri til 120 millioner kroner på vej på SDU

Jakob Haugaard Christiansen

Et nyt byggeri til 120 millioner kroner blev markeret med det klassiske spadestik på Syddansk Universitet onsdag. A.P. Møller Fonden har doneret 100 millioner kroner til den nye bygning, som blandt andet rummer et nyt Dream Lab og plads til 600 ansatte og studerende.

Den kommende 4.500 kvadratmeter store bygning bliver placeret tæt op ad den nuværende Mærsk-bygning på TEK, som blev indviet i maj 1999 af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller selv sammen med daværende SDU-rektor Henrik Tvarnø.

Dengang donerede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond 80 millioner kroner til opførelsen af den første bygning.

Ny donation til robotter

Onsdag, tæt på et kvart århundrede senere, har A.P. Møller Fonden doneret 100 millioner kroner til den i alt 120 millioner kroner nye bygning. 
Dermed kan det Tekniske Fakultet på SDU fastholde og udbygge sin rolle i den fynske og danske robotklynge, hvor man udklækker robotingeniører til branchen og innovative startups som Universal Robots og Mobile Industrial Robots.
Mens det for 23 år siden var skibsrederen selv, der var på besøg, var det onsdag direktør i A.P. Møller Fonden Mads Lebech, der var i Odense for at markere donationen og byggeriet.

- Entreprenørskab og det at turde gøre noget nyt - med omtanke selvfølgelig - er en del af det, der har præget de lange erhvervskarrierer, som både A.P. Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller havde, og som også stadig præger rederiet, sagde Mads Lebech.

Også rektor på SDU Jens Ringsmose holdt tale og takkede for donationen fra A.P. Møller Fonden.

- Vi er utroligt glade for, at vi i dag kan tage første spadestik til den nye bygning, der kan sikre fortsat momentum i robotudviklingen på Fyn. Også i de kommende årtier. Fra SDU skal der lyde en meget stor og varm tak til fonden for bevillingen. Uden fondens store bidrag og generøse støtte stod vi og den fynske robotklynge ikke, hvor vi står i dag. Det er værdsat, og det forpligter, sagde rektor.

Den nye bygning forventes at stå klar i 2023.

- Jeg tror, det vigtigste er noget med sikker sex. Jeg føler ikke rigtig, vi lærer noget om det, siger Catalina Dusky.

- Noget med køn og seksualitet, fordi der er så mange forskellige retninger i dag, så man har mulighed for at respektere alle, siger Xenia Rasmussen.

Minister vil gøre seksualundervisning obligatorisk

Dagens demonstration har da heller ikke været for døve ører. I regeringen er man klar til at handle på elevernes ønsker, fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Jeg synes, det er et meget klart og tydeligt budskab. Seksualvejledning har altid været tyndt i gymnasiet. Jeg kan huske det tilbage fra min egen gymnasietid, hvor vi også kæmpede for det, siger hun.

- I mellemtiden er internettet blevet opfundet. Så behovet for at tale åbent om nogle af de overgrebsproblematikker og samtykkeproblematikker er ikke blevet mindre. Derfor har vi valgt at give eleverne ret.

Læs også: Dan Jørgensen og kollegaernes gode aften: Brugte over 15.000 kroner på vin og mad
Gå tilbage Del
9. feb. 2022 kl. 15:48
Fyn

Dan Jørgensen og kollegaernes gode aften: Brugte over 15.000 kroner på vin og mad

Mikkel Skov Svendsen

Det nye medie Frihedsbrevet har onsdag kunnet fortælle, hvordan klimaminister Dan Jørgensen (S) fra Fyn sammen med en dansk ambassadør og tre embedsmænd drak vin og spiste for over 15.000 kroner på en restaurant i Singapore. For danske skatteborgeres penge. 

Bilagene, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, viser, at selskabet på fem mennesker bestilte fire flasker vin henover aftenen. To af flaskerne kostede 2.360 kroner. 

Lægger sig fladt ned

Frihedsbrevet har været i snak med Klimaministeriet og Udenrigsministeriet, som begge steder lægger sig fladt ned og erkender, at middagen har fundet sted.

De fem deltagere af middagen vil nu betale middagen tilbage af egen lomme. Dan Jørgensen vidste angiveligt ikke, hvor dyrt han spiste og drak den aften, skriver Frihedsbrevet. 

- Jeg anede intet om, hvad prisen på hverken måltid eller vin var. Og jeg regnede selvfølgelig med, at ambassaden – som havde inviteret mig og mine ansatte til middagen – holdt sig inden for gældende regler, skriver ministeren i et skriftligt svar til Frihedsbrevet og tilføjer:

- Det, må jeg nu konstatere, ikke skete. Regningen er på et alt for højt niveau, som skatteyderne naturligvis ikke skal betale. Jeg har først nu hørt om den alt for høje regning og har straks betalt min del af udgiften. Det samme har Klimaministeriets ansatte valgt at gøre.

Udenrigsministeriet erkender, at der er sket en klar fejl og skriver ligeledes til Frihedsbrevet, at det er blevet indskærpet for ambassaden, hvad de pågældende retningslinjer er.

- Der er sket en klar fejl fra ambassadens side, og det er beklageligt. Klimaministeriets delegation blev inviteret på middag, uden at de var informeret om prisniveauet. Og der er ingen tvivl om, at prisen på middagen var for høj. Dette er også blevet indskærpet over for den pågældende ambassade. Det er ikke i tråd med Udenrigsministeriets retningslinjer at afholde middage i et prisleje på det niveau, og deltagerne har betalt det fulde beløb for middagen tilbage privat, oplyser Erik Brøgger, der er direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet til Frihedsbrevet.

Ministeren vil i samarbejde med elev- og skolelederforeninger finde en model, så det kan blive en obligatorisk del af undervisningen. Derudover er der afsat to millioner til at udarbejde materiale.

Tilbage på gymnasiet i Faaborg bakker man også op om elevernes ønske.

- Vi har i forvejen talt om at lave nogle nye flerfaglige forløb, hvor vi blandt andet vil have et forløb omkring seksualitet og kønsidentitet. Så der sker noget, men der kunne sagtens ske mere. Og i forhold til det emne, der har været et af de største, så er det det her med at kunne sætte grænser, og der har vi ikke været. Der kunne vi være langt mere skarpe, siger.

28. nov. 2024 kl. 16:56
Thomas Larsen-Bjerre

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

LYT
Del

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

28. nov. 2024 kl. 16:22

Fyns Politi i vild aktion under mobilnedbrud: Alle vogne på gaden

LYT
Del

På grund af det nedbrud, der lige nu er på TDC telefonnet, har Fyns Politi sendt alle vogne på gaden.

Det oplyser det på X.

Nedbruddet har ramt TDC’s kunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe 112. Derfor kan man i stedet henvende sig ved en af politiets biler, hvis man har brug for akut hjælp.

Fyns Politi foreslår også, at man i en nødsituation finder en person med en anden telefonudbyder og ringe 112 derfra.

Læs også: Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 14:48

Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112

TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.

Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.

Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.

Kan forhindre vigtige opkald

Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.

Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.

Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.

Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.

Opdateres…

26. nov. 2024 kl. 22:43
Opdateret: 28. nov. 2024 kl. 16:04
Flemming Ellegaard

Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejde fortsætter "så længe det er nødvendigt"

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 18:00

Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?

LYT
Del

I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.

I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.

Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.

Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.

I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.

I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.

Uheldig sammentræf

Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.

- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.

Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?

- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma. 

Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.

I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.

I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.

28. nov. 2024 kl. 16:09

Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse

LYT
Del

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:

- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.

- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

28. nov. 2024 kl. 15:50
Fyn

Politiet modtager bunkevis af våben - sidste chance nærmer sig

LYT
Del

Sværd, pistoler og jagtgeværer. Endda et enkelt samuraisværd.

Listen er lang, faktisk 1600 genstande lang. Der er tale om de genstande, politiet får indleveret disse dage i forbindelse med Frit Lejde-aktionen.

Perioden er et politisk vedtaget indleveringsvindue, hvor folk kan komme med deres våben uden at blive stillet til ansvar for besiddelsen af dem.

- Formålet er at få så mange våben væk fra gaden som overhovedet muligt, siger politikommissær Erik Skov foran et bord med et par eksempler på indleverede våben.

Efter indleveringen vil våbenet blive destrueret - medmindre de tilhører politiet eller forsvaret.

Folk med ond hensigt risikerer alligevel våbensigtelse

På Fyn foregår indleveringen af våben på Thulevej 27 i Odense. Men inden man kommer med sit våben, opfordrer politiet til, at våbenet pakkes forsvarlig ind, så det ikke er tydeligt, hvad man render rundt med.

Selv om borgere straffrit kan indlevere ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer til politiet i november, betyder det frie lejde ikke, at politiet mister muligheden for at rejse sigtelser for våbenovertrædelser i perioden.

Dermed kan personer, som med ond hensigt har bevæbnet sig, ikke bruge det fri lejde til at bære våben.

Der er sidste chance for frit lejde på fredag 29. november.

28. nov. 2024 kl. 14:48

Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112

LYT
Del

TDC har torsdag eftermiddag problemer med opkald på mobilnetværket.

- Det rammer sporadisk over hele landet, siger kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen torsdag eftermiddag.

- Vi er frygteligt ked af, at vi i øjeblikket ikke kan levere den service, som kunderne har brug for, lyder det videre.

TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.

Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.

Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.

Kan forhindre vigtige opkald

Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.

Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.

Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.

Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.

Læs også: Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:09

Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:

- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.

- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

Opdateres…

28. nov. 2024 kl. 14:30
Fyn

Leifs borgerforslag gik i vasken - og det gør de fleste

LYT
Del

Hvis du vil sælge en idé til din byrådspolitiker, så lad være med at stille ideen som borgerforslag. Det er nemlig forsvindende få borgerforslag, som bliver til virkelighed.

Det har både Leif Olsen og Sandie Smedegaard Jæger fra henholdsvis Hårslev og Bogense på Nordfyn måtte sande.

Leif Olsen drømmer om en cykelsti mellem Hårslev og Bogense.

- Jeg ville gerne kunne cykle til Bogense. Den er ligesom vores hovedstad, efter skolen lukkede. Butikker har vi heller ikke mange tilbage af. Men jeg tør ikke cykle på den her vej. Det er med livet som indsats, siger Leif Olsen.

Så i sommer indstillede han et borgerforslag.

Men selvom han både havde produceret plakater, foldere og reklameret til den lokale byfest, lykkedes det ham ikke at få de krævede 200 stemmer, der skal til for at få et borgerforslag behandlet politisk i Nordfyns Kommune.

Hvad er et borgerforslag?

De fleste kender måske borgerforslag.dk, hvor borgere kan samle 50.000 stemmer og derved få et forslag behandlet i Folketinget. Borgerforslag til Folketinget blev indført 24. januar 2018.

Siden er konceptet udvidet, så landets kommuner også kan tilbyde deres borgere at stille et borgerforslag til deres respektive byråd. Det er dog op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde ordningen.

Det er meget forskelligt, hvor mange stemmer et borgerforslag skal have for at blive behandlet politisk i de forskellige kommuner. I Nordfyns Kommune skal et borgerforslag have 200 stemmer.

De fleste kommuner har en digital løsning lignende Borgerforslag.dk hvor man som borger kan stille sit forslag.

Sandie Smedegaard Jæger nåede lidt længere i processen. Hun vil gerne have Nordfyns Kommune til at købe og drive den lokale svømmehal, efter den lukkede i marts i år.

- Drømmen var jo, at den åbnede igen, og mine børn igen kunne komme til svømning, siger Sandie Smedegaard Jæger.

Hendes forslag fik faktisk stemmer nok til at blive behandlet politisk.

Men chancen for, at kommunen rent faktisk kommer til at købe og drive svømmehallen er minimal, meddeler borgmesteren.

- Altså det har jeg rigtig svært ved at se. Og det er, fordi jeg kigger bredt på hele kommunen, og jeg er ikke sikker på, det er den rigtige løsning, at kommunen skal ind og drive en svømmehal, siger borgmester Mette Landtved-Holm (V).

Ovenstående er ganske kendetegnende for de kommunale borgerforslags liv og død ude i kommunerne.

Borgerforslag en narresut

Netmediet Altinget kortlagde i 2023, hvordan byrådspolitikerne tager imod de kommunale borgerforslag.

Da undersøgelsen blev foretaget, havde borgerne i 33 kommuner mulighed for at stille borgerforslag. Men ud af i alt 600 borgerforslag, var kun 51 nået til politisk behandling. Og ud af dem er blot ni blevet vedtaget.

Netop derfor er professor i demokrati Jacob Torfing også kritisk over for konceptet borgerforslag.

- Det er jo rigtig godt, at kommunerne har indført nye måder at inddrage borgerne på i dag. Men som regel har politikerne altså ikke ret meget ejerskab til de forslag, borgerne bringer frem. Så ni ud af ti gange bliver forslagene altså hældt ned ad brættet. De bliver afvist af kommunalbestyrelserne, siger Jacob Torfing.

Kristian Wraae
Jacob Torfing mener, at det kan få helt modsatte effekt, hvis man åbner for borgerforslag, men alligevel ikke lytter til borgerne.

I værste fald kan borgerforslagene få den stik modsatte effekt, mener Jacob Torfing.

- Fordi borgerne ender med at stå med en følelse af, at de blev inviteret til at få indflydelse, men alligevel endte med ingen indflydelse overhovedet. Og det kan faktisk nærmest have den modsatte effekt af, hvad vi gerne vil opnå. Det vaccinerer nærmest borgerne mod fremtidig borgerdeltagelse, fordi de nærmest vil konkludere, at det her var en narresut, siger Jacob Torfing.

Odense med på vognen

Her på Fyn har borgerne i Assens, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Ærø Kommune muligheden for at stille borgerforslag.

Og nu ønsker Odense-politikeren Reza Javid fra Enhedslisten at indføre borgerforslagene i Odense.

- Vi vil gerne åbne byrådets døre for borgerne, fordi vi synes, det styrker demokratiet og styrker, at borgerne bliver engageret i lokale spørgsmål, siger Reza Javid.

Han stillede forslaget om borgerforslag til Økonomiudvalget i starten af november. Udvalget besluttede at sende sagen til embedsværket, som skal regne på økonomien, og hvilken teknisk løsning konceptet vil kræve i Odense.

Når embedsværket har regnet på forslaget, lander det på politikernes bord igen.

Politiker: Dialog og debat er nok

Til professorens kritik, siger Reza Javid:

- Det er rigtigt, at der er ikke ret mange af de her forslag, der bliver vedtaget, men selve det, at der bliver skabt debat, diskussion og dialog omkring forslagene er i sig selv noget, der engagerer folk.

Men professoren siger jo, at det kan have den modsatte effekt, når så få borgerforslag bliver gennemført. At borgerne får mindre lyst til at deltage i demokratiet. Hvad tænker du om det?

- Jeg tænker, at selve det, at man debatterer og diskuterer i sig selv er godt for de forslag, borgerne kommer med.

Så hører jeg dig sige, du ikke køber præmissen om, at borgerforslag kan ødelægge folks lyst til at være med i demokratiet?

- Der er over 30 danske kommuner, som har den her ordning. Det må være, fordi borgerforslag engagerer borgerne. Og så tror jeg, at eksperterne kan have forskellige meninger, siger Reza Javid.

Leif prøver igen

Selvom Sandie Smedegaard Jæger højst sandsynligt ikke får held med sit forslag om at genåbne svømmehallen i Bogense, så føler hun stadig, processen omkring hendes borgerforslag har værdi.

- Bare det, at man kan få lov at komme ud med den frustration, man gik med - altså man ikke bare gik og snakkede om det uden at gøre noget, synes jeg har værdi. Vi er ved at starte Bogense Lokalråd, og det var i den forbindelse, at vi lavede det her forslag. For at involvere borgerne. Så på den måde føler jeg uanset hvad, at jeg har fået noget ud af det, siger Sandie Smedegaard Jæger.

Kristian Wraae
Drømmen om en svømmehal er slukket for Sandie Smedegaard Jæger.

Tilbage på landevejen mellem Hårslev og Bogense har Leif Olsen heller ikke mistet modet.

Nu prøver han at stille sit borgerforslag igen. Og så får den bare endnu mere gas med foldere, plakater og dørklokker denne gang.

- Jeg tror vitterligt, at jeg har en chance. Så det går jeg i gang med her 1. december, siger Leif Olsen

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her