Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dan Jørgensen og dansk ambassadør har drukket vin for over 2.000 kroner flasken på skatteborgernes regning.
Det nye medie Frihedsbrevet har onsdag kunnet fortælle, hvordan klimaminister Dan Jørgensen (S) fra Fyn sammen med en dansk ambassadør og tre embedsmænd drak vin og spiste for over 15.000 kroner på en restaurant i Singapore. For danske skatteborgeres penge.
Myndigheder er i gang med at skrue ned for testblusset
Færre PCR-test og ændrede isolationsregler kan være på vej, oplyser sundhedsmyndigheder til Ekstra Bladet.
Sundhedsmyndighederne er ved at ændre teststrategien. PCR-kapaciteten skal skrues ned, ligesom der kan komme nye retningslinjer for, hvornår man skal gå i isolation.
Det oplyser Sundhedsministeriet og Statens Serum Institut (SSI) til Ekstra Bladet.
Ministeriet oplyser, at myndighederne har fået rådgivning fra den faglige referencegruppe. Her er den fremadrettede strategi blevet drøftet, lyder det.
I en mail skriver SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, at kapaciteten på 200.000 daglige PCR-test er for meget.
- Det behøver ikke være i samme omfang, som vi lige har været igennem, hvor vi PCR-tester 200.000 om dagen.
- Men der bør fortsat være en testning af de ældre og sårbare også ved milde symptomer, eventuelt via privat praktiserende læger. Herunder vil det være relevant at teste indlagte, skriver hun til Ekstra Bladet.
Det vil dog fortsat være vigtigt at bevare overvågning af coronaudviklingen i samfundet. Her spiller PCR-test en rolle, som dog vil blive mindre, mens andre metoder som spildevandsovervågning får større betydning.
Desuden ser myndighederne på anbefalingerne for isolation.
Som det er nu, behøver man ikke isolere sig, selv om man er nær kontakt. Men det anbefales at blive testet efter tre dage.
De retningslinjer kan blive ændret, skriver Ekstra Bladet.
Bilagene, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, viser, at selskabet på fem mennesker bestilte fire flasker vin henover aftenen. To af flaskerne kostede 2.360 kroner.
Lægger sig fladt ned
Frihedsbrevet har været i snak med Klimaministeriet og Udenrigsministeriet, som begge steder lægger sig fladt ned og erkender, at middagen har fundet sted.
De fem deltagere af middagen vil nu betale middagen tilbage af egen lomme. Dan Jørgensen vidste angiveligt ikke, hvor dyrt han spiste og drak den aften, skriver Frihedsbrevet.
Mødrehjælpen efterspørger donationer: Har du konfirmationstøj hængende i skabet?
Skab Event og Mødrehjælpen i Svendborg samler brugt konfirmationstøj ind, så nye konfirmander kan få glæde af det til et gratis event.
Konfirmation handler om at bekræfte sin dåb, men for mange unge handler det også om konfirmationstøj, transport fra kirken og dyre gaver. Alle ting, der kan gøre en konfirmation dyr, og som ikke alle familier har råd til.
Derfor har mødrehjælpen i Svendborg sammen med den svendborgensiske virksomhed Skab Event valgt at samle brugt konfirmationstøj ind, som økonomisk pressede familier kan få glæde af.
- Vi vil gerne give familier mulighed for at få for eksempel en god konfirmationskjole. Det er en dyr ting at skulle ud at købe, siger Dorthe Bang, der er formand for Mødrehjælpens lokalforening i Svendborg.
Skab Event og Mødrehjælpens indsamling skal ende ud i et event for kommende konfirmander og deres familier med fokus på genbrug og bæredygtighed.
Afhængig af donationer
Alle, der skal konfirmeres i 2022, kan ansøge om at deltage i eventet, men familier med færre økonomiske midler vil blive prioriteret, hvis der er mange ansøgere.
- Vi vil gerne hjælpe familier med at finde inspiration i genbrugskonfirmationstøj og samtidig sætte fokus på det bæredygtige element ved genbrug. Konfirmationstøjet bliver oftest kun brugt denne ene dag, men har mange flere fantastiske stunder i sig, og kan i den grad genbruges, siger Luna Woer fra Skab Event.
Eventet er dog afhængigt af, at unge og voksne i Svendborg har lyst til at give en donation.
- Det er ikke bestemte krav for, hvem der kan søge, men vi sidder og kigger ansøgningerne igennem. Hvor mange ansøgere vi kan tage ind, beror jo selvfølgelig på, hvor meget tøj vi får, siger Dorthe Bang fra mødrehjælpen.
Hvad kan du donere?
Der kan doneres: Tøj, sko, tasker, hårpynt og andre accessories i alle størrelser og former.
Vi søger både til drenge og piger. Det kan være kjoler og jakkesæt, men det kan også være fx hvide jeans, en flot cardigan og lignende. Alt hvad der kan bruges til en konfirmation i 2022. Tøjet skal være uden huller og pletter og i en stand, hvor du selv ville bruge det.
Du kan aflevere konfirmationstingene i Mødrehjælpens butik på Klosterplads 10 i Svendborg.
Siden i går har Mødrehjælpen allerede modtaget en del konfirmationstøj, som kan gives videre til nye konfirmander.
- Det er fine ting, vi får ind. Vi oplever faktisk, at folk tager rigtig godt imod det her, og vi regner med, at der bliver doneret meget, siger Dorthe Bang og fortsætter:
- Jeg håber, at rigtig mange unge mennesker på Sydfyn vil overveje, om ikke deres gamle konfirmationstøj skal ud at leve videre hos nogle andre.
Event med fokus på genbrug
Konfirmationseventet afholdes den 23. marts på Naturama i Svendborg. Her vil der blandt andet være fremvisning af genbrugstøjet, goodiebags til de kommende konfirmander, og styling-tips fra en lokal frisør.
- Vi vil gerne opfordre alle til at kigge deres klædeskabe igennem, om der hænger gamle konfirmationskjoler, jakkesæt eller skjorter, som kan få nyt liv på de kommende konfirmationsdage. Hvis tøjet og skoene alligevel samler støv i skabet, vil det gøre en kæmpe forskel for andre unge, hvis forældre ikke har råd til nyt tøj, siger Martine Rasmussen fra Skab Event.
Du kan aflevere konfirmationstøj i Mødrehjælpens butik på Klosterplads 10 i Svendborg. Fristen for at donere tøj er torsdag den 10. marts 2022.
- Jeg anede intet om, hvad prisen på hverken måltid eller vin var. Og jeg regnede selvfølgelig med, at ambassaden – som havde inviteret mig og mine ansatte til middagen – holdt sig inden for gældende regler, skriver ministeren i et skriftligt svar til Frihedsbrevet og tilføjer:
- Det, må jeg nu konstatere, ikke skete. Regningen er på et alt for højt niveau, som skatteyderne naturligvis ikke skal betale. Jeg har først nu hørt om den alt for høje regning og har straks betalt min del af udgiften. Det samme har Klimaministeriets ansatte valgt at gøre.
1.000 færre villaer på Fyn: Antallet af boliger til salg er det laveste i næsten 16 år
Mens udbuddet af boliger til salg er faldet, så er udbudspriserne steget, oplyser Finans Danmark.
Antallet af boliger til salg er lige nu det laveste i næsten 16 år.
Ifølge Finans Danmark, interesseorganisation for den finansielle sektor, står der lige nu 21.141 parcel- og rækkehuse til salg i Danmark.
På Fyn er 2.441 villaer til salg i januar. Til sammenligning var 3.572 villaer til salg på Fyn i januar 2019. Det er et fald på 31,6 procent.
Det er ikke set lavere siden juni 2006, oplyser Finans Danmark.
Høj handelsaktivitet
Det lave udbud kan være med til at have skubbet udbudspriserne i vejret, da husene står til salg til priser, der er 8,7 procent højere end for et år siden.
Konkret betyder det, at et typisk hus på 140 kvadratmeter lige nu udbydes til en pris på godt 2,7 millioner kroner.
De højere udbudspriser er dog ikke ensbetydende med, at danskerne går forgæves i jagten på drømmeboligen. Det siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
- Handelsaktiviteten er fortsat imponerende høj.
- Så det lave udbud og de stadig stigende priser er altså ikke noget, der ligefrem får boligkøberne til at løbende skrigende bort, siger han i en skriftlig kommentar.
Blandt ejerlejlighederne er der omvendt flere til salg nu, end det var tilfældet for et år siden.
Der er således 5084 ejerlejligheder til salg, og det er godt 500 flere end for et år siden.
Få lejligheder
Med til historien hører det, at antallet af lejligheder til salg fortsat er på et forholdsvist lavt niveau.
For ejerlejlighederne står de i øjeblikket til salg til priser, der er 6,6 procent højere end for et år siden.
- På ejerlejlighedsmarkedet kan kommende købere glæde sig over, at der er lidt flere lejligheder at vælge imellem end for et år siden, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
- Til gengæld er priserne højere nu end for et år siden, siger hun i en pressemeddelelse.
Udenrigsministeriet erkender, at der er sket en klar fejl og skriver ligeledes til Frihedsbrevet, at det er blevet indskærpet for ambassaden, hvad de pågældende retningslinjer er.
- Der er sket en klar fejl fra ambassadens side, og det er beklageligt. Klimaministeriets delegation blev inviteret på middag, uden at de var informeret om prisniveauet. Og der er ingen tvivl om, at prisen på middagen var for høj. Dette er også blevet indskærpet over for den pågældende ambassade. Det er ikke i tråd med Udenrigsministeriets retningslinjer at afholde middage i et prisleje på det niveau, og deltagerne har betalt det fulde beløb for middagen tilbage privat, oplyser Erik Brøgger, der er direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet til Frihedsbrevet.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne ører konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her