For omkring 430 år siden udspillede en af de mest velbeskrevede sager sig om hekse og trolddomskunst på Nakkebølle Gods mellem Faaborg og Svendborg.
- Det er bare vildt at gå her ved godset, når man ved, at de har gået her for 450 år siden. Det bliver meget virkeligt, siger Louise Nyholm Kallestrup, der som professor ved Center for Middelalder- og Renæssancestudier på SDU har forsket i hekseforfølgelserne i Danmark.
- Den her sag er atypisk, fordi den er ekstrem dramatisk. Den indeholder 15 døde børn, og den er særegen, fordi den ender med at en adelig kvinde bliver henrettet for trolddom, siger hun.
15 døde børn
Den adelige Anne Bille boede på godset sammen med sin mand Eiler Brockenhuus, der var med i inderkredsen omkring Kong Christian 4.
Anne Bille fødte i løbet af en årrække 15 børn, og da alle sammen døde kort efter fødslen, blev den adelige Christence Kruckow, som også boede på godset, mistænkt for gennem trolddom at være skyld i de mange dødsfald.
- Folk troede på Gud. Djævlen fristede menneskene, og han har fristet folk til at komme over på sin side. Men vi skal ikke tro, at de var dummere end os, og vi skal ikke tro, at de var ondere end os, siger Louise Nyholm Kallestrup.
Mælk med edderkop
På Det Kongelige Teater spiller skuespilleren Kirsten Olesen rollen som Christence Kruckow.
Og selvom forestillingen er historisk fiktion, er Louise Nyholm Kallestrup begejstret for, at hendes forskning nu bliver omsat til kunst.
- Det synes jeg da er fantastisk. Det giver en masse bevågenhed på mit emne, så det er stort, at det når helt til Det Kongelige Teater, siger hun.
Adelskvinden Christence Kruckow blev af almuekvinder - der var samfundets laveste klasser - angivet som leder af et trolddomsselskab. Gennem magi og djævleritualer skulle selskabet have forårsaget ulykke for Anne Bille og hendes 15 døde børn.
Blandt andet forsøgte de at få hende til at drikke mælk med en edderkop i.
- Djævlen viser sig på mange måder, og en af de måder man kan sende noget diabolsk ind i folk er ved edderkoppe, forklarer historikeren fra SDU.
Almuekvinderne, der havde indrømmet trolddom, blev placeret i et fangehul på godset. Under grusom tortur angav de Christence Kruckow.
- Det der med at stue mange mennesker sammen i fangehullet var ikke ualmindeligt, her har i hvert fald siddet de tre almuekvinder, der blev brændt ved Nakkebølle, fortæller Louise Nyholm Kallestrup.
Adelig henrettelse
Christence Kruckow blev som adelskvinde stillet for Kongens Retter Ting i 1598. Christian 4. lod hende dog slippe med livet i behold. Og efterfølgende flyttede hun til Aalborg.
Men 24 år efter blev hun igen beskyldt for trolddom – efter et skænderi med en nabo.
- Denne gang er kongen ikke forsonende. Så bliver hun henrettet med sværd, og det bliver hun, fordi hun er adelig, det er en ærefuld måde at blive henrettet på. Det der med at blive brændt eller hængt er enormt degraderende, siger Louise Nyholm Kallestrup.
Den Kongelige Teater fortæller Christence Kruckows historie gennem sang og musik. Men selvom de dramatiske begivenheder fandt sted for 430 år siden, mener Louise Nyholm Kallestrup, at fortællingerne om hekseforfølgelserne har et budskab til nutiden.
- Så snart vi begynder at frygte nogen eller noget, stigmatisere andre, gør vi nogle ret voldsomme ting ved hinanden som mennesker, vi kan dehumanisere hinanden ret voldsomt, og den del af hekseforfølgelserne finder bestemt sted i dag også.
I perioden fra 1536 til 1686 blev omkring 1.000 mennesker - fortrinsvis kvinder - henrettet efter hekseprocesser. Den eneste adelige, der blev henrettet som følge af trolddomsanklager var Christence Kruckow fra Nakkebølle Gods.
På hele Fyn blev der ifølge forskning dog kun brændt 20 hekse.