Heidi blev henvist til toilettet for at amme: - Vi tilbyder altid, at de kan sidde i et lokale for sig selv

TV 2 Fyn har spurgt en række caféer og restauranter, om det er tilladt, at gæsterne ammer deres spædbørn. Se listen nedenfor.

Er det i orden at amme, hvis man er på café eller restaurant? Der har været gang i debatten, efter at presserådgiver og mor til fire Heidi Hørlück Callesen lage et opslag op på det sociale medie LinkedIn, hvor hun fortalte om en oplevelse på en restaurant, hvor hun blev bedt om at gå ud på toilettet for at amme sin baby. 

Skærmbillede 2024-02-02 160941
Foto: screenshot LinkedIn


Noget tyder dog på, at mødre til spædbørn får lov til at amme på de fleste restaurationer. TV 2 Fyn har således ringet rundt til en række forskellige tilfældigt udvalgte restauranter og caféer for at høre, om det er tilladt at amme på stedet. 

Alle de restaurationer, som TV 2 Fyn har talt med, tillader at gæsterne ammer.

TV 2 Fyn spørger fynboerne, om det er okay at amme på caféer og restauranter.
Fotograf: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix


Ikke noget problem 

På fiskerestauranten Rudolf Mathis i Kerteminde oplever direktør Puk Larsen ikke, at det er et problem, hvis gæster ønsker at amme.  

- Det sker ekstremt sjældent. Det er måske en gang om året, at der kommer én med en lille baby, og så sætter de sig bare hen i hjørnet, når de skal amme, siger han. 

- De vil jo gerne selv sidde, hvor der er fred og ro, tilføjer Puk Larsen.


Puk Larsen er tidligere indehaver af Rudolf Mathis. Han har nu solgt restauranten, men er stadig selv direktør. Arkivfoto.
Puk Larsen er tidligere indehaver af Rudolf Mathis. Han har nu solgt restauranten, men er stadig selv direktør. Arkivfoto.


Den samme oplever restauratør Per Elkjær, der driver Restaurant Klinten ved Faaborg. 

Han oplever sjældent, at der er mødre i restauranten, som ønsker at amme. Han mener, at det hænger sammen med, at når folk spiser på restauranten, så holder de børnefri. 

- Når der er nogle mødre, der ønsker at amme, så er de meget bevidste om det, og de spørger pænt først. Vi tilbyder altid, at de kan sidde i et lokale for sig selv, siger han. 


Per og Charlotte Elkjær driver sammen restaurant Klinten ved Faaborg.
Per og Charlotte Elkjær driver sammen restaurant Klinten ved Faaborg.
Foto: Restaurant Klinten


Han tilføjer at de ammende mødre stort set altid tager imod tilbuddet om at få lov til at sidde i et lokale for sig selv og amme, fordi de foretrækker at sidde et roligt sted og give den lille mad. 

TV 2 Fyn har talt med en række caféer og restauranter på Fyn om, hvorvidt de tillader at gæsterne ammer. Du kan se listen med svarene nedenfor. 


Det svarer restauranterne

01

Restaurant Rudolf Mathis

02

Restaurant Remisen

03

Restaurant Klinten

04

Café Under Uret

05

Restaurant Mast

06

Olivia Brasserie

07

Café Vivaldi

08

Cafébiografen

Oversigt

    Oversigt