Fadøl, fællessang og folkevandring mellem scenerne.
Årets Tinderbox er slut, og koncertanmeldelserne har floreret på landets medier.
TV2 Fyn har talt med anmeldere fra Fyens Stiftstidende og Gaffa om deres overordnede oplevelse af festivalen.
- Det var meget sikkert og fællessangsorienteret, hvis man ser på de 'live acts' der var, siger Jens Dræby, anmelder og musikjournalist hos Gaffa.
Maroon 5 var favoritten
Særligt fællessang fremhæver også Simon Staun, der er musikredaktør ved Fyens Stiftstidende, i forbindelse med Maroon 5-koncerten, der blev spillet fredag aften.
- Jeg er ikke kæmpefan, men så står man lige pludselig der, og hver gang de spillede en sang, så tænkte jeg: ”Den kender jeg, den kender jeg, den kender jeg”. Jeg kan ikke huske, der nogensinde har stået et band på den scene med en så massiv mængde hits, siger han.
Han fremhæver netop den koncert som årets bedste ved festivalen.
- Jeg var helt blæst bag over over Maroon 5. Og det er ikke for at tale ned om de danske bands, men de (Maroon 5 red.) var bare et niveau over på alle parametre. I forhold til antallet af hits og i forhold til måden at performe på, siger han.
At Maroon 5 leverede den bedste koncert er Jens Dræby fra Gaffa enig i.
- Modsat mange af de andre navne, så gjorde Maroon 5 lidt ekstra med koncerten. De spillede nogle liveudgaver af deres numre, og de liveudgaver var ret effektive, og de justerede en lille smule på formen, så man kunne sige: ”Nå okay, fedt at få en akustisk udgave af ’She Will Be Loved’”. Der var en masse fede overgange mellem numrene. Det var en hitparade, men en live udgave, så det ikke bare var: ”Ja, det kender vi” eller ”det har vi hørt før”.
Også musikanmelder på Ekstra Bladet Thomas Treo fremhæver Maroon 5 som den mest vellykkede koncert:
- Maroon 5 demonstrerede, hvad Tinderbox manglede. Klasse, lyder anmeldelsen søndag.
Svagt program sammenlignet med 2018 og 2019
Jens Dræby og Simon Staun er også enige om, at årets musikprogram ikke lever op til den standard, som festivalen havde før coronapandemien.
- Hvis man sammenligner med de gyldne årgange i 2018 og 2019, så mangler jeg lige en håndfuld bands fra øverste hylde, siger Jens Dræby.
- Jeg synes, der har været nogle spændende internationale navne. Jeg synes blandt andet hende, der hedder Astrid S – en norsk popsanger, som spillede på Teltscenen – spillede en superfin koncert, som var spændende at høre. Det er også noget af det, jeg gerne vil bruge festivalerne på nemlig at høre nogle bands, jeg ikke hører hele tiden, tilføjer Simon Staun.
Og deri ligger også en del af hans kritik af årets program:
- Jeg anmelder hele året rundt, og alle de danske bands har jeg hørt mange, mange gange. Så selvom jeg synes, at Folkeklubben, Stine Bramsen og Oh Land er dygtige, så er det bare ikke navne, som jeg brænder helt vildt meget for at høre på Tinderbox. Også fordi de kommer på Posten, Odeon, Magasinet, eller hvor de nu spiller resten af året.
Aflysningernes år
Tinderbox har været ramt af seks aflysninger fra blandt andre Black Eyed Peas, Jada og Cat Burns, og særligt Black Eyed Peas' erstatning ,The Minds Of 99, har fået omtale for ikke at være på samme niveau.
Synes du Tinderbox lykkedes med at kompensere for aflysningerne?
- Jeg synes faktisk, de har gjort det ganske glimrende. Altså The Minds Of 99 er ret beset det største, danske koncertnavn overhovedet. Jeg tror, de ville sælge flere billetter end Black Eyed Peas har gjort, siger Simon Staun og tilføjer:
- Jeg synes ikke, når man ser samlet på programmet, at kvaliteten er faldet på grund af aflysningerne, der har været. Raye er i virkeligheden nok det navn, hvor der ikke er kommet en med samme tyngde. Men omvendt så ved jeg heller ikke, hvor mange af Tinderbox-gæsterne, der havde tænkt, at Raye var lige præcis det navn, de skulle høre.
Ifølge Jens Dræby har man i langt de fleste tilfælde løst aflysningerne tilfredsstillende, men ser dog et problem med The Minds Of 99 som erstatning for Black Eyed Peas.
- Hvis man ser Tinderbox som en enestående festival og ikke bare Grøn Koncert, som mange har sagt, så er det rigtig væsentligt, at der er nogle navne der kun spiller på Tinderbox. Det store problem med The Minds Of 99 var, at man nok skal få muligheden for at se dem igen. Der mister man den der 'enestående-hed'.
Den samlede dom
De to anmeldere er overordnet tilfredse, men har også råd med på vejen, hvis festivalen skal blive endnu bedre næste år:
- Måske lidt flere koncerter, hvor man satser lidt. For eksempel på Teltscenen. Prisma fra Odense spillede på Teltscenen, og det var en fremragende koncert. Jeg kunne godt tænke mig, at der var nogle sats, hvor man tog nogle musikere, der bare var helt væk fra skiven for at lave et eller andet, siger Simon Staun.
Jens Dræby drømmer om, at festivalen bevæger sig væk fra fællessang-profilen.
- Jeg vil anbefale, at man går mere tilbage til fest-profilen. At de fortsætter med at undgå for meget rockmusik og sådan noget. Det er ikke deres profil. Men heller ikke den der fællessang-profil, fordi den bliver enormt reducerende for, hvad man kan tillade sig, og hvad publikum vil være med på, siger han og fortsætter:
- Så hvis man satser på fest-profilen og siger: ”Nu inviterer vi nogle navne fra 1980’erne, som er lidt mere 'up-tempo', så det ikke behøves at være nyt og spændende, men derimod festligt”, siger han og tilføjer, at han gerne så noget mere hiphop og elektronisk musik på de store scener igen.